Hvordan får i mening i jeres liv?
 

Hejsa

Bare lige et hurtigt men meget svært spørgsmål. Hvordan får man mening med sit liv som førtidspensionist, og hvordan lærer man at acceptere sin skæbne? Jeg synes nemlig det er ret hårdt, at jeg ikke føler at jeg har en plads i verden. Jeg er en meget iderig og på mange måder kreativ person, og er også velsignet med et godt intellekt, men hold fast hvor er det svært at bruge noget af det, når man bare er henvist til en plads i skyggen som førtidspensionist.
Jeg vil gerne så mange ting, men det er ikke altid at jeg har overskud til alverdens ting. Og så føler jeg mig på en eller anden måde heller ikke berettiget til at deltage i det offentlige liv. Selvom jeg f.eks. er meget interesseret i min bys udvikling, så tør jeg ikke tage til diverse debatmøder osv. når der bliver inviteret til det, selvom jeg altid har en masse gode ideer at bidrage med. Og det ved jeg, fordi at de mennesker jeg snakker med det om, roser mig meget for mit hoved og min iderigdom, nogen siger endda, at de er jaloux på den evne jeg har. Men hvad i alverden skal jeg bruge det til, når samfundet ikke tror på at førtidspensionister stemme er noget værd i nogen sammenhæng, så tør jeg jo ikke åbne munden.
Derudover kan jeg godt lide at skrive, mest at skrive sangtekster, men skriver også fondsansøgninger for en forening, jeg er medlem af, som ofte giver pote. Og så går jeg ture i naturen engang imellem osv. Så jeg prøver virkelig at få noget livskvalitet ind i mit liv. Men alligevel føler jeg ikke at jeg har et indholdsrigt liv, fordi at jeg føler at jeg brænder inde med mig selv og alt det jeg føler jeg burde bidrage med.
Hvordan har i andre førtidspensionister det med at have alverdens fritid, og hvordan håndterer i stigmatiseringen fra samfundet, og hvordan og hvor henne har i fundet jeres plads i samfundet?

Kære fortvivlet pige.
Hvis det er noget for dig, så er den spirituelle verden et suverænt sted at søge meningen med dig.
Kort sagt, så handler det om, at finde ind til kernen i dig. Hvad er dine sande værdier? Lever du dit liv, udfra andres værdier og hvordan omverdenen forventer du skal være? Hvis du begynder med, at arbejde med dig selv vil du langsomt opdage, at de ydre ting, titler, andres forventninger, samfundets opfattelser af Eks. Førtidspensionister i virkeligheden intet betyder.
Du er dig.....elsk dig selv og udlev alle dine unikke evner. Du har fået den gave, at have fuld rådighed over din tid. Lad det ikke gå til spilde. Verden vil elske, at møde det menneske, du er og den forskel du kan gøre, for dig selv og andre.
�� mange hilsner fra iben38

Jeg synes også, det er svært. Problemet er at man nemt kommer til at drikke mere end godt er.
Jeg forsøger at strikkke, men det er også ikke helt nemt.

Mht
Pinny

Jeg er ikke førtidpensionist, men KUN sygemeldt på 6. år.....:mad: Men forstår helt hvad du mener.

Jeg føler ikke at jeg har en plads i samfundet - og føler bestemt ikke at jeg kan "tillade mig" at ytre min mening. Jeg er jo sat udenfor fællesskabet fordi jeg ikke længere yder noget, så jeg kan ikke tillade mig at sige min mening :mad::mad::mad:

Jeg får ingen offentlig ydelse og derfor er kommunen ikke særlig interesseret i at hjælpe mig videre. Er blevet meget mere politisk interesseret i de senere år, men føler ikke at jeg kan tillade mig at blande mig i debatten - jeg yder jo ikke længere til samfundet - og så kan jeg jo heller ikke tillade mig at blande mig :evil:

NEj nej nej nu klager folk åbenbart over at være på førtidspension, vi andre ville tage en
førtidspension med kyshånd, så man kunne blive fri for det offentlige.

Når du siger: "når man bare er henvist til en plads i skyggen som førtidspensionist"

Ja, du kan jo bare lade være med at være på førtidspension, du kan komme på ressource forløb på en kontanthjælps sats hvis det er noget....

