K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Skal kommuner ikke overholde loven? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=37)
-   -   Sygedagpenge -forlængelses muligheder (https://www.k10.dk/showthread.php?t=7523)

Spin 19-02-2009 16:35

Sygedagpenge -forlængelses muligheder
 
Hej, så får jeg desværre også brug for hjælp.
Mine sygedagpenge for varighedsbegrænsningen. Dog har kommunen ikke helt kunnet nå de 14 dages varsel til den korrekte dato, og derfor har de foretaget en "administrativ forlængelse" af mine sygedagpenge, sådan at de 14 dages varsel overholdes. Hvad er en administrativ forlængelse, og hvor kan jeg læse om det? Jeg har ikke haft succes med at finde det beskrevet på nettet. Er det lovligt?

Når sygedagpenge ophører, skal der da kun tages stilling til forlængelsesmulighederne i §27, eller skal kommunen af sig selv tage stilling til, samt beskrive og begrunde i arbejdsevnevurderingjournalen (eller andre steder) om f.eks. flexjob er en mulighed?

Skader man sin fremtidige sag ved at søge førtidspension på det foreliggende grundlag (for at udsætte perioden med ingen forsørgelse), hvis det man egentlig gerne vil opnå er revalidering?

Jeg håber meget I kan hjælpe mig

Viper 19-02-2009 21:07

forlængelse
 
Hej spin :)

Der er ikke noget at sige til at du bliver forvirret, men i det her tilfælde er den nu god nok. Kommunen eller en hvilken som helst anden myndighed, skal til enhver tid overholde visse varselsfrister over for borgerne. Det gælder uanset hvilken lov der er i spil i hvilken sag.

Derfor har kommunen i dit tilfælde åbenbart været for sent ude i forhold til at varsle dig vedrørende den dato de oprindeligt havde tænkt sig at dine dagpenge skulle stoppe. Og dermed var de også nødt til at sætte en ny skæringsdato for hvornår dine penge skulle stoppes.:D :D

Jeg vil så lige spørge dig om du er afklaret eller de "bare" stopper dagpengene? For hvis de vil stoppe dem skal der foreligge mindst en opdateret ressourceprofil og en handleplan for dit videre forløb. Gør der ikke det må de ikke stoppe dine dagpenge, uanset at du ikke længere hører ind under den normale sygedagpenge periode på 52 uger.

Har du klaget, eller...? Hvornår træder stoppet i kraft? Du har fire uger til at klage med tilbagevirkende kraft hvis det ovenstående ikke er overholdt. Gør brug af den klagemulighed. Også selv om det måske ikke lige er noget du føler at du har overskud til, for det er dit liv og fysiske/psykiske velbefindende det drejer sig om. Ikke deres pengepung (selv om de selvfølgelig gerne vil give dig den opfattelse). :mad:

Håber du kan bruge dette til noget konstruktivt.

:kram: og pøj pøj. Viper

Spin 19-02-2009 21:48

Tak for svar
 
Hej Viper, tusinde tak for dit hurtige svar. Jeg er ved at være lidt desperat her. :confused:

Min sag falder egentlig for varighedsbegrænsningen her den 1. marts. Dette er efter en forlængelsen på 2x13 uger grundet yderligere afklaring. Det havde de så ikke nået at gøre mig opmærksom på, og jeg havde været så venlig at undlade at minde dem om det.

Jeg har sammen med varslingen modtaget min arbejdsevnevurderingjournal til partshøring. Klagevejledningen har jeg ikke modtaget.
I varslingen er der redegjort hvorfor jeg ikke kan forlænges efter dagpengelovens §27 stk. 1-6.
Samtidig kan jeg læse at de grundet min ret til 14 dages varsel, administrativt har forlænget mine sygesdagpenge frem til den 3. marts efter §27.1.1.
Det må så vidt jeg kan regne ud være i sygedagpengeloven, altså en forlængelse på at revalidering er overvejende sandsyling. Den samme paragraf som de ikke kan forlænge mig på, da de mener at endnu et afklaringsforløb er nødvendigt førend de kan tage stilling til, om revalidering er overvejende sandsynlig. Det giver bare ikke mening for mig? Så kunne de vel lige så godt have forlænget mig efter f.eks §27.5, at der er rejst sag om arbejdsskade (som de heller ikke mener er relevant i mit tilfælde). Altså, hvis vi går ud fra at det er ligegyldigt hvad der står i stykket de forlænger efter?
Udover at de redegører for de manglende forlængelsesmuligheder, (som jeg alligevel administrativt forlænges for), skal de så ikke også redegøre for mine (måske manglende) muligheder for førtidspension, fleksjob og revalidering, sådan på opremsningsform?. Eller er det okay at f.eks. overvejelsen i forhold til fleksjob fylder 1 linie gemt i min ressourceprofil, med et argument der ikke forefindes i loven?
Jeg har tænkt mig at klage, og tak for den lille opsang, for det er godt nok uoverskueligt. Hele min sag er fyldt med fejl og mangler, og det er bare så anstrengende at skulle have overblikket når andre mennesker er ansat og burde være uddannet til at håndtere det bedre end mig. Jeg har ikke haft nogen jobplan, den er så blevet tryllet frem inden for den sidste måned (jeg fik en ny sagsbehandler). Deres erhvervsrettede foranstaltninger for mig er at jeg skal visiteres til beskæftigelsesrådgivning hvor jeg skal søge kontanthjælp (er gift, så kan intet få) derfra skal der iværksættes en arbejdsprøvning. Er det godt nok?

Endnu engang tusinde tak for hjælpen

Hejdien 19-02-2009 23:25

Vender lige tilbage om noget af det andet når jeg har prøvet at sove en nats tid :)

men du vil ikke kunne skade dig selv ved at søge pension efter §17 i forhold til revalidering, det kan jeg ikke forestille mig og når du står uden forsørgelse så ville jeg søge uanset hvad..

Lige som din klage over sygedagpenge skal gå på deres sjusk i forhold til din sag når du får afslag på pension kan du også anke over den og få andre til at se på din sag endnu engang .. så jeg ville helt klart søge en pension og klage over sygedagpenge stoppet og jeg ville bruge denne §
Citat:

§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.
Og skrive at det i din ressourceprofil ikke fremgår hvorfor du ikke kan komme i betragtning til fleksjob, det er ikke nok at skrive at der ikke er lovlig belæg for det , der skal stå hvorfor ...

Kigger lige på dit indlæg igen senere eller i morgen når jeg er mere klar i hovedet .. :D

Spin 20-02-2009 09:41

Tak for svar
 
Jeg tænkte bare på om jeg ved at søge førtidspension udtrykker at jeg ikke kan eller ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og eftersom at det i mit tilfælde ikke skyldes at jeg ikke kan, så kan de måske tolke det som om jeg ønsker det? Og det kan de vel bruge imod mig senere?
For jeg ønsker at blive tilbudt revalidering, så jeg kan ikke helt finde ud af om det er et dårligt "signal" at sende. For man