fighteren |
11-02-2009 11:28 |
Tusinde tak for jeres svar, hvor er det dejligt at have kontakt med nogen som kender lidt til hvordan denne jungle af regler hænger sammen!:kram:
Jeg er visiteret til fleksjob pr 01.03.09 og er altså stadig på sygedagpenge, min ressourceprofil er heller ikke færdig, har lige kommenteret den og sagsbehandleren er ved at indarbejde mine kommentarer.
Jeg snakkede med min sagsbehandler i går, idet jeg via mail havde stillet hende følgende spørgsmål:
Citat:
Jeg er blevet opmærksom på, at jeg selv kan rejse en sag om førtidspension og er usikker på, om jeg skal gøre det og vil have en chance. Der vil jeg jo have mulighed for et skånejob, men ikke med nær så stort et pres og høje forventninger eller også kunne jeg måske fungere i noget frivilligt arbejde….. Jeg syntes, at det pres jeg har været under de sidste 3½ år på sygedagpenge, har været totalt opslidende, og er bange for at jeg snart ikke kan klare det mere. Jeg kan simpelthen ikke holde til at skulle under et nyt pres på ledighedsydelse. Lige nu er det min opfattelse at afklaringen har vist at jeg ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, men at det er vurderet at et 4., 5., 6. eller7........ arbejdsområde, måske kan fungere. Jeg troede kun man blev visiteret til fleksjob, hvis et afklaringsforløb havde vist at man kunne klare fleksjob? Psykiatrifonden skriver i deres rapport at der har været en forventning om, at tiden ville have en afgørende og positiv indflydelse på Tina´s arbejdsevne, hvilket dog har viste sig ikke at blive indfriet. (I de 3 år og 3 mdr. jeg har været sygemeldt).
Det er selvfølgelig/forhåbentlig lidt mere sikkert at være på ledighedsydelse end sygedagpenge, men presset og angsten for at blive skubbet ud over kanten er desværre vokset i mig efter vores møde. Jeg tror faktisk at mine bedste betingelser for at komme tilbage på rette kurs og fungere på arbejdsmarkedet, ville være en pension og en succesoplevelse med et skånejob. Det kunne forhåbentlig give mig den succesoplevelse jeg har brug for, for at bygge lidt selvtillid op igen. Psykolograpporten skriver netop også at med den rette ro og terapi, vil jeg måske have en chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der vil jo ikke være ro på ledighedsydelse, medmindre jeg får og kan klare et fleksjob og det fungere, så muligheden for at bygge mig selv op igen vil jo ikke være tilstede. Er min ”sag” belyst tilstrækkeligt i forhold til at behandle en pensionssag? Og hvordan tror du at afgørelsen i givet fald vil se ud? Hvis jeg søger pension nu, men får afslag og det senere viser sig at jeg ikke kan klare et fleksjob, er der så mulighed for at søge igen eller kan man kun søge 1 gang?
|
Hun ringede og var egentlig lidt forbavset over min reaktion, idet jeg på mødet havde givet udtryk for at jeg faktisk var glad for beslutningen om fleksjob. Hun svarede mig faktisk ikke på mine spørgsmål, lige udover at jeg selvfølgelig altid kunne søge pension...... Men forholdte sig ikke til om hun ville indstille og hvad mine chancer i givet fald vlle være. Hun nævnte dog at alle andre muligheder skulle være afprøvet, men det skal de jo også i flekjob...
Hun sagde til mig at det jo ikke var en pension jeg ønskede, og jeg gav hende faktisk ret. Jeg gav hende ret fordi jeg da meget hellere ville kunne vende tilbage til mit gamle liv før min sygemelding. Samtidig var jeg bange for at lyde som om jeg ikke VIL arbejde.... Jeg havde faktisk også skrevet følgende til hende:
Citat:
Selvom jeg er lettet over at beslutningen på vores møde blev et fleksjob, er jeg også bange for om jeg overhovedet kan klare det (det har jeg i hvert fald ikke oplevet i arbejdsprøvningerne – tværtimod) eller om en midlertidig pension evt. kombineret med et skånejob havde været den rigtige og bedste løsning. I december gik jeg fuldstændig ned på 12 timer om ugen....... Jeg var overbevist om, at det eneste der kunne fungere for mig ville være en pension, men jeg vil så gerne tro at jeg kan!
