Skal jeg nu syltes igen?
 

Jeg håber, at nogen på denne udmærkede side også kunne give mig et råd.
Sidst, jeg skrev var det under fleksjob, fordi jeg håbede at komme i betragtning. Nu har jeg været til den frygtede samtale, - og det var ikke godt.
Efter lange tider, først i jobsøgningsforløb, så i sygemelding på grund af depression skulle jeg til denne samtale med en sagsbehandler.
Jeg var blevet forberedt på at søge fleks på grund af gamle fysiske problemer, der kræver et vist hensyn. Min bror var med som bisidder.
Samtalen var meget ustruktureret og startede med at sagsbehandleren viftede mig af for at fortælle om sin forargelse over, at hendes veninde gik og drev den af i et sommerhus imens hun selv havde havde overlevet ved på et tidspunkt havde 4 jobs.:confused:
Hun blev ved med at rulle frem med personlige historier, - og da jeg ikke kunne komme til at sige ret meget, rakte jeg hende bare mine papirer fra læger og reumatologer. Hun mumlede sig hurtigt igennem de latinske gloser og erklærede, at der intet stod, som indikerede, at der skulle tages hensyn (joda, hun er også uddannet sociolog). Jeg bad hende lægge kopier ind ved min sag, hvilket hun modstræbende gjorde.
Hun mente derimod, at jeg skulle i kognitiv terapi på grund af min vrede, som måtte stamme fra noget tidligt (jow, jeg har også kun sideet fast i systemet i 8½ år:mad:).
Hun henviste mig til et center, hvor psykologer, psykiatere, læger, fys´er og reumatologer sammen arbejdede på at afklare folk, - og der kan jeg blive "så lang tid, jeg ønsker". :rolleyes:

På min forklaring om, at jeg ikke kunne holde til at skulle leve som bistandsklient forever sagde hun "Åhr, du skal bare aktiveres hver 6. måned". Den paragraf, der kræver, at der skal ske noget andet, hvis man ikke KAN få et job, kendte hun ikke. Til mit ønske om at gøre min revalideringsuddannelse færdig, sagde hun: "Det var forkert, at du fik den, du er jo ikke SYG".
Jeg aner i horisonten, at jeg simpelthen skal syltes igen.
Hvad kan jeg på nogen måde gøre?
Håber meget at nogen kan råde mig til det næste skridt.

øøøh var din bror ikke med som bisider ?
bisider funktion er jo netop at banke i bordet og sige:
"Halå frøken brokkesen, det er ikke dig og dine veninders sommerhuse det drejer sig om!"

Den 'sagsbehandler' havde jo tydeligt ingen jordforbindelse, hvilket du kan klage over og bede om at få en anden til at varetage din sociale sag.

Næste gang du skal til samtale, så få en med som ikke lader sig skræmme af en dum hjerneforladt kælling, unskylder sproget, men har selv mødt alt for mange af slaksen, og der skal klages promte! efter min mening.

Absolut nul tolerance over for den slaks, som tydeligt kun hæver deres løn! Uden omtanke eller empati for de poersoner de er ansat til at hjælpe.


Men før du skriver klagen så få en akt indsigt og referat af samtalen. Det har du krav på. Derefter når du skriver klagen medtager du alle rettelser til referatet og får din bror til at skrive under, han var jo til stede, som bisider og vidne.
Så skal den sendes til sagsbehandleren og stiles til hendes overordnede. Hvem det så end er.

Hvis du intet har hørt 7-10 dage efter klagens afsendelse, sender du en ny aktindsigt afsted, for at finde ud af hvor din klage ligger hende af i systemet og om den overhovedet bliver behandlet.

Så på med vanten og giv dem med tommelskruerne, DU skal ikke lade dig tryne.

Ok, min bror spurgte også om relevansen af hendes historier og indvendte: Du var jo ung og uddannet!, Min søster er match 4, 56 år og har ikke for alvor kunnet få fodfæste på arbejdsmarkedet (institutionsarbejde regnes ikke)...men det blev overhørt. Hun forklarede, at match 4 betød bare, at jeg skulle have hjælp til at finde beskæftigelse og gav ikke anledning til at overveje hensyn til svagheder.
På centeret skulle der angiveligt foregå en afklaring. (Papirer fra lægen bliver der åbenbart ladt hånt om).
I forvejen har jeg søgt aktindsigt i dele af min sag, der er fra før 2002. Det kan jeg tilsyneladende ikke få. Startede i Januar.
Jeg prøver at spørge, hvad hun i det hele taget hed.
Foreløbig tak for svaret.

