Hvad er velfærd?
Jeg offentliggjorde for nogen tid siden, en artikel på min blog, og tillader mig at lægge den ind her, som et oplæg til debat.
Citat:
Ragdoll |
Så sandt som det er skrevet, inden man bliver syg, er man opvokset med den tro, at der er et stort venligt sikkerhedsnet, der tager sig godt af en, hvor bliver man dog slemt skuffet, men der er ingen "raske" der tror på eller gider og høre om, hvad der i virkeligheden forgår.
Citat:
|
Gode relevante tanker.
Gid de måtte blive brugt, de rigtige steder. VH Popiae |
" Universet har ingen mangler "
Det er mennesket selv der har skabt følelsen af knaphed der føre til misundelse jalousi og grådighed " So true |
@ ragdoll
Jeg er så ikke helt enige med dig i dit indlæg. Det danske velfærdssystem bygger på universal modellen og forebyggelse. Efter min mening er universal ydelser en god ide. |
Velfædr bygger vel på musketereden: én for alle alle for én ?
Men den ed er så også noget af det første, der bliver forladt, så snart krybben går mod tom og det bliver nærværende, hvem der får mad i dag og hvem der ikke gør (med mindre man er uddannet i Jægerkorpset). Der er givet altid nogen der mener, at de har mere ret til mad end andre - om det er berettiget kan diskuteres. Der findes den her historie, om hovedet og r*vhullet, der diskuterede, hvem der er mest betydningsfuld ... det mener hovedet jo nok, at det er. OK siger r*vhullet og snørre sig sammen ... og forbliver sådan indtil hovedet ikke kan holde til det længere :-) Andre dele af menneske kroppen er også betydningsfuld ... man kan selvf. godt undvære et ben, men det kommer man blot ikke specielt langt med, når man skal til at løbe, fordi der er en løve, der vil æde én til frokost ... osv. Så et eller andet sted må vi vel konkludere, at alle dele har hver sin betydning og er grundlæggende afhænige af hinanden ? I så fald er det måske på sin plads at begynde med at alle dele øver sig i at vise hinanden den fornødne respekt ? Omvendt er der dem, der fx mener, at "det skal kunne betale sig at arbejde" ... det lyder jo besnærende, ikk' ? Afledningen af det standpunkt er blot, at det slet ikke kan betale sig at blive uforskyldt syg, og det stemmer egentlig godt overens med den faktiske virkelighed, hvor det at blive uforskyldt syg jævnlig ender med, at den syge må gå "planken ud" rent økonomisk. Alt imedens publikum underholdes derved medens de får sig en lille én til næsen / en god flaske rødvin og glæder sig over at "pengene befinder sig bedst i deres lommer". Og det show går jo godt for publikum, lige indtil det bliver deres tur til at gå planken ud ... Så når kommunalpolitikeren der lige har været med til at stemme årets budgetforlig igennem med besparelser på bla. plejesektoren får behov for at få sin gamle far/mor på plejehjem, så rammer den faktiske virkelighed rigtig hårdt - så hårdt at det kan ende med en hysterisk kommunalpolitiker ... men sådan er virkeligheden jo nådesløs. Man kan som bekendt ikke både blæse og ha' mel i munden - heller ikke i velfærdsdebatten. |
Citat:
Du behøver ikke være enig med mig, vi har alle lov til at have vores mening, og det må man gensidigt respektere. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide hvad du mener med universal ydelser, og hvordan du mener det er godt? @TimeGuest, Jeg fornemmer at det ikke alene er blevet mindre populært at være det man kalder socialt indstillet, og det at have en humanistisk indgangsvinkel til tingene er nærmest blevet et skældsord. I nogle debatter har jeg set hvorledes man nedgør humanister, kalder dem naive og godtroende, og det der er værre. Uanset, foretrækker jeg til en hver tid en humanist, til den kyniske mistro der hersker borgerne imellem i disse tider. Det må dog i sidste ende være bedre at tro på det gode i mennesket end at tro på det onde. Gør man det vil man ende op bitter og vred, måske endda ende op med at lide under paranoia, hvorefter man vil skælde ud over at man ikke får den hjælp man ikke selv undte andre. Så jeg er enig med dig, vi må lære at respektere andre, sådan som vi selv ønsker at blive respekteret, vi må lære at acceptere at vi ikke alle er ens, og vi må forstå hvad humanisme egentlig er. Vi må lære at prioritere. Endnu har ingen fundet de vises sten, og det eneste vi kan gøre er at stræbe mod det der er bedre end hvad vi har lige nu, men for at komme videre, må vi have mere tillid til hinanden. Det er lykkedes den siddende regering og DF at så tvivl i borgernes sind, om motiverne hos vore medborgere, om troværdigheden, og med tvivlen er kommet mistroen, mistilliden og tør jeg sige det, næsten had befolkningsgrupperne imellem. :kram: Ragdoll :kram: |
Citat:
|
Der er 4 grundlæggende områder, som man bliver nød til at rette fokus imod, såfremt man ønsker at blive en del af et godt team (iflg. B.S. Christiansen i "Et liv på kanten") - det kunne være et cykkelhold, en gruppe operative jægersoldater, en part i en arbejdsopgave eller generelt en borger i et givent samfund, der grundlæggende bygger på: Musketereden.
1) Ansvar for sig selv, sit team og egen del af opgaven. 2) Kommunikation 3) Målet 4) Kompetancer Hvordan implementerer man så det i en samfundsmodel, hvor det handler om at få helheden "ud over rampen", så der bliver produceret noget "kage", der efterflg. kan deles ud af ? Gider folk overhovedet ... og skal vi gå efter en minimalstat - det modsatte eller noget midt imellem ? Og det er vel grundlæggende her "fårene skilles fra bukkene" ? |
Citat:
Så vi er måske ikke så uenige som du troede ;) :kram: Ragdoll |
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:06. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension