Jeg er et oplagt tilfælde
 

Mine omgivelser har gentagende gange sagt til mig, at jeg er et af de få oplagte tilfælde til at modtage førtidspension som regeringen snakker om (dem der aldrig vil blive istand til at få et liv med arbejde, oplagte tilfælde osv.)

Jeg har bare aldrig før været istand til at indse det selv. Nu er det - på både godt og ondt - ved at blive sådan at jeg er ved at indse at de har ret. Godt, fordi jeg beholder min førtidspension. Ondt, fordi jeg er ved at indse hvor store mine psykiske udfordringer egentlig er, og hvordan de hæmmer min hverdag, og at jeg før har gået i en vildfarelse om at jeg kunne både det ene og det andet, mens jeg i virkeligheden er blevet dårligere og dårligere.

Det som jeg anser som det rene luksus og en travl fridag for almindelige mennesker, anser andre, almindelige mennesker for at være noget så oplagt at gøre på en fridag.

F.eks. er det vild luksus for mig at læse, forstå og koncentrere mig om et helt kapitel i en bog for derefter at gå ind og hvile mig i min seng. Det er ikke noget jeg kan hver dag, kun sidstnævnte (at gå i seng), fordi jeg ofte må opgive den ene dag efter den anden. Dette er bare ét ud af mange eksempler.

Jeg vil sådan ønske, at jeg kunne få en behandling, så jeg ikke behøver at gå i seng i tide og utide. Man kan ikke få medicin imod opgivelse (jeg kender ikke den latinske betegnelse), jeg ved, at det kræver træning og øvelse og at jeg skal holde det ved lige hele tiden. Bare det at gå i bad er en udfordring for mig, og et projekt i sig selv :(

Du er nu ikke alene om det.

Kender det kun alt for godt ! Dog har jeg selv mest svært ved, når der er tidspunkt på. Altså skal til læge kl **, til møde kl **, eller bare det at skulle mødes med en kl **, at skulle til fødselsdag d. ** kl **.
Jeg klare mig bedst når det er helt spontant. For ellers går jeg bare i ventetiden og overvejer undskyldninger for at aflyse div. ting.
Det er så træls for jeg får skubbet en masse venner fra mig på den måde. Og det er egentlig svært at få lavet om på :(

Men "dejligt" at jeg ikke er alene om at have svært ved daglige ting(føle trang til at opgive)

Logikeren jeg er glad for at du har den luksus at læse og forstå et kap. i en bog.. også selvom det ikke sker hver dag...

Ved du hvad... jeg vil gerne dele et lille ordsprog med dig "Er man glad for lidt, så har man meget at kunne glæde sig over"

Og ja, du er en af dem der beholder din førtidspension.... ♥
Knus Lone