Sygemeldt p. g. a. stres men ...
 

Jeg er 62 år. I over 20 år har jeg være selvstændig erhvervsdrivende indtil jeg (efter en skattesag) måtte lukke min virksomhed i 2010, for at kunne få mad på bordet.
Allerede i 2009 begyndte jeg at mærke, at noget var helt gæld enten med mig eller mine omgivelser - pludselig, begyndte masse af problemer at håbe sig op, sager vælte over mig, jeg glemte de vigtigste ting og aftaler og jeg tabte min eneste familie (min datter nægtede at se mig, fordi hun følte, at jeg ikke vil hjælpe hende med at passe mine børnebørn). Hver dag kom 4-10 stk. nye sager/problemer, nogle fuldstændigt latterlige, som jeg forsøgte at løse i panik - jeg ville bare ordne tingene med det samme, så jeg ikke glemmer dem. Jeg følte, at jeg arbejdede næsten dag og nat for at klare situationen og blev alligevel straffet med endnu flere ubehagelige overraskelser næste dag.
Endelig gik jeg til min læge og sagde til ham, at nu kan jeg ikke klare mere. Jeg fik diagnose STRESS. Derefter blev jeg sygemeldt og fik sygedagpenge - jeg sov og sov og sov (dage og natter).
Siden 2008 oplevede jeg, at jeg fangede flere forskellige sygdomme - f.eks. lungebetændelse, bursitis og hovedpine. Jeg har aldrig før været syg og jeg tro, at hos mig er sygdommerne stressrelateret - jeg få dem altid, når jeg bliver konfronteret med et nyt problem.
Siden fredag den 18.10. har jeg igen liget med lungebetændelse og høj feber. Først i går fik jeg den rigtige medicin.
Og i går blev jeg ringet op af jobcenter, som opfordrede mig meget stærkt til at melde mig rask lige så hurtig jeg overhovedet kan.
Jeg fik igen stress og med det samme forsøgte jeg at løse problemet og selvfølgelig med gråd.
Er det virkelig myndighedernes mening, at træde på mennesker der ligger i forvejen? Er sådan en fremgangsmåde vedtaget ved lov?
Er der nogen, som er i samme situation som jeg er?
Venligst LGG.

Kort sagt....ja de er desværre ikke så bekymret for deres borgere...

Det bedste du kan gøre det er at få din læge med i alt....

Samt at du skal droppe det der telefon fis med dem....

Alt skal gøres skriftligt....for de kan sige hvad som helst til dig i en telefon...det vil du ikke kunne dokumentere...

Så drop telefon snak med dem....og start med at gøre alt skriftligt....aflevere du ting på jobcenteret...så skal du bede om en kvittering på at du har afleveret det...

De er fuldstændige ligeglade med om du har arbejdet hele dit liv...det betyder intet....

Vi er mange herinde som har det og man bliver alligevel behandlet dårligt...

Så mit bedste råd er at få din læge med ind over det hele og at du gør alt skriftligt sådan at du kan dokumentere alt i din sag..

Sæt dig evt ind i sygedagpengestop her http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Det vil være en fordel for dig selv og for os andre hvis du forsætter i denne tråd hvis du har flere spørgsmål..

Man bliver virkelig overrasket over systemet, når man selv havner i det... Jeg har selv en ryglidelse, og er forhåbentlig snart på toppen igen... Men mens jeg ventede på min operation oplevede jeg at blive raskmeldt fra jobcentrets side... Bum, ud af det blå... Så skal man i princippet lyve overfor sin A-kasse for at få penge, for man ER jo ikke rask bare fordi jobcentret siger det...
Men så længe din læge bakker dig op i det du siger, så bliver det sværere for dem at vippe dig udover kanten... Men hver gang din læge skal skrive til dem, så vær selv med til at formulere det... Det mindste forkerte ord kan vælte det hele...

Jeg ser tit at der bliver skrevet herinde at man skal kommunikere skriftligt med jobcentret, men hvis man står i en partshøring eller en klagesag, så har man ikke oceaner at tid at løbe på, og de sagsbehandlere jeg har haft er yderst langsomme om at svare...

Hej LGG.

Det er desværre også min erfaring at jobcenteret, sagsbehandler m.m. ikke har mennesket i centrum, men kommunens budget. Det har selv kostet mig dyrt at jeg, som "ny i systemet", var så naiv at tro at de var der for at hjælpe MIG...det er de ikke...

Jeg vil også anbefale dig at bede kommunen kommunikerer alt på skrift - ingen opringninger. På den måde har du "bevis" og du kan læse deres breve igen hvis det kniber med hukommelsen, som det jo ofte er tilfældet når man er stress-ramt.