Jeg ønsker og håber virkelig på, at det, at jeg har fået en afklaring af hvad der skal ske, samt det at jeg finder et job væk fra kontor uden kognitive udfordringer og og få noget mere terapi, vil hjælpe mig så meget at jeg kan fungere på et eller andet niveau... Om det så er 9 timer om ugen, bare det at komme ud og få noget ro og stabilitet i mit liv, genvinde en eller anden form for selvtillid, finde en ny arbejdsidentitet (hvor jeg føler at jeg er noget og gør nytte i samfundet), møde nogle andre mennesker og få noget indhold i min hverdag - åhhh bare det lykkes. JEG VIL HAVE DET TIL AT LYKKEDES!
Jeg syntes virkelig, at jeg har gjort ALT, hvad der stod i min magt for at kunne klare de 3 arbejdsprøvninger, jeg har været igennem. Jeg har arbejdet med mig selv, sørget for aflastning i hverdagen, fået rengøringshjælp, sendt ungerne på weekender og ferie hos bedsteforældrene osv, Jeg har arbejdet på at acceptere at mine ressourcer er få og stresstærskel meget lav – det er bare ikke hvad jeg forventer af mig selv, og frygten for hvad andre tænker om mig fylder også meget. Jeg syntes , at jeg rent privat har lært at passe på mig selv i et omfang, hvor jeg ikke skubber mig selv helt ud over kanten, selv om jeg jo også herhjemme uden at være i arbejdsprøvning kan være tæt på. Jeg higer efter at kunne klare et job uden konstant at støde panden mod muren, higer efter følelsen af stolthed over det jeg præsterer. Desværre udløser det ulidelige angstanfald og jeg bliver fuldstændig tappet for alle ressourcer og depressiv hvor alt overskud og alt energi forsvinder.
Jeg er så bange for at komme under et nyt pres og måske endda et endnu større, med en jobkonsulent der ikke kender mig og kan gennemskue, at jeg skal have hjælp til at sige fra og for alt i verden ikke presses endnu mere! Hvad kommer til at ske i det næste forløb, med en jobkonsulent der ikke kender mig, mit forløb og min baggrund - og desværre uden psykiatrifonden som livsline? Jeg er jo ikke ligefrem god til at sige fra, når der stilles krav til mig, jeg gør jo alt for at indfri dem, hvis jeg ikke føler, at der er en accept og forståelse for min situation og nogen, som hjælper mig med at sige fra............
|
Faktisk ønsker jeg inderst inde ro dermed en pension, men jeg er også bange for hvad konsekvenserne vil være hvis jeg er for skarp på dette område, så jeg ikke får skabt tvivl om hvorvidt jeg overhovedet er samarbejdsvillig og "gider" at arbejde.....
Jeg spurgte også om:
Citat:
Hvad skal jobkonsulenten tage hensyn til af skånehensyn mht. nedsat arbejdstid, nedsat kognitive funktioner og sårbarhed overfor stressbelastninger? Skal det ikke være specificeret mere konkret specifikt timetal og sårbarheder overfor stressbelastninger er jo et vidt begreb og MEGET andet end blot at have travlt? Jeg syntes i hvert fald at der mangler et punkt, der hedder kort afstand til egen bolig. (oplevede at jeg nærmest var ved at falde i søvn i bilen når jeg kørte hjem fra praktikkerne der ikke lå i Køge.) Er jeg egentlig bevilliget fleksjob med 1/2 eller 2/3 løntilskud og hvor mange timer svare det til?
|
Hun svarede at bevillingen af løntilskudet og antallet af timer ville blive fastsat udfra det aktuelle job og en virksomhedspraktik til at starte op med. Er det korrekt at man i fleks visiteringen ikke får defineret løntilskuddets størelse og et ca tal for antal arb. timer?
