K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Ophør sygedagpenge/udredning mangler (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29523)

kim madsen 10-03-2014 09:34

Ophør sygedagpenge/udredning mangler
 
Hjælp ! Afslag på pension-Rehabiliteringsteam oplyser at jeg ikke er ordentligt udredt, samtidig skriver de i referat fra mødet kun om mine andre `småskader`IKKE om min slidgigt i ryggen ! som er det allerstørste problem i min sygehistorie. Nu vil de stoppe mine sygedagpenge.
Sygehistorie:
Jeg er på sygedagpenge fra marts 2012 pga slidgigt i ryg og det meste af bevægeapparatet. Rygproblemer siden 20 årsalderen, nu er jeg 54.Er blevet undersøgt grundigt med scanning, røntgen mv. Fysiurgisk behandling uden virkning, bl.a på Hans Knudsen Instituttet, Glentevej 2400 nv hvor jeg i ca 4 mdr var tilknyttet vedr udredning.
Jeg indtager stor dosis medicin hver dag: Brufen-Pinex-Dolol-Matrifen morfinplaster. Jeg har været i arbejdsprøvning 3 mdr, juli-august-september/2013, hvor arbejdsgiver udtaler at man overhovedet IKKE kan se mig i en jobsituation, det er bl.a meget ubehageligt for de andre medarbejdere at se på et menneske med så store smerter. Jeg var aktiveret 4 dg/uge x 1,5 timer.
Vurdering af arbejdsindsats under 50 %, dvs effektiv arbejdstid mindre 2 timer pr uge pga enkelte sygedage.
Reumatologer har udtalt at i en evt arbejdssituation skal der tages skånehensyn, det blev der også i praktikperioden.
I december 2013 i samtale med jobcenter fik jeg besked på at mine sygedagpenge ville stoppe udgangen af december 2013. Den eneste måde de kunne fortsætte på var at jeg søgte pension på det foreliggende grundlag. Det gjorde jeg, og har lige fået afslag med den begrundelse at jeg ikke er endeligt udredt, men rehabiliteringsteamet gav frist på at indhente yderligere oplysninger, men jeg skulle forvente et afslag udtalte sundhedskoordinator Henrik Sælan.
Jeg skal til samtale med jobcenter d.d. kl 11 (10-3-2014) og høre hvilke yderligere gamle oplysninger Jobcenter har fundet fra hospitaler/div læger.
Mit spørgsmål: Hvis rehabiliteringsteamet som behandler pensionssager udtaler at jeg IKKE er ordentligt udredt, kan mine sygedagpenge så stoppes ?
I referat fra møde med rehabiliteringsteam står der intet om min rygsygdom, der fokuseres KUN på mine skader i skuldre og knæ.
Hjælp-hvad gør jeg ?

Ninja 10-03-2014 15:57

Jeg ved intet om sygedagpenge, men skynder mig lige at trække dit spørgsmål op igen, da den er røget langt ned i bunken.

Hold ud, der skal nok komme nogen kloge hoveder!!

popiae 11-03-2014 00:33

Ja, sygedagpengene stopper, fordi du har ansøgt om førtidspension, dvs at du selv mener at du ikke kan vende tilbage til ordinært arbejde, og selv mener at du er afklaret, og dermed mangler der forlængelses muligheder.

Du burde have ventet eller klaget over ikke at bruge forlængelses stk 4, fleks eller førtidspension, men..
(desværre har du fulgt et dårligt råd).

Der bliver kun taget stilling til din mening om førtidspension, og ikke at de selv have konkluderet at afprøvningen var nok, eller at de ville prøve yderligere, hvor de altså kunne forlænge sygedagpengene for at afklare dette.

I ansøgningen SKAL ALLE dine lægedokumenter og andet indgå, som allerede eksistere.

Men har du eller job-centret IKKE haft dem, eller du selv ikke vedlagt disse ved ansøgning, bliver det muligvis svært, da der IKKE må indhentes yderligere, ved ansøgning på foreliggende grundlag.

Kun ressourceprofil eller hvad det nye ny hedder, skal laves og/eller opdateres.

