@gunvor: Tak indlæg om fattigdomsår!
Hvad fik vi ud af fattigdomsåret?
Citat:
Oprindeligt indsendt af gunvor
I fredagens udgave af Information, altså d. 7. jan. 2011 efter EU's fattigsomsår er udløbet også i DK, stiller Betina Post dette spørgsmål?
Ja, jeg kendte jo godt svaret. Ingenting, andet end en beskæftigelsesminister, der også på dette område fremstod, som en ignorant.
...
"På åbningskonferencen bekræftede beskæftigelsesministeren mine bange anelser om, at hun ikke mente, at fattigdomsåret havde noget med hende at gøre, til trods for at hun faktisk har ansvaret for alle overførselsindkomsterne."
...
"en tale ...handlede om, at det skal kunne betale sig at arbejde og, at starthjælpen, 450- timersreglen og kontanthjælpsloftet ikke gør nogen fattige."
...
"svarede..., at hun er mægtig glad for både kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen (som betyder, at et ægtepar på kontanthjælp mister den enes kontanthjælp, hvis de ikke begge arbejder 450 timer inden for to år)."
...
|
Støjberg sagde nok det samme igen og igen i mangel af nogen reelle initiativer til at imødegå fattigdom i fattigdomsår.
Fattigdomsår havde nok bare været en
"uvelkommen forstyrrelse i vores regerings arbejde med at påstå, at der ikke findes fattigdom og ulighed i smørhullet Danmark," som Betina Post siger i artiklen.
Betina Post ønsker, at vi skal
"turde diskutere, om den politik, der føres i Danmark, er den rigtige. Ikke mindst den, der føres over for de ledige.
Og lave den om der, hvor det er indlysende, at den har så massive bivirkninger, at vi kan være sikre på, at de fattigdomsproblemer, vi har, vil fortsætte deres ufortrødne vækst.
Jeg havde håbet på, at vi ville benytte lejligheden til at turde se fattigdommen i øjnene og tage hånd om den i stedet for at tale om alle dem, der gudskelov klarer sig."
Jeg tror, Støjbergs mangel på initiativer i fattigdomsår afspejler regeringens sande velfærdsmodel.
Regeringens svar på velfærd er
"noget for noget" ved arbejde for alle - både sygdomsramte og ledige -
ved virksomhedspraktik i private og offentlige virksomheder på sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge, fleksydelse...
Læs eksempel på regerings svar på velfærd her:
http://www.information.dk/101964
Det anses af regeringen for
ordenlig velfærd med selvværd at
arbejde i virksomhedspraktik som sosu-hjælper på 8.643 kr. pr. md. på kontanthjælp - undrende sig over lønforskel til almindelig overenskomstmæssig løn - og uden udsigt til fast arbejde med overenskomstmæssig løn - og uden udsigt til at optjene almindelig dagpengeret - og med funktion af neoliberalt løntryk i forhold til kolleger på almindelig løn.
Er det den velfærd regeringen ønsker i fremtiden?
Der må være alternativer:
Johanne Schmidt-Nielsen har følgende overvejelser omkring fremtidig velfærd i Politiken den 6. jan. 2011 - med plads til velfærd for alle - også for unge på SU, folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister, fleksjobbere, mennesker på revalidering, ledighedsydelse, kontanthjælp:
"Da velfærdskommissionen kom med sin rapport i 2004, der manede den truende ældrebyrde frem, slog finansminister Thor Pedersen helt rigtigt fast, at det var meget svært at se, hvad problemet egentlig var...
»Vi skal altså huske, at det ikke handler om at sikre velfærd, men om, hvordan danskerne i fremtiden vil fordele en langt større velstand,«sagde han.
...
Gør velstand til velfærd
Sandheden er, at hvis blot en lidt større del af den velstandsfremgang, som økonomerne mener, vi vil opleve (eks. allerede 150.000 flere topskatteydere i år end sidste år og en formuevækst i DK på 387 mia. kr. fra sidste år), konverteres til velfærd via relativt beskedne skattestigninger, så kan vi sagtens betale for, at der bliver flere ældre (også have råd til retsgaranti af fattigdomsgrænser svarende til dagpenge gældende for alle velfærdsydelser i fremtiden.)
Vismændene anslår selv, at en gradvis stigning i bundskatten på 3, 5 procent fra 2021 til 2035 vil løse alle problemer med finansiering af velfærden - også selvom danskerne bliver ældre. (Vismandsrapporten fra forår 2010 s. 256)
Uanset en sådan beskeden skattestigning (som i øvrigt kunne skrues langt mere retfærdigt sammen, end vismændene foreslår), vil den enkelte dansker stadig sidde tilbage med markant flere penge end i dag.
...
Eller som Thor P. udtrykker det:
En lønmodtager, der i dag tjener 300.000 kr., vil tjene 600.000 i 2050. Så kan han betale 60 pct. i skat mod 50 pct. i dag og stadig have langt flere penge til sig selv. Velstand har jo ikke noget at gøre med skatteprocenten. Så skulle de være rigtig velhavende i afrikanske lande med en skatteprocent på nul.
Sidste ord til Thor
Med andre ord: Samfundskagen bliver i de kommende årtier dobbelt så stor. Det valg, som regeringen stiller danskerne overfor, burde ikke være et valg mellem velfærd og efterløn. Men et valg mellem en fordobling af privatforbruget eller en lidt mindre fremgang i privatforbruget mod til gengæld at bevare velfærd og efterløn.
Og lad os så give Thor Pedersen det sidste ord. I juli 2006 sagde han til Politiken:
»Det er da en værdi for hele familien, hvis vores ældre lever længere. Hvorfor skulle vi ikke være klar til at ofre mere for det fælles aktiv, når vi nu alle sammen bliver rigere. Det mener jeg er udtryk for et meget kynisk livssyn. Jeg ville da være lykkelig, hvis mine forældre levede i dag, og for det gode ville jeg gerne betale mere i skat«.
Manden har jo fuldstændig ret."
Læs mere her:
http://blog.politiken.dk/johanne/201...C3%B8nsmyte-3/