[TimeGuest]

Grundlæggende handler velfærd om:

1) Produktion

2) Samstemme: produktion <-> behov

3) herunder fordele det producerede


Bemærkning:

Velfærd og produktion hænger sammen - hvis ikke der produceres kage (eller kage nok) er der et velfærdsproblem, hvor ikke alle kan få kage eller alle får for lidt kage.

De der sidder på produktionsapperatet kan fx sige: det er kun de rødhårede, der skal have del i kagen - måske går den, måske går den ikke eller måske går den kun indtil de der intet får gør oprør.

De mere humanistisk orienteret siger nok: vi deler sq lige over ... måske er det den, der derved overlever, der redder mig eller mine en anden gang når jeg har r*ven i vandskorpen ...


Når man ser på match af produktion og behov - for at alle kan få en del af kagen - kan man med fordel også se på fx om og i givet fald hvor der sker et (unødvendig) overforbrug.

Du knokler r*ven ud af bukserne for at bidrage til, at jeg kan få behandlet min alkoholisme og rygerlunger ... og jeg knokler r*ven ud af bukserne, for at du kan få behandlet din fedme og gammelmands-sukkersyge (et resultat af: fedmen).

Men måske kunne vi blive enig om, at det er et overforbrug af kage, der kunne justeres ned ved at jeg drak og røg minder (eller slet ikke) og du lyståd mindre (eller kun efter behov).

På den måde kunne vi begge holde r*ven inde i bukserne og få tid til fx at løbe en tur i naturen med vores familie - og den evt. merproduktion vi alligevel ville bidrage med (da vi jo ikke gad at være inaktive 24/7) kunne man så kaste en del af direkte i nakken på fx: psykiatrien, hvor budgetterne kronisk lider på en måde der minder om udsultning.

Nu vi er ved sundhedssystemet som en del af "velfærdspakken", så er det sådan i dag, at de fleste ressourcer, der kastes efter syndhedssystemet, de går til at ryde op efter sygdom.

Hvis man i stedet omorienterede ressourcerne på en måde, så en større del gik til forebyggelse, så ville man givet få en bedre og mere velfærd for de samme ressourser.

Ad forebyggelse: spørg en K10'er om arbejdsmarkedes- & sociallovgivningen idag forebygger psykisk sygdom ifm. langvarig kontakt til administrationsområdet.

Er svaret: NEJ, så var det et sted, hvor forebyggelsekroner sandsynligvis kunne betale sig hjem igen.


Vi kunne også spørge os selv om al kage skal spises på én gang, eller vi i stedet skal lægge lidt til side til evt. dårlige tider og måske kaste noget kage efter, at nogen prøvede at finde på metoder, der giver os mere velfærd for mindre arbejde (=forskning) osv.

Det sidste (forskning) har en kobling til, om vi er fuldt tilfredse med at sidde og æde muslinger på en muslingebanke ude ved kysten året rundt i DK klimaet, eller om vi godt kan forestille os noget der er mere behageligt.

Og taler vi om fremadrettet forskning, kan vi ikke undgå at tale om: undervisning/uddannelse.

Skal der være fri undervisning til alle (som en del af at sikre velfærdskagen) eller er det de få udvalgte (fx ud fra en økonomisk vinkel), der skal have adgang til grund- og videregående uddannelser ?


Er det en del af velfærdspakken, at vi ikke slår vores udtjente og gamle medborgere ihjel, men passer dem til de dør en naturlig død ?

Man kunne godt forestille sig en del af processen med at sikre velfærden, kunne være, at når de gamle ikke kunne bidrage med mere og i stedet blev en klods om benet med et udvidet plejebehov, så blot fik de en kugle for panden.

Kender man til forholdene på de kommunale plejehjem i en lidt mere detaljeret grad, kan man sige: det er ikke der vi er pt. ... men vi er hastig på vej derhen, hvor det ville være en mere human løsning at give de gamle en kugle for panden, end det som vi meget hurtig kan ende med at tilbyde, hvis nedskæringerne i velfærdskagen fortsætter.


Man kan principielt lige så godt kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, frem for (som visse politikere) ikke at ville kende noget til virkeligheden (hør fx Støjberg støje i velfærdsdiskussionen uden afsæt i fakta) eller som andre (også politikere) "feje hele det betændte ind under gulvtæppet" og samtidig stå frem med en løgn og bræge: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet".

I et repræsentativt demokrati, er det vigtigt at alle får markeret, i hvilken retning skuden bør sejle, næste gang de får en lejlighed til at sende et signal til "broen" - og skal vi gætte på, at det bliver inden længe i den kommende samling, så snart "blå blok" føler at de har medvind på alle cykelstier ?


@LUM: Jeg kan godt følge dine konklusioner - men vil nævne, at der kan være andre afsæt, der kan føre til andre konklusioner.

Det er ikke altid konklusionerne, der er det eneste interessante, afsættet for dem er mindst lige så eller mere interessante :-)


Fx kunne man spørge: hvad er mest værd: et kvindekøn eller et mandekøn ?

Ville en mand fx være tilfreds med at blive fløjet til fx Mars og der leve i total isolation resten af sine dage ?

Det samme spørgsmål i relation til en kvinde i ligestillingens navn.

I projekt Mars-eremit kunne M/K disponere fuldt og egenrådig over det producerede og vikelig nyde at: det skal kunne betale sig at arbejde" :-)

(men vi er sociale dyr og vi har relationer til andre - det er en del af den evolutionære overlevelse - derfor er Mars-eremit-projektet næppe til at sælge ...)


Hvis man som kvinde mener at man altid skal stå i sidste række (efter manden), så er man som kvinde IMHO ikke god nok til at bytte med det man har at byde på (og det er alt hvad der er værd at bytte med, ikke bare en bestemt af manden særlig eftertragtet ydelse, jeg her tænker på).


Jeg føler mig også ganske overbevist om, at hvis man fik nogle flere hardcore sparsommelige husmødre/mænd ind i dansk økonomi, så ville der blive råd til rigtig, rigtig, rigtig meget mere velfærd.

Det er jo pt. det hvide ud af øjnene, det gule ud af ørene og det grønne ud af næsen som man bruger offentlige kroner på himmelråbende projekter der enten ikke virker / aldrig kommer til at virke eller blot totalt opgives inden det kommer ud over rampen - prøv selv at tælle milliarderne sammen over de sidste 10 år ... og overvej hvor megen velfærdskage det svarer til.


Vi sender også mange stykker kage ud af landet fordi multinationale selskaber indretter sig efter ikke at overskudsdele kage i Danmark.

Vi sender ligeledes mange stykker kage ud af landet fordi vi henter et eller andet hjem fra udlandet, som vi lige så godt selv kunne producere/forarbejde med egen arbejdskraft ... i stedet parkerer vi vore egne i ledighed ... og bilder dem ind, at det er deres egen skyld, at de er ledige.


Og sådan kunne vi blive ved at kikke på hvad man kunne gøre på en anden måde for at 1) udnytte kagen bedre og 2) få flere til at føle sig som en del af teamet, der bager kage frem for at føle sig udstødt & marginaliseret og endelig 3) får en passende del kage sendt i nakken på fx velfærden.