[zuza]

Datatilsynet har i et høringssvar om indhentelse af oplysninger givet et svar om, HVAD man må og iKKE MÅ.

Der henvises til en gammel sag - nemlig om samkøring af registre - som vel egentlig kan siges at foregå nu - i form af en ressourceprofil.

Det giver mig altså stadigvæk gåsehud, at så mange personfølsomme data samles i een journal.

Følsomme oplysninger er omfattet persondatalovens § 7 og § 8. Det er oplysninger om:

Racemæssig eller etnisk baggrund
Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning
Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
Helbredsforhold
Seksuelle forhold
Strafbare forhold
Væsentlige sociale problemer, f.eks. langvarig arbejdsløshed
Andre rent private forhold, f.eks.
Interne familieforhold og -stridigheder
Selvmord og selvmordsforsøg
Ulykkestilfælde
Andre fortrolige oplysninger

Web skrev:

Spørgsmålet er om de må indhente papirer....og om det er lovligt igennem datatilsynet at de ligger inde med de personfølsomme data...

Jeg spørger så: MÅ kommunerne?

Er der i Folketinget flertal for, at registre samkøres/registreres i ressourceprofiler?

Læs dele af høringssvaret fra Datatilsynet:

Datatilsynet skal herefter udtale følgende:
1. Forslaget indebærer en udvidelse af adgangen til – uden samtykke – at indhente
oplysninger om personer fra andre offentlige myndigheder.De oplysninger, der vil kunne indhentes om samlevere og andre husstandsmedlemmer,
er ifølge bestemmelsen ”økonomiske oplysninger”. Det står på
det foreliggende grundlag ikke Datatilsynet klart, om der heri ligger, at der
alene indhentes almindelige ikke-følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens
1 § 6, eller om der også kan blive tale om indhentelse af følsomme
oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 eller 8.
Hvis der f.eks. indhentes oplysninger om, at en person modtager førtidspension,
indhentes der efter Datatilsynets opfattelse følsomme oplysninger om væsentlige
sociale problemer og dermed oplysninger omfattet af § 8. Datatilsynet
har herved lagt vægt på, at tilkendelse af førtidspension er betinget af en varigt
nedsat erhvervsevne på grund af fysisk eller psykisk invaliditet eller sociale
forhold. I sager om førtidspension kan der således indgå oplysninger omfattet
af både §§ 7 og 8.Hvis forslaget vil indebære indhentelse af – og dermed tilsvarende videregivelse
af – følsomme oplysninger skal Datatilsynet anbefale, at forholdet til
persondatalovens § 8, stk. 3, beskrives i lovforslaget. Såfremt bestemmelsen i
§ 11a, stk. 2, i retssikkerhedsloven skal respektere persondataloven, vil der
efter Datatilsynets opfattelse som udgangspunkt ikke kunne indhentes – og
dermed videregives følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7
og 8 fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver indenfor det sociale
område, uden samtykke.1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
15. august 2007 Vedrørende lovforberedende præhøring vedrørende ændring af § 11a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2. Ifølge forslaget kan oplysningerne indhentes til brug for behandlingen af en
enkelt sag eller brug for generel kontrol. Oplysningerne kan endvidere samkøres
med data fra kommunens egne IT-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik
på efterfølgende kontrol.
I tilknytning hertil kan Datatilsynet oplyse følgende:
Af forarbejderne til persondataloven fremgår det, at samkøring er en fælles
betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af
oplysninger, som kommer fra forskellige registersystemer. Under samkøring
hører således maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger
fra et andet register, således at det modtagne register udvides med disse oplysningstyper.
Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle
sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et
nyt ”uddata-produkt” f.eks. et nyt register.Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling
og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag
at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen,
skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens
§ 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
svarer således til den praksis, som var gældende før persondatalovens ikrafttræden,
og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i
Retsudvalget.
I betænkning over lovforslag L nr. 50 af 16. januar 1991 har et flertal i Retsudvalget
tilkendegivet, at offentlige myndigheder efter flertallets opfattelse
ikke bør iværksætte samkøring af registre, som indeholder oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, når registrene er oparbejdet med henblik
på at varetage forskellige opgaver. Samkøring af sådanne registre skulle dog
kunne komme på tale, hvis samkøringen bl.a. må antages at være nødvendig
for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser for at
sikre de personer, som optages i registeret, en forsvarlig behandling eller for
at sikre en smidig sagsbehandling.Herudover forudsatte et flertal i Retsudvalget, at myndighederne i forbindelse
med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige
forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Flertallet lagde desuden vægt på, at de borgere, som berøres af kontrolordningen,
i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage
samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøring
så vidt muligt kun finder sted, hvis personer, der omfattes af kontrollen,
har fået meddelelse om kontrollen, forinden de afgiver oplysninger til myndigheden.
3
Endelig gav flertallet udtryk for, at forudgående kontrol, det vil sige den kontrol,
som myndighederne iværksætter, før der træffes afgørelse i en sag, så
vidt muligt bør anvendes frem for kontrol, der først iværksættes, efter at afgørelsen
er truffet.
3. Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at persondataloven vil blive iagttaget i
forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge
af forslaget.
Datatilsynet skal pege på, at persondatalovens behandlingsregler sætter grænser
for, i hvilket omfang de indhentede oplysninger kan videregives. Persondatalovens
krav om datasikkerhed, jf. kapitel 11, stiller krav til de dataansvarlige
myndigheders beskyttelse af oplysningerne. Herudover skal de dataansvarlige
myndigheder iagttage reglerne om de registrerede personers rettigheder.
Der vil herunder som hovedregel skulle gives information til de personer,
der indhentes oplysninger om, jf. persondatalovens § 29 om oplysningspligt.
Med venlig hilsen
Lena Andersen
Kontorchef

Kilde: www.ft.dk
Socialudvalget
L 10 - Bilag 1
Offentligt