Se enkelt indlæg
Gammel 02-12-2010, 14:32   #31
hjortsvang
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 02-06 2010
Indlæg: 2
Styrke: 0
hjortsvang er ny på vejen
Reform - nej tak!

Hej

Jeg er en mand på 39 år, der siden 2001 har været i fleksjob.

Er lige blevet fyret - argumentet var for mange sygedage (11 uger på et år), og jeg står da også og ryster lidt i bukserne over hvad fremtiden nu vil bringe - med V´s seneste udspil, som helt klart har økonomien som 1.prioritet fremfor det enkelte menneske. Frygter at mange vil blive ramt hårdt hvis dette udspil går igennem.

Det tror jeg desværre at den gør (med mindre ændringer) da de andre partier i salen med deres evt krav om ændringer i reformen, kan stemme for,og i fremtiden sige at vi trods alt fik sat vores fingeraftryk på sagen, - og samtidig slipper den nuværende opposition for at rode med egne reform ændringer i fremtiden, og dermed risikere at miste vælgeropbakning på en upopulær sag.

Men der er nu mange ubesvarede spørgsmål ved reformen.
Hvor kommer vi til at stå med hensyn til pensionsopsparinger, når vi er ansat i et fleksjob på f.eks. 20 timer? I et tænkt job med 20 timers arbejde, forstår jeg, at det i fremtiden bliver sådan at arbejdsgiveren skal stå for betalingen af de 20 timer (og arbejdsgiveren får i fremtiden et mindre løntilskud end i dag). Men hvad med de sidste 17 timer, som lønmodtageren (fleksjobberen) modtager en fremtidig sats for som "blot" svarer til højeste dagpenge-sats. Hvor skal pensionsindbetalingerne så komme fra i de sidste 17 timer?
Eller hvis man sagde ja til et fleksjob på f.eks 5 timer om ugen - ja så blev der slet ikke meget tilbage til alderdommen.
Faktisk så straffer reformen de svageste og sygeste i mine øjne, men hvad betyder det - så længe at vi kan bevare skattestoppet og lade topskatten være....

JEG frygter for fremtiden. Hvad med jer andre?

Sidst redigeret af hjortsvang; 02-12-2010 kl. 14:37.
hjortsvang er ikke logget ind   Besvar med citat