Og hvad så nu?
 

Håber at jeg placerer det her det rigtige sted.

Sagen er den at jeg for et par år siden blev alvorligt syg og var nødt til at bruge lang tid på først genoptræning og så at komme mig over oplevelsen. Jeg er nu helt ovenpå igen fysisk og har kun få og milde mén. Nu er jeg så bare gået hen og er blevet voksen, helt uden at jeg har kunnet få de erfaringer fra arbejdsmarkedet og skolen som alle de andre på min alder har og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er lidt bange for at gå til kommunen, fordi jeg har haft så dårlige erfaringer med dem før. Jeg er mest af alt bange for at de vil prøve at presse mig ud i noget som jeg ikke kan klare, for det har de prøvet på før.

Jeg er så også så heldig at have en personlighedsforstyrrelse, som jeg først har fået diagnose på her for et halvt år siden og som jeg nu er i behandling for. Jeg kan skubbe mine tanker og følelser væk, men problemet er bare at jeg kan mærke det fysisk. Når jeg har været ude og lave noget får jeg det altid som om at jeg er syg med influenza/forkølelsessymptomer. Jeg ved jo godt at jeg ikke er syg, men det føles jo ægte og jeg har derfor haft store problemer i skolen hvor jeg simpelthen lå hjemme under dynen og var "syg" halvdelen af tiden.

Jeg har på grund af min personlighedsforstyrrelse haft mange dårlige oplevelser fra hvor jeg har prøvet at gøre mit bedste, men alligevel ikke har kunnet overkomme det og så er brudt sammen. Jeg har virkelig kæmpet.

Jeg ved med mig selv at jeg på nuværende tidspunkt, på ingen måde vil kunne starte i skole eller i fuldtidsarbejde. Når man er ufaglært, har nogle fysiske begrænsninger og de psykiske problemer som jeg har, ved jeg heller ikke om det er realistisk at tro at man vil kunne finde et arbejde? Et arbejde som man kan holde til, endda?

Samtidig mener jeg jo ikke at jeg hører til på kontanthjælp. Jeg har det jo fint, det er ikke fordi jeg sidder hjemme og græder hele dagen eller ikke kan tage mig sammen til at stå op eller tage ud og handle ind. Jeg er forholdsvis glad og velfungerende, bare ikke når jeg skal ud og lave noget. Samtidig så fik jeg en erstatning for Svie og Smerte, så jeg ved ikke om jeg syntes det er rigtigt at jeg så skal på kontanthjælp. Men når jeg tænker på hvordan jeg fik de penge, kan jeg ikke få mig selv til at bruge dem på "bare" at leve. Som det er nu, bor jeg stadig hjemme og betaler kun en smule til mine forældre. Men de er begge lavtlønnede og mine penge (ud over dem for svie og smerte) er ved at slippe op så det er ikke holdbart.

Jeg kan godt lide at lære og har (indtil min psykiske sygdom) klaret mig godt i skolen og det er selvfølgelig der jeg gerne vil tilbage på sigt. Så jeg har et mål, jeg er bare meget i tvivl om hvordan jeg skal nå derhen.

Det blev godt nok langt så tak til alle som har læst det igennem. Er meget nysgerrig på at høre om der er nogle andre som har været i en lignende situation og hvad i har gjort.

er meget i tvivl, hvad laver du nu? færdig med skolen? eller går du bare hjemme?
Du kan ikke få kh hvis du har over 10000.- med mindre de står på en konto, hvor der ikke er sat andre penge ind, så er der nogle helt andre regler.

Hvad siger din læge/psykolog?

tror du skal skrive meget mere om dig selv, hvis nogle her skal give dig nogle råd.

Du skal undersøge om du kan få sat erstatningen ind på en kreditorbeskyttet konto.. det kræver nok at du kan bevise at du ikke har brugt pengene og sparet dem op efterfølgende, for at det har effekt.
Men det vil beskytte dem bedre, så du ikke tvinges til at spise dem op, i det tilfælde at du alligevel havner på kontanthjælp.

