Nyt fra Hjort.
 

Frihed under ansvar - også til sagsbehandlere
Af: Claus Hjort FrederiksenPubliceret: D. 9. juli 2008
Afbureaukratisering. Ordet er lidt tungt og traurigt, men formålet er faktisk det modsatte. Regeringen fremlagde den 13. juni omkring 30 forslag til afbureaukratisering, og målet med forslagene er at forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet. Vi efterkommer altså det ønske, som mange af jer giver udtryk for her på hjemmesiden: Vi giver sagsbehandlerne mere frihed under ansvar.

Det ønske deler Martin Jæger. Han ”håber seriøst på, at repræsentanterne på Tinget snart begynder at udvise større tillid til de mennesker, der har valgt dem ind – og her mener jeg såvel de borgere, der har behov for hjælp fra det offentlige, men sandelig også de sagsbehandlere, der er sat til at hjælpe, men som er blevet vingeskudt af firkantede og ufleksible regler”.

Martin Jægers kommentar ligger i forlængelse af den kritik, der har været rejst i pressen. Kritikken går på, at medarbejderne i jobcentrene bruger for megen tid på regler og registreringer og for lidt tid på det arbejde, de er ansat til, nemlig at hjælpe ledige i job.

Når reglerne på beskæftigelsesområdet i dag er så tidskrævende, er det fordi, de over mange år er blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler. Ændringerne har hver især haft et klart formål, men tilsammen har de skabt et kompliceret system, der er svært for borgerne at forstå og svært for medarbejderne i jobcentrene at administrere. Selv om formålet var klart, indrømmer jeg blankt, at vi gik for vidt. Derfor lancerede regeringen i begyndelsen af 2007 et projekt, der skal forenkle reglerne og mindske bureaukratiet på beskæftigelsesområdet. Sagsbehandlere skal kort sagt bruge mindre tid på bøvl og byrder og mere tid på at tale med de ledige og med virksomhederne.

Vi indledte projektet med at spørge medarbejderne i jobcentrene, hvor der er størst behov for forenklinger og mindre bureaukrati. Det gjorde stort indtryk på mig, da en chef fra en kommune præsenterede mig for et papskilt, hun havde lavet for at give medarbejderne overblik over de komplicerede regler for sanktioner. Systemet var ekstremt indviklet, og det viste med al tydelighed, at medarbejdernes kritik af bureaukratiet var berettiget.

Vi fik 169 forslag fra medarbejderne. Mange af dem er allerede ført ud i livet, andre kræver et flertal i Folketinget. Derfor vil jeg i efteråret forhandle med forligskredsen bag velfærdsforliget, og jeg håber, partierne vil bakke op om vores forslag til forbedringer. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har lyttet til medarbejderne og taget deres kritik alvorligt. Derfor tager Nielsen også fejl, når han anklager mig for at vende det døve øre til: ”Først laver man en masser regler, der som forventet fra utallige fronter gøres opmærksom på er urealistiske, og som umuliggør en ”fair trial”, dernæst laver man det om igen, fordi det ikke virker – surprise! Hvornår begynder du at lytte til, hvad andre siger (udover CEPOS altså?)”.

Nu tror jeg, Nielsen vil have mere end almindeligt svært ved at finde eksempler på, at regeringen er et logrende halehæng til CEPOS. I hvert fald kan CEPOS’ nyhed fra den 26. juni næppe betegnes som udelt ros til regeringen: ”Offentligt vokseværk under Fogh” lyder titlen, hvorefter CEPOS slår fast, at ”VK-væksten i den offentlige sektor ikke er holdbar”.

CEPOS sammenligner Nyrup-regeringens 2010-plan med det offentlige forbrug under Foghs regeringstid, og konklusionen er klar: ”Omsat i kroner og øre skulle det offentlige forbrug (det der f.eks. går til sygehuse, ældrepleje og børnepasning) i Nyrups plan vokse med 21 mia.kr. (realt) fra 2001 til 2007. Men den realiserede udgiftsvækst under Fogh er næsten dobbelt så høj (39 mia.kr.). Med andre ord: For hver gang Nyrup budgetterede med at øge den offentlige sektor med 1 mia.kr., har Fogh øget den offentlige sektor med ca. 2 mia.kr… Derfor må politikerne overveje nye metoder, som kan give mere service for de samme penge.”

Men lad nu det ligge. Emnet for indlægget her er jo afbureaukratisering, og jeg glæder mig over opbakningen fra Dansk Socialrådgiverforening. Foreningens konstituerede formand, Bettina Post, kalder nemlig forslaget til forenklinger på ungeområdet for ”et stort skridt på vejen”, og hun er tilmed positiv over for de enklere regler om økonomiske sanktioner: ”Her er der også tale om forenklinger, som vil kunne mærkes i administrationen af reglerne”.

Bettina Post understreger, at afbureaukratiseringen ikke må føre til forringet retssikkerhed for de ledige. Her er Post og jeg fuldkommen enige – vi må ikke være så ivrige efter at lette sagsbehandlernes arbejde, at vi går på kompromis med borgernes rettigheder. Derimod skal vi fjerne overflødige regler, og med forslagene til afbureaukratisering er vi godt på vej. Regeringen vil give kommunerne mere frihed under ansvar – nu håber vi bare, at de andre partier vil være med.


http://www.mitansvar.dk/debat/132.dk/sw26621.asp

Man skal nok være mere end naiv hvis man tror på at den mand har bare en tøddel interesse i borgernes retssikkerhed... det er bare den normale ordskvalder mens han sidder og udtænker flere stramninger... og kommunernes ansvar er iøvrigt 100% pantsat i den kassetænkning der er tvunget ned over dem fra regeringen.

Tja, lange taler om forbedringer, borger rettigheder, og forståelse bliver efterhånden så skide monotont at høre på.

Kan man ikke bare få handlig! Jeg er TRÆT af at læse om skide gode intentioner der aldrig bliver ført ud i livet.

Lad os få brugbare resultater på bordet, lad os mærke forandringerne og lad os se alle de der ord vekslet om til reel handlig. De taler og taler, og skriver med arme og ben, men ikke en pind bliver ført ud i livet.....