VH Popiae

kim madsen 18-03-2014 12:20

Citat:

Oprindeligt indsendt af popiae (Send 300913)
Ja, sygedagpengene stopper, fordi du har ansøgt om førtidspension, dvs at du selv mener at du ikke kan vende tilbage til ordinært arbejde, og selv mener at du er afklaret, og dermed mangler der forlængelses muligheder.

Du burde have ventet eller klaget over ikke at bruge forlængelses stk 4, fleks eller førtidspension, men..
(desværre har du fulgt et dårligt råd).

Der bliver kun taget stilling til din mening om førtidspension, og ikke at de selv have konkluderet at afprøvningen var nok, eller at de ville prøve yderligere, hvor de altså kunne forlænge sygedagpengene for at afklare dette.

I ansøgningen SKAL ALLE dine lægedokumenter og andet indgå, som allerede eksistere.

Men har du eller job-centret IKKE haft dem, eller du selv ikke vedlagt disse ved ansøgning, bliver det muligvis svært, da der IKKE må indhentes yderligere, ved ansøgning på foreliggende grundlag.

Kun ressourceprofil eller hvad det nye ny hedder, skal laves og/eller opdateres.

VH Popiae

Hej Popiae
Tak.
Sygedagpenge er forlænget 2 x 26 uger, kan ikke forlænges yderligere, derfor måtte jeg søge pension inden jeg røg på kontanthjælp for ikke at skulle hele møllen igennem igen.
Jeg har d.d været på rygcenter, Mimersgade 2200 n, hvor lægen udtalte at jeg havde været alt igennem mht undersøgelser, behandling mv, incl div scanninger, og han kunne ikke forstå at jeg ikke var endeligt afklaret. Han henviste til ny scanning for at lukke sagen.

jjsonn 18-03-2014 13:35

ja der er desværre ingen lette svar, lige meget hvad ryger du på kh, til de er tilfreds, og er du ikke udredt kan de kræve en ny arbejdes prøvning når du er udredt.

Du kan ikke gøre andet end de siger og få de ting i orden de mangler og i det han henviser til en ny skanning må han jo også mene den kan vise noget, altså er du ikke færdig.
Når du nu er blevet skannet, skal du have ham til, at skrive, at du er stationær og at der ikke er flere behandlinger, der må ikke komme nogen hvis han/eller måske om 10 år for så er du stadig ikke stationær.

desværre kommer du på kontant hjælp i ventetiden, som kan vare længe.

lgkh62 18-03-2014 14:20

Hej Kim

Ved ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag overgår sagen til Rehabiliteringsteamet.
Da du har fået en frist til at indhente nye oplysninger formoder jeg du har søgt førtidspension efter § 17 og ikke §17 stk. 2
Er dette korrekt ?

NOTE vedr. §17 stk 2 fra AM
Spørgsmål 5 c (teamets behandling af ansøgningssager efter pensionslovens § 17, stk. 2):
[….] skal venligst bede Arbejdsmarkedsstyrelsen besvare følgende spørgsmål:
En kommune fortolker Styringsloven og Pensionsloven således, at når en borger søger førtidspension på det foreliggende grundlag jf. pensionslovens § 17, så kan der på rehabiliteringsmødet ikke tages stilling til anden form for hjælp f.eks. ressourceforløb eller fleksjob [….]?.

Svar:
Personer, der ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan anmode herom, jf. pensionslovens § 17, stk. 2. Ansøgningssager efter pensionslovens § 17, stk. 2, skal forelægges rehabiliteringsteamet, men sagerne behandles på det foreliggende grundlag.

Det vil sige, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes på baggrund af de foreliggende oplysninger, og den praktiserende læges vurdering af sagen (LÆ 265) skal ikke indhentes.
Umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Sagen skal således overgå til behandling efter reglerne om førtidspension uanset om teamet indstiller, at der gives afslag på førtidspension.
Hvis kommunen efterfølgende vurderer, at sagen skal forelægges teamet med henblik på en vurdering af, hvorvidt borgeren skal have ressourceforløb eller fleksjob, skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes i overensstemmelse med § 30 a, stk. 2 og 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den praktiserende læges vurdering af sagen skal således også indhentes, inden sagen kan behandles i teamet.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:56.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension