Skjult handicap
 

Jeg tænker på nu her hvor jeg er kommet i praktik/afprøvning hvordan forholder det sig når man døjer psykisk ind imellem og jo ser rask ud udvendig.

Hvis man døjer med ryggen-knæer eller andet synligt er det jo nemt og se at man ik kan holde til så mage timer evt på arbejde

Jeg har jo et usynligt handicap og jeg har erfaret af tidligere arbejdsgiver/jobkonsulent at de fniser lidt hvis jeg en dag går tidligere hjem end normalt.

Efter en 3-4 timer på arbejde er jeg brugt i mit hoved og begynder til at spænde i mine muskler alt for mange indtryk trætter mig meget pg så skal jeg bare hjem og slappe af på sofaen for at holde resten af dagen ud.

Hvordan viser jeg mine skjulte handicap ?

Vh katrine

Man kan jo ikke vise sine usynlige handicap, men det dokumenteres via psykolog eller en psykiater, vil jeg mene hvis man er stresset og belastet.

Du burde da os snart komme videre når man tænker på hvor længe du har været i arbejdsprøvning.

Så må man jo sige det- tak for i dag jeg går nu. Hvis de er i trivel om det kan have sin rigtighed,så må der vel evt. nogel samtaler til hos en der har forstand på at udrede det.

Det kunne være en ide at du skriver dagbog for hele døgnet,i en periode på 3 ugers tid.

jasch jeg har så kun været i arbejdsprøvning-praktik en uge nu såhh;)
Jeg går hos psykriater Bjarne Lund.

Har du nogensinde fået lavet en arbejds-psykologisk test, nogle kalder det også en kognitiv test?

Det var det sidste jeg var igennem inden jeg fik pension, netop for at vise hvor meget jeg kan psykisk.

Måske var det en idé at foreslå dette til din kommune..

Det går bla. ud på at skulle huske nogle ting for senere at kunne gengive dem, eller huske nogle figurer fo så at kunne fortælle hvor hvilke streger var, huske ord og sige dem senere, svarer på ganske simple spørgsmål... som man godt kender svaret på men kan ikke komme på dem...

Jeg lader en bemærkning falde i ny og næ, om at jeg har en psykisk sygdom, altså sådan i den almindelige samtale.
Det bliver mennesker der ikke kender mig sådan lidt, (de gør sig usynlige agtige) over, men det er en vigtig pointe at af tabuisere sin sygdom, for at opnå accept.

Ok Katrine, hvad lyder din beskrivelse af arbejdsprøvningen på.

Der kan jo være forskel på om det er med vurdering af din arbejdsevne eller det er med henblik på tilbage venden til det ordinære arbejdsmarked.

Men få dig en god snak med din psykiater omkring hvordan du har det.

Hej Katrine,

Du giver næsten dig selv svaret!!

Det hjælper åbenbart ikke at arbejde 3 -4 timer i træk, når du efter flg. skal hjem og ligge på sofaen for at holde resten af dagen ud. Det kunne lyde som om du har overskredet dine grænser allerede der.

Med et psykisk handikap, der er det dig der skal sige fra i forhold til hvornår det er nok for dig. Det kan godt være nogle står og siger arrhh, kan du ikke klare mere eller fniser (underligt!!?) som du skriver, men det må du så leve med, det er jo dig der skal vise hvad du magter, samtidig med at du skal leve derhjemme også.

Du vil højst sandsynligt overskride dine grænser under arbejdsprøvningen, men det er vigtigt at du prøver at holde dig indenfor dem, så det ikke koster i sidste ende.

Man lærer at mærke efter, men det er ikke nemt og man er utroligt påvirket af hvad man "tror" andre tænker. I "almindelige" menneskers øjne er det jo ingen sag at arbejde 2 - 3 timer dagligt - i træk, for os andre vil det kræve nogle pauser og for nogles vedkommende at man måske går hjem før tid.

Det bliver svært, men du må se om du ikke kan få tilrettelagt din arbejdsprøvning, således at den passer dig. Prøv først med nogle pauser, så kan du måske sortere i dine opgaver osv. Sørg at få kommunen med til at hjælpe dig, så du ikke bare skal styre det hele selv for det er ikke så nemt som man tror.

Katrine hvordan er Bjarne Lund Christensen. Er nemlig selv skrevet op på venteliste ved ham.

At lille fif kan måske?? være at oplyse om at hovedet ikke kan rumme mere, det er lidt nemmere for ikke psykisk-ramte at forholde sig til.

Mange ADHD´ere bruger den fejl at de gerne siger at de ikke gider eller at de skal tage sig sammen, og det er HELT forkert at sige sådan (med mindre det er rigtigt naturligvis) at man ikke kan rumme mere i hovedet, eller at det er svært at finde luften til at få ordnet fx vasketøjet, fordi hovedet drøner af med en, er nok længere at sige, men giver altså andre et helt helt andet og langt mere sandt biled af hvad det er man mener.

For mange er det andet bare blevet en vane at sige, ofte bygget på andres måder at tale, og holdningen til "vores typer" at vi BARE er dovne, og at de selv skal have taget sig sammen til (for, for det meste handler det for dem virkelig om at tage sig sammen, men det gør det IKKE for os andre)

Laver du dagbog?? hvis ikke er det en god ide, der er lavet en smerteskala godt nok til fysisk ramte, men med lidt snilde kan du lave den om, så den passer på dig, og så bruges nøjagtigt som de med fysiske skavanker bruger den, få evt din psyk til at hjælpe dig med at omskrive det skema.

Du kan finde i hvert fald dagbogen under nyttige links, men jeg mener også at smerteskemaet er der.