Hilsen, Mette

HVER gang du afleverer noget på kommunen, så SKAL du bede om at få en kvittering på, at de har modtaget (ting har det med at forsvinde:rolleyes:).
Du kan gøre det, at du afleverer det ved skranken og beder om en kvittering, så gør de sædvanligvis det, at de stempler det med "Modtaget" og dato, tager en kopi af det, som du så får med hjem, så kan du bevise at du har afleveret det, og så BURDE det ligge i din sag.

Jeg er sikker på, at der kommer flere på banen, som er mere friske i knolden end jeg selv er pt.;)

Tak skal du have. Jeg tager derhen idag og skriver en begæring om aktindsigt og beder om en kvittering, - og jeg har originalerne med hjem.
Hilsen, Mette

Nu tror jeg ikke absolut det er det værste sted du skal hen, der
har du måske også mulighed for at få nye lægepapierer.
Held og lykke.

Kære mukke, du skal huske, at have din læge med på sidelinien, og hele tiden " opdatere" ham/ hende, omkring dit situation, og dit helbred og fortælle hvordan du har det Nu.. o.s.v.

Du kan også prøve at kontakte Dukh, der ligger et links herinde.

Og ja ellers så er jeg sikker på at, dem jeg kalder de : kloge herinde:kram::kram: ( og som ved gud har hjulpet mig og mange andre) sikkert kommer på banen, med flere og gode råd til dig.

Mange knus og op med hovedet, håber alt det bedste for dig. :kram: Helle.

Du skal FORLANGE at få et brev, da sagsbehandleren har truffet en afgørelse.

I denne afgørelse skal der begrundes, hvorfor man vil stoppe revalideringen.

Der skal også stå, hvordan du så skal blive selvforsørgende... i form af en individuel plan, der tager hensyn til dine skånebehov osv.

Samtidig SKAL din ressourceprofil opdateres med de nye oplysninger - både kommunens afgørelse og dine egne og lægers.

Denne ressourceprofil skal du have i partshøring - også brevet med at stoppe din revaliderng skal du partshøres i.

Vi har ofte hørt om, at sagsbehandlere har trynet ved møder, mens der står noget andet i breve.

Derfor forlang at få afgørelsen på skrift - snarest muligt.

:kram:

Se nu er det ved at være længe siden jeg har siddet med en sagbehandler, men det du beskriver det er skandaløst!! Jeg har haft mange sagbehandlere gennem mit forløb og jeg har klaget over 3 af dem pga dårlig sagbehandling, uforberedthed og ingen styr på papirer - Selv om man er træt, har ondt og fustreret er det vigtig at holde fokus - ikke lade dem hvile 2. sek groft sagt, eller i hvert fald have en bisidder som kan holde gang i ilden.

Selv den dag i dag har jeg indgivet en klage over jobcentret da jeg ved ansættelsen af mit nye fleksjob fandt ud af - at de papirer jeg skriver under på med oplysningspligt og med at de må indhente oplysninger har været spild da kommunen ikke har hentet en eneste oplysning omkring mig siden nov 2002 og faktisk ikke havde indhentet alle lægepapirer som var relevante!!

AKTINDSIGT det kan ikke siges nok og klag!!!

Hold din læge tæt på dig, skriv dagbog og altid hav en bisidder med!!!

Kender ikke så meget til disse centrer men kender en som er på et og hun er vist ret glad for det - prøv det måske er det løsningen der kan give svaret!!!

Held og lykke:)

Tusind, tusind tak for de gode råd. Nu er det sådan, at jeg ikke er i revalidering. Det er mange år siden. Jeg nævnte det bare for hende, hvorpå hun, uden at kende min sag, afgjorde, at jeg aldrig havde været berettiget til den.
Ja, jeg vil tale med in læge og med advokaten fra min fagforening. Min bror var bisidder fordi advokaten ikke havde tid netop den dag.
Næste gang vil jeg have ham med.
Idag ringede jeg og fortalte hende, at jeg ønskede et referat. Hun lød meget træt og sage, at hun ikke havde lavet den endnu. Nå,men nu får hun en aktindsigts-begæring, og så får vi se, om hun selv kan husker, hvad der foregik.
Tak for Jeres engagement.

Hilsen, Mette