Jeg har sendt hende mine kommentarer til ressourceprofilen, som jeg har kopieret ind nedenfor. Er der nogle af disse som er "dumme" at have med og skal jeg skynde mig at forsøge at få dem fjernet? Jeg tror ikke at hun har revideret den endnu. Herunder mine kommentarer:
Citat:
Arbejdsmarkedserfaring:
Vurderingen er fra den 7.3.2007 og efter min mening ikke i overensstemmelse med virkeligheden længere. Jeg har netop i de 3 arbejdsprøvninger konstateret , at jeg ikke kan bruge mine ressourcer/kvalifikationer/erfaringer fra mit tidligere arbejdsliv i fremtiden! Desværre har jeg heller ikke fået bekræftet, at jeg kan bestride noget som helst andet arbejdsområde.
Punktet fylder 3 ½ side som stammer fra mit gamle CV, som har været brugt i sammenhæng hvor jeg har skulle "sælge mig selv" i forhold til kunder og jobansøgninger, men er jo ikke i overensstemmelse med hvad jeg pt. har at tilbyde arbejdsmarkedet - skal de ikke bare slettes. Ville det ikke være mere relevant at beskrive punktet med de enskaber og kvalifikationer som psykiatrifonden har beskrevet i deres rapport?
Altså initiativrig, servicemindet og god til social kontakt, smilende, hjælpsom, imødekommende, behagelig at omgås, arbejder ihærdigt, god til at skjule min angst og psykiske tilstand - så eks. kunder ikke kam aflæse hende, engageret og motiveret for at yde mit bedste, forventninger til egne præstationer, arbejdsom og ihærdig.
Hvilke arbejdsbelastiniger udløste min sygdom:
Under dette punkt syntes jeg der bør være et punkt, der beskriver øvrige belastninger altså private, som forklare nogle personlige årsager til min sårbarhed overfor stress, f.eks.
Tina har nogle tunge belastninger med sig, som hun har levet med hele livet. Hendes krop har været i alarmberedskab, siden hun blev født, men alligevel klaret sig godt i sit voksenliv indtil sin sygemelding. Hendes krop har aldrig prøvet andet end at være i en kronisk stresstilstand, som gør at den ikke kender tilstanden af ikke at være det. Nogle af årsagerne hertil er bl.a. ingen følelsesmæssig tilknytning til sin mor, som i øvrigt begik selvmord, da hun fandt en alkoholiker som samlever da hun var 11 år gammel. Vold i hjemmet, en far der er sygelig jalous og har været i fængsel for mordforsøg på sin samlever. Han er dinosticeret psykopat og har i mange år øget psykisk terror mod Tina. I dag har hun ingen kontakt med sin far, men lever i en konstant angst for at han skal opsøge hende og følgerne heraf. Hun har boet på børnehjem og senere ungdomspension, og dermed klaret sig selv fra en tidlig alder.
2. Personlige kompetencer til at kunne indgå i jobmæssige og sociale relationer:
Mener at der her bør tilføjes, at jeg er meget konfliktsky og sårbar overfor samarbejdsproblemer, støj, usikkerhed i ansættelse, ja generelt dårlig stemning/arbejdsklima. At jeg har en ekstrem lav stresstærskel, i bred forstand, altså alle de andre stressesorer der er udover lige det at have travlt. Under stressbelastninger eskalerer mine angstanfald meget nemt og sætter gang i depressionssymptomer. Der bår vel også stå at psykiateren vurdere at jeg lider af kronisk angst og tilbagevendende depressioner!
Borgerens omstillingsevne:
I sidste afsnit bør også indføjes at jeg er meget sårbar og stresspåvirket, når jeg befinder mig i både personlig og økonomisk usikkerhed i forhold til min økonomiske situation og identitet m.m. Jeg bruger alt min energi og dagevis (og nætter) på at spekulere og skrive mine frustrationer ned samt undersøge andres erfaringer m.v.