"Jeg er så også så heldig at have en personlighedsforstyrrelse, som jeg først har fået diagnose på her for et halvt år siden og som jeg nu er i behandling for. Jeg kan skubbe mine tanker og følelser væk, men problemet er bare at jeg kan mærke det fysisk. Når jeg har været ude og lave noget får jeg det altid som om at jeg er syg med influenza/forkølelsessymptomer. Jeg ved jo godt at jeg ikke er syg, men det føles jo ægte og jeg har derfor haft store problemer i skolen hvor jeg simpelthen lå hjemme under dynen og var "syg" halvdelen af tiden." citat.

Du skal jo have en afklaring af din fremtid, uddannelse og/eller arbejde.

Men du bør indvoldvere din behandler, omkring rette tidspunkt, og hvor der skal tages hensyn, således at du IKKE forsinker/forværre dit behandlingsforløb.

Derefter bør du henvende dig til kommunen, for hjælp til at komme videre, få økonomisk støtte feks i form af kontanthjælp(din erstatning må de IKKE rører), og få støtte/hjælp/henvisning til nødvendigt forløb.

Dette, medmindre du selv kan tage alm. uddannelse og/eller ordinært job.

VH Popiae

Tusinde tak for jeres svar! Har desværre ikke haft mulighed for at svare før nu.

Jeg laver slet ikke noget lige nu, men vil rigtig gerne i gang igen snart og det er også det folk siger til mig at jeg bør, men jeg skal selvfølgelig i gang på et måde så jeg kan holde til det. Jeg har 9 klasse, men mine karakterer fra dengang er meget dårlige fordi jeg havde det så dårligt at jeg slet ikke kunne overskue skolen og jeg var der faktisk stort set ikke hele året.

Jeg har ikke snakket konkret med nogen om hvad mine muligheder er. Min læge vil rigtig gerne se mig komme videre og det er også via. hende at jeg blev henvist til psykiatrisk klinik hvor jeg er nu. Jeg har ikke nogen psykolog lige nu, men jeg har en primærbehandler som jeg måske kunne snakke med selvom jeg ikke ved hvor meget hun ved.

Jeg er først lige ved at starte min behandling så jeg ved slet ikke hvor meget andet jeg kommer til at orke og om jeg kommer til at få det bedre af det. Men jeg må prøve at kontakte kommunen så og se hvad de siger, jeg er bare bange for at jeg vil blive presset ud i noget jeg ikke kan klare. Hvad gør man hvis de prøver? Vil en udtalelse fra en psykolog fra psykiatrisk klinik være nok til at jeg kan slippe hvis de prøver at få mig til noget som jeg ikke vil kunne klare?

De penge jeg fik i erstatning står nu på en separat konto. Først stod de på min primære konto, hvor jeg også har hævet lidt penge fra mens de var der. Så blev de flyttet over på en anden alm. konto. Betyder det så at jeg nu ikke kan få kontanthjælp? Det burde kunne bevises at pengene er erstatning for svie og smerte. Vil ihvertfald prøve at ringe til min bank og høre hvad jeg kan gøre.

Kreditorbeskyttelse
 

Retsplejelovens paragraf 513:

§ 513. Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen.

Stk. 2. I krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder ind under stk. 1, kan udlæg først foretages, når beløbet er udbetalt.

Stk. 3. Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.

https://www.retsinformation.dk/Forms...d=157953#Kap47

Citat slut.

Erstatning for svie og smerte kan IKKE kreditorbeskyttes:

Det er kun erstatning for varigt men, erhvervsevnetab og tab af forsørger der kan kreditorbeskyttes.

Tilmed er det usikkert om erstatninger fra egne private forsikringer kan kreditorbeskyttes. Dette ud fra at man skal ikke kunne forsikre sig selv til en kreditorbeskyttelse.

Der er mange der har fået kreditorbeskyttet erstatninger fra forsikringer de selv har tegnet. Banken garanterer bare ikke at kreditorbeskyttelsen holder i en retssag.

En kreditorbeskyttelse SKAL laves idet pengene udbetales, enten direkte fra forsikringsselskabet via check eller via advokat og i alle tilfælde skal pengene gå direkte ind på den kreditorbeskyttede konto.

Hvis pengene har været inde over en transaktionskonto kan de IKKE kreditorbeskyttes.

Jeg ved godt at der er mange der vil sige at banken efterfølgende har kreditorbeskyttet pengene alligevel og at mange private erstatninger også står som kreditorbeskyttede. Man kan bare ikke være sikker på at det holder i en retssag.

Mvh. Susanne