Går ud fra at du har psykiske problemer ud fra det du skriver, med ikke at turde møde op til aktiviteter med mere. Du kan jo eventuelt tage kontakt til en psykolog, det har du råd til på en førtidspension, det har vi andre ikke råd til på kontanthjælp. Du kan også tage kontakt til det psykiatriske system.

Syntes bare at det er langt ude, at du beklager dig over at være på en førtidspension.

Jeg tror ikke, at den fortvivlet pige er ked af sin førtidspension, jeg tror nærmere, at det er et spørgsmål om ikke længere at blive regnet for noget...i forhold til at have en titel og udføre den rolle.
Problemet er, at de fleste mennesker er opdraget til, at de ER deres karrierer. Det synes, jeg vi skal lægge på hylden og lade dem, som har det behov udleve det.
Mit selvværd er absolut ikke blevet dårligere af, at jeg ikke længere arbejder som sygeplejerske, men er på kontanthjælp. Jeg ser mig selv, som meget, meget mere værdifuld end den titel. Det er jo KUN en titel....den gav en god løn, men gjorde mig meget syg.
Det er derfor jeg anbefaler den fortvivlede pige, at finde ind til sin egen kerne og VÆRE den hun virkelig er... og ja, jeg synes, at hun må være taknemmelig over, at hun har muligheden og friheden (ikke at blive mistænkliggjort af Jobcenteret, som vi andre på eks. sygedagpenge eller kontanthjælp bliver).
Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvordan det føles at være på førtidspension, men det kan da ikke være værre end det Jobcenter-helved, som jeg selv befinder mig i lige nu.

Ja iben38, giver dig helt ret i, at der bliver lagt alt for meget i de arbejdstitler som folk har, det er hele deres identitet. Men godt at du har fundet en løsning på at håndtere det:).

Jeg syntes bare at den fortvivlet pige skulle opsøge en god psykolog igennem sin læge, det har man råd til når man får en førtidspension. Hun kan også opsøge det psykiatriske system til muligvis at få lidt hjælp til at gå til de ting hun gerne vil, det har jeg stor stor forståelse for!. Hun skal bare være glad for sin førtidspension, og hvis hun ikke er det, kan hun jo bare afmelde den nede på kommunen og komme på et ressource forløb i stedet for.

Personligt ville jeg bare fuldstændigt lettet over en førtidspension, så slipper man får alt det stress med at være i det offentlige system, og bare blive spidset af med en kontanthjælp, mens de bruge én til kasteskyts i 7 år og mere til.

Det er et Jobcenter-helved som du selv skriver:)

Jeg kan kun tilslutte mig det som Iben38 skriver.

Men forstår ikke at du, Fightback, bliver ved med at skrive at man på førtidspension har råd til psykolog-hjælp.
Mig bekendt er førtidspension ikke nogen særlig høj ydelse og jeg kan ikke se, at man har råd til ret meget andet end at opretholde livet på den ydelse.

Jeg er - som sagt - ikke førtidspensionist, men "bare" syg uden offentlig ydelse, men jeg ville ikke ønske en førtidspension. Økonomisk kunne jeg ikke leve på den måde resten af livet - men psykisk ville det være det eneste rigtige for mig.

Men dén med at man skulle have bedre råd til psykologbehandling på førtidspension, kan jeg slet ikke se det rigtige i. Førtidspension er en ret lav ydelse, efter min mening. Man får vist ca. 1000 kr. BRUTTO mere end på kontanthjælp om mdr. - dvs. ca. 500-600 mere udbetalt. Dét rækker altså ikke til psykologbehandling :mad:

Jeg synes nu, at (den højeste) førtidspension har en nogenlunde fin størrelse, og svarer sådan ca. til den højeste dagpengesats. En kontanthjælp for en enlig kan højst udgøre 60% af den højeste dagpengesats, dvs. omkring 10500 kr/mdr mod førtidspensionen på ca. 17500 kr/mdr, begge tal selvfølgelig brutto. Det er blevet lidt sent og tallene er derfor taget direkte fra hukommelsen.

Ja lige præcis, førtidspension er dagpenge sats eller rigtig tæt på;).

Man kan sagtens betale for psykolog, fysioterapeut, eller hvad man har brug for på en førtidspension, man skal jo lige igennem lægen først så man bliver er henvist selvfølig.

Så jeg syntes at folk skal stoppe med at klynke over at være på førtidspension, de skal være glade for at de får en sats som at de kan overleve for!