Der bør ligeledes tilføjes at jeg også er meget prøget af usikkerhenen om fremtiden, f.eks. om sygedagpenge kan forlænges og hvor meget jeg vil blive presset (og hvor meget jeg kan klare) i forhold til virksomhedspraktik og arbejdsevne.
Sociale kompetencer:
Der bør indføjes at jeg trives bedst med en bred social kontaktflade.
3. Borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv:
Arbejdsrelevante ønsker:
Jeg kunne godt ønske mig at have en beskæftigelse med menneskelig kotakt indenfor det pædagogiske og kreative område. Gerne som medhjælper for mennesker med særlige behov. Det kunne evt. være kombineret med noget udendørs og grønt f.eks. i et beskyttet værksted, hvor der f.eks. er produktion i et gartneri for de mest velfungerende og aktivering på kreative værksteder, for dem som ikke kan klare produktionsdelen. Et alternativ kunne være noget med fysisk aktivitet løb, moton, kursus for overvægtige, sund livsstil el. lign.
Præstationsforventninger:
Jeg syntes virkelig at det er svært, jeg føler mig jo ikke selv afklaret med, om jeg overhovedet kan bestride noget som helst job, og i givet fald hvilket og hvor meget jeg kan magte. Jeg Jeg syntes virkelig, at jeg har gjort ALT, hvad der stod i min magt for at kunne klare de 3 arbejdsprøvninger, jeg har været igennem. Jeg har arbejdet med mig selv, sørget for aflastning i hverdagen, fået rengøringshjælp, sendt ungerne på weekender og ferie hos bedsteforældrene osv, Jeg har arbejdet på at acceptere at mine ressourcer er få og stresstærskel meget lav – det er bare ikke hvad jeg forventer af mig selv, og frygten for hvad andre tænker om mig fylder også meget. Jeg syntes , at jeg rent privat har lært at passe på mig selv i et omfang, hvor jeg ikke skubber mig selv helt ud over kanten, selv om jeg jo også herhjemme uden at være i arbejdsprøvning kan være tæt på. Jeg higer efter at kunne klare et job uden konstant at støde panden mod muren, higer efter følelsen af stolthed over det jeg præsterer. Desværre udløser det ulidelige angstanfald og jeg bliver fuldstændig tappet for alle ressourcer og depressiv hvor alt overskud og alt energi forsvinder.
Presset og angsten for at blive skubbet ud over kanten er desværre vokset i mig efter min fleksjob visitation. Jeg tror faktisk at mine bedste betingelser for at komme tilbage på rette kurs og fungere på arbejdsmarkedet, ville være en pension og en succesoplevelse med et skånejob. Det kunne forhåbentlig give mig den succesoplevelse jeg har brug for, for at bygge lidt selvtillid op igen. Psykolograpporten skriver netop også at med den rette ro og terapi, vil jeg måske have en chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der vil jo ikke være ro på ledighedsydelse, så muligheden for at bygge mig selv op igen vil jo ikke være tilstede.
Arbejdsidentitet:
Tina har et stort ønske om at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Hun er dog også meget usikker på, om hun overhovedet kan bestride noget som helst job, hvad og hvor meget hun kan klare. Lige nu er det min opfattelse at afklaringen har vist at jeg ikke kan fungere på arbejdsmarkedet, men at det er vurderet at et 4., 5., 6. eller 7........ arbejdsområde, måske kan fungere. Psykiatrifonden skriver i deres rapport at der har været en forventning om, at tiden ville have en afgørende og positiv indflydelse på Tina´s arbejdsevne, hvilket dog har viste sig ikke at blive indfriet. (I de 3 år og 3 mdr. jeg har været sygemeldt). Idet jeg ikke har haft en succesoplevelse, men derimod konstant er blevet konfronteret med en række begrænsninger i mine arbejdsprøvninger, har jeg meget svært ved at finde troen og selvtilliden frem i forhold til ethvert arbejdsområde. Jeg ønsker og håber virkelig på, at det, at jeg har fået en afklaring af hvad der skal ske, samt det at jeg finder et job væk fra kontor uden kognitive udfordringer og får noget mere terapi, vil hjælpe mig så meget at jeg kan fungere på et eller andet niveau... Om det så er 9 timer om ugen, bare det at komme ud og få noget ro og stabilitet i mit liv, genvinde en eller anden form for selvtillid, finde en ny arbejdsidentitet (hvor jeg føler at jeg er noget og gør nytte i samfundet), møde nogle andre mennesker og få noget indhold i min hverdag - åhhh bare det lykkes. JEG VIL HAVE DET TIL AT LYKKEDES!
5. Helbred:
Det er min egen opfattelse at mit arbejdsmæssige stressnedbrud har udløst en kronisk generaliseret angst, en ekstrem lav og følsom stresstærskel, tilbagevendende depressioner der udløses af stresspåvirkninger. Punkterne Sygdomsforløbets udvikling: og Mine nuværende symptomer er: er stadig gældende 05.02.09.
I dag den 05.02.09 tog jeg både en stress og en depressions test hos psykiatrifonden, den samme som jeg tog i august 07, hvor jeg startede forløbet hos dem. Resultatet var at jeg både dengang og nu ligger i et område der hedder svær depression, dog lidt mildere i dag end dengang. Jeg snakkede frem og tilbage med deres psykolog omkring dette, og konklusionen var at jeg ikke pt. er i en reel langvarig depression, men har stærke symptomer herpå idet jeg er meget stress påvirket., og dette udløser depressions symptomer hos mig. Hvor jeg i 07 havde en mere eller mindre konstant depressiv kurve, havde kurven svinget meget hos mig i de sidste par måneder. Jeg oplevede netop også i december måned hvordan mine angst og stress symptomer blev værre end de på noget tidspunkt tidligere i min sygemelding havde været, idet jeg var ekstremt stress påvirket af arbejdsprøvningen, men samtidig også at det tog forholdsvis hurtigt af igen, da jeg sygemeldte mig. Grunden til at depressionstesten ligger højt i dag er formentlig også at jeg er meget påvirket af de forandringer der skal ske og usikkerheden om fremtiden er blusset op igen. Stresstesten var meget værre i dag end den var i den fra august 07. Men det kan nemt hænge sammen med at jeg dengang "kendte min fremtid" 4 mdr frem og følte mig i trygge hænder både i forhold til opbakning fra psykiatrifonden, min sagsbehandler, min psykolog og min psykiater. I dag står jeg i en situation hvor fremtiden igen er meget usikker og jeg er bange for at blive presset, samtidig med at jeg skal give slip på de livsliner jeg har haft tillid til kunne samle mig op, hvis tingene begyndte at gå helt galt.
Sagsbehandlerens samlede socialfaglige vurdering......
Skal det ikke være specificeret mere konkret specifikt timetal og sårbarheder overfor stressbelastninger er jo et vidt begreb og MEGET andet end blot at have travlt? Jeg syntes i øvrigt også at der mangler et punkt, der hedder kort afstand til egen bolig og lavt støjniveau. (oplevede at jeg nærmest var ved at falde i søvn i bilen når jeg kørte hjem fra praktikkerne der ikke lå i Køge.)
|
Jeg håber at I kan finde overskud til at tygge jer igennem mit meget laange indlæg, men har så meget brug for noget feedback lige nu :eek:
Pia du skriver i øvrigt at jeg vil ryge på kontakthjælp hvis jeg får afslag på en pension....:confused: Øhh hvorfor vil jeg ikke fortsætte med at være på ledighedsydelse, de kan vel ikke inddrage min fleks bevilling igen eller???
Mange hilsner fra Tina
|