arbejdsprøvninger har jeg mange oplevelser om og især om hvordan man bliver presset op i tid.
for mange år siden er det snart ved at være, i starten af mit forløb i systemet og var på sygedagpenge, jeg var i arbejdsprøvning i en terapi på et plejehjem, var der 20 timer om ugen, en dag ringede min da værene sagsbehandler, og ville hører hvordan det gik og hvor mange timer jeg havde, jeg sage til hende at jeg havde 20 timer og det syndes hun var for lidt, og sage at jeg skulle altså op på 30 timer ellers ville jeg komme på kontanthjælp,
og i frygt for det gjore jeg dette, men kunne slet ikke holde til det, først da jeg kom på et revacenter, fik jeg tiden ned på 20 timer igen, da de godt kunne se at det bare ikke gik, men de 20 var også for meget og endte på 15 timer som jeg heller ikke kunne holde til,endte i den ene sygmelding efter den anden.
den dag i dag, er jeg stadig sygmeldt og har ikke været i arbejdsprøvning siden 2004 hvor det gik helt galt, hvor jeg fik nedsadt kraft i arme og ben.
men kontanthjælp kom jeg da på.
et sted jeg også var i arbejdsprøvning også i en terapi på et plejehjem der skulle jeg med til et andet plejehjem, der hørte til plejehjemmet, og der skulle vi kører rimligt langt og ville være hjemme igen så jeg kunne komme hjem, men det blev bare aldrig over holdt, det var meget ubehagligt at man ikke kunne komme hjem når man var dårlig, men flot så det ud at jeg havde været der så længe.....
det var lidt om mine oplevelser om at blive presset op i tid, jeg kunne sq lave en hel roman hvis det var
