Jeg synes I mister fokus i efterløn-debatten.
Efterlønnen er en arbejdsmarkedesrelateret ydelse tiltænkt de
arbejdsduelige, der efter en bestemt kronologisk alder ikke længere ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet - oprindelig "for at give plads til de unge".
Førtidspensionen, fleksydelse og sygedagpenge mv. er tiltænkt de mennesker, der af den ene eller den anden årsag helt eller delvist har mistet deres arbejdsevne for en periode eller varigt.
Lad venligst være med at sammenblande ydelser til fuldt arbejdsduelige og ydelser til mennesker med et mere eller mindre indgribende arbejdsevnetab.
Efterlønsordningen må gerne bestå - blot det bliver arbejdsmarkedets parter der finansiere den og ikke som nu skatteyderne. Vælger borgeren at blive på arbejdsmarkedet, men mangler jobmulighed, så er det en arbejdsløshedsydelse borgeren skal have, igen betalt af arbejdsmarkedets parter i fælleskab.
Er borgeren nedslidt fysisk eller psykisk og arbejdsevnen derfor betydelig reduceret, så søger borgeren naturligvis ikke en arbejdsmarkedesrelateret ydelse, men en ydelse som fx: førtidspension (eller hvad der nu måtte træde i stedet i forbindelse med en
helhedsreforn). Og så er det sådan set ligegyldig om borgeren har en lav eller høj uddannelse, fire børn og en kat, blot er sig selv eller hvad der nu måtte være borgerens virkelighed.
Det handler altså grundlæggende om at forstå, at ledighed og (frivillig) tidlig (dvs. før en lovgiven alderspensionsalder) tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et forhold der alene vedrører arbejdsmarkedets parter og ikke Finansloven. Hvad de parter kan forhandle sig til enighed om må de sådan set selv ligge og rode med inden for nogle lovdefinerede rammer.
At virksomhedsejer X ønsker at kunne fyre medarbejder med kort varsel, kan umiddelbart ikke være et anliggende, der skal substitueres over Finansloven, ligesom det ikke kan være virksomhedsejer X's problem, fx at et menneske kan være født med en nedsættelse af arbejdsevnen og derved evt. aldrig kommer i arbejde eller et menneske kan blive syg af ikke arbejdsrelaterede årsager.
Det handler om at kunne holde tingene adskilt, for at kunne sende regningen til det rigtige sted ...
@halse: De 20 (faktisk i det forgangne år: 22) milliarder DKK er direkte konteret til efterløn på Finanloven ;-)
I vores kommune er det ikke sådan, at når fx en uddannet SOSU forlader sin stilling (fx for at gå på efterløn), så ansættes der en udefrakomne. Vi har ansættelsesstop ...
Hvis arbejdsmarkedes parter selv aftaler ordningen fremmes gennemsigtigheden, borgeren undgår at betale andet end kostprisen for ordningen og parterne får lov at operere "frivilligt" inden for nogle afstukne rammer - og vil et flertal i Folketinget give skattelettelser, kommer det ikke til at gå ud over forsikringen imod ledighed, for at politisk inspirerede vinde kan skrabe ind til finansieringen af skattelettelserne den vej rundt ved at fx nedsætte ydelsens størrelse eller max periode ydelsen kan udbetales - så må de politiske vinde i stedet fx finde besparelserne ved at undlade at fråse med "honorarer" og andre ben for at sidde på Tinge inc. "fadbamser" og dyr rødvin, undlade at kaste milliard-kapital efter tåbelige projekter, der aldrig bliver til noget osv.
Og endelig vil en forsikringsordning overordnet ikke skele til, hvornår en forsikringsbegivenhed indtræffer, men udelukkende til at den indtræffer og at helheden skal være fuldt finansieret - så med mindre man laver en særlig karansregel, så vil unge være forsikret på lige vilkår med ældre fra dag 1.
Og du kan iklke ansættes uden at være forsikret ... så sådan er det (eller kunne det være) ... ;-)
@Katharina: Jah løntrykning har altid været i arbejdsgivers interesse - derfor skal arbejdsgiver naturligvis også bidrage direkte til omkostningerne ved at forsikre arbejdstager imod ledighed - så bliver interessen for at omkostningsreducere ved fyring opvejet at omkostningsstigning på forsikringsdelen - hvorfor ledighedstrafikken måske bliver en kende mere afdæmpet ;-)
Og gratis eller løntrykkende arbejdskraft på overførselsindkomst skal direkte bekæmpes eller reduceres kraftigt ... her må fagforeningerne gribe voldsomt i egen barm og stramme sig op ... ellers fortsætter tendensen: fyr en medarbejder og ansæt en "dum i arbejde" på delvis eller fuld løntilskud ... undersøg fx hvilket personale der i dag passer vores ældre plejekrævende medborgere og hold det op imod, hvad der var standarden for fx 10 år siden og hvordan det foregik og med hvilken tilfredshed hos brugerne ...
Tilføjet: Historien om Bjarne som løntrykker i eget job ...
http://avisen.dk/bjarne-tvunget-til-...is_138489.aspx