Mickey Mouse og kronprinsen til Ny Alliance
26. okt. 2007 Dr nyheder.
Jørgen Poulsen, Malou Aamund, Lars Kolind og Ebbe Lundgaard.
Naser Khader og co. satser ret åbenlyst på, at i forvejen kendte ansigter skal trække stemmer til klassens nye dreng på Christiansborg.
Senere i eftermiddag præsenterer Ny Alliance sin endelige holdopstilling til folketingsvalget i november, og i den anledning bad vi brugerne af dr.dk/debat om at give bud på, hvilke kendisser, partiet mangler at trække op ad hatten.
Qvortrup og Aqua
Brugerne er generelt meget kritiske over at bruge kendisser som politisk blikfang. For eksempel får en debattør, der betegner Ny Alliance som et "Mickey Mouse-parti", mange rosende ord med på vejen.
Kronprinsen og Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup nævnes som mulige kandidater, mens andre ser popgruppen Aquas gendannelse som et tegn på, at Rene Dif eller Lene Nystrøm er på vej ind i politik.
Der stilles også forslag om, at deltagerne fra tv-programmet 'Vild med dans' slutter sig til den borgerlige musik.
Til inspiration - eventuelt ved fremtidige valg - nævnes her andre muligheder i flæng: Keld og Hilda Heick, Jønke, Peter Belli, Sussi og Leo, samt Urban Olsen