Se enkelt indlæg
Gammel 24-04-2010, 20:35   #1
MegetOndt
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2010
Indlæg: 5
Styrke: 0
MegetOndt er ny på vejen
Ny K10'er med konstante smerter

Hej med jer

Jeg er ny her på siden.

For 7½ år siden, var jeg ude for et uheld, hvor jeg fik en skabslåge i hovedet. Hvordan lågen ramte mig, vides ikke helt, men da jeg vågnede næste morgen kunne jeg kun åbne min mund 5 mm.

Jeg havde tydeligvis fået et slag ved kæbeleddet, som havde givet mig en blodansamling. Jeg har derfor været igennem 3 artroskopier, hvor de fik skylle godt igennem. Det har været en lang og sej kamp med smerter og genoptræning.

Jeg blev dengang vurderet til at være 5% invalid.

Jeg var igennem arbejdsprøvning og en masse andet. Efter en graviditet, hvor jeg genoptrænede ekstra meget, lykkes det mig at blive stort set smertefri!!!

I maj 2009 begyndte jeg at få lidt ondt igen, kontaktede min tandlæge igen. Det er desværre bare blevet værre og værre. En scanning i efteråret viste, at min diskus formentlig lå krøllet sammen foran kæbeleddet. Men ved en artroskopi i december 2009, blev dette afkræftet. Diskus ligger stort set, som den skal, dog en smule forskubbet. Kirurgerne vurderer ikke, at det er derfor jeg har så mange smerter i mit kæbeled.

Siden sommeren 2009 er min gabeevne også blevet reduceret igen, jeg ligger mellem 25 og 30 mm.

Jeg har så mange smerter dagligt, at jeg stort set ikke kan hænge sammen, jeg har forsøgt en masse og opsøgt forskellige fagfolk, for forhåbentlig at finde en løsning - men uden held.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gribe i. Men jeg kan jo ikke fortætte på denne måde.

Jeg er mor til 3 børn, så de kræver selvfølgelig også en del. Smerterne kom igen mens jeg var på barsel med den yngste

Min barsel med den sidste er netop slut, og jeg er ikke vendt tilbage til mit job. Da jeg ikke kan udføre det med de smerter jeg har. Jeg er derfor ledig pr. 1/5. Ringede forleden til min A-kasse, som fortalte at jeg skal tale med kommunen og ikke dem. Men de havde desværre lukket telefonerne i går.

Jeg håber på, at jeg kan blive sygemeldt, evt, komme i arbejdsprøvning, så jeg kan finde ud af, hvad jeg reelt kan holde til.

Har jo været her før, så ved at det bliver en lang og ikke særlig sjov kamp.

Én af bivirkningerne ved alle de smerter er, at det påvirker min koncentrationsevne. Håber ikke ovenstående er én stor gang volapyk, men det er svært at få skrevet sådan et forløb ned.
MegetOndt er ikke logget ind   Besvar med citat