Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2011, 09:36   #27
Bellini
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 25-01 2011
Indlæg: 14
Styrke: 14
Bellini er ny på vejen
Update:

Vi fik langt om længe svar på vores anmodning om aktindsigt, samt anmodning om udsættelse - fristen er udsat til d. 3/2. Dvs. de udsatte fristen ca. 1 uge.

Vi modtog sagens akter i går fredag, og det var gruopvækkende læsning, når man tænker på det er en offentlig forvaltning (med hvad det indebærer af regler og love) der har udarbejdet det. Der er fejlregistreringer i et antal og af en art, jeg finder helt vanvittigt i så relativ en lille sag (vi snakker ca 10 siders udskrift). Der er oplysninger i forbindelse med min sygdom som ikke er korrekte, der er datoer der er forkerte (nogen datoer peger ud i fremtiden), der er indtil flere telefonsamtaler som ikke er registreret (brud på notatpligten), og sidst men absolut ikke mindst; de har registreret en telefonsamtale med tilknyttet "opfølgningsplan" som aldrig - gentager ALDRIG - har fundet sted. Tilfældigvis fandt den påståede telefonsamtale sted på min fødselsdag (altså mig - kæreste/samlever), og vi var sammen fra tidlig morgen til sen aften.

Mht. sidstnævnte punkt, har jeg kontaktet mit telefonselskab, for at bevise de aldrig har ringet til mig den pågældende dato, men indgående opkald er ikke så nemme at få fingrene i som udgående opkald. Det kræver aktindsigt hos tele-selskabet, og koster 700 kr i timen for at fremfinde informationerne.

Vi har udarbejdet et skriv med bemærkninger - både de konkrete i forhold til stop af sdp, men også nogle generelle betragtninger på sagen og dens dokumenter. Hvis ikke de afgøre sagen til vores fordel, er vi fast besluttet på at inddrage lokalavisen, borgmesteren, socialministeriet, etc.

Jeg fik i øvrigt kontakt med SR-bistand i torsdags (desværre inden vi modtog sagens akter) - det korte af det lange var, at det ér noget skidt med jobansøgning under sygemelding. De punkter hun (juristen) mente vi skulle slå ned på, var de samme som vi selv (og med hjælp herfra) havde fundet frem til. Men altså alt i alt; ikke noget banebrydende nyt.

/Bellini
Bellini er ikke logget ind   Besvar med citat