K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyt om loven (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=53)
-   -   forklar mig venligst... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5804)

buster 28-08-2008 19:44

forklar mig venligst...
 
...hvad følgende tekst går ud på.

Nu er det jo at jeg som borger har pligt til at sætte mig ind i lovgivningen så jeg håber sandelig at der er en herinde der kan oversætte(lønnen for dette må du søge staten om :D)

Lovforslag - Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.


Lovforslag - Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.



Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af
aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om finansloven for 2008.


Som led i den del af finanslovsaftalen for 2008, der vedrører en styrket indsats for ældre, er regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance enige om at gennemføre yderligere forbedringer for de økonomisk vanskeligst stillede folkepensionister ved at forhøje den supplerende pensionsydelse. Det foreslås derfor at hæve maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse til 10.000 kr. (2008-niveau) med virkning
fra 1. januar 2009.


I den del af finanslovsaftalen, der handler om arbejdsmarked og udsatte grupper, foreslås forbedring for førtidspensionisterne på den gamle ordning (efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.). Det foreslås at harmonisere reglerne om invaliditetsydelse, så alle modtagere af førtidspension på gammel ordning tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering, når den pågældende førtidspensionist får retten til førtidspension gjort hvilende.

Endelig foreslås den servicebetaling ophævet, som modtagere af mellemste og højeste førtidspension betaler ved ophold i boformer efter servicelovens § 108 eller på plejehjem efter servicelovens § 192. Med forslaget opnås større gennemsigtighed og mere enkle regler i betalingen for målgruppen uafhængig af den tilkendte førtidspension. Samtidig vil en afskaffelse af servicebetalingen understøtte institutionsbegrebets ophævelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Øhh, skal jeg forstå det sådan at man har tænkt at spytte lidt i kassen til os førtidspensionister på den gamle ordning?

Og er liiige lidt fatsvag på ordlyden:" tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering, når den pågældende førtidspensionist får rette til førtidspension gjort hvilende

Kan nogen oversætte til dansk :D

zuza 28-08-2008 20:50

Det har betydning for de førtidspensionister på den gamle ordning, som kommer på arbejdsmarkedet.;)

Hvilende = mislykkes forsøget med at arbejde, får man sin pension igen.

(Ny Alliance findes ikke mere. he-he)

:kram:

popiae 29-08-2008 00:06

Som jeg tolker det, er det for at give en "belønning" for at ville/kunne arbejde, istedet for passiv forsørgelse, som de ynder at kalde det.
Dog vil jeg mene at der ændres på reglerne om netop denne ydelse, idet den som udgangspunkt kun tilkendes til højeste pension(ret mig gerne hvis jeg tager fejl).
Det var jo iøvrigt meningen med §100 merudgiften(som de fleste slås med idag) skulle erstatte invaliditetsydelsen på sigt, derfor må det undre, at man nu skulle kunne få den, såfremt man er istand til at arbejde!!!
vh popiae

buster 29-08-2008 14:54

Nåeeh så blev jeg det klogere ;)

Tak for hjælpen :kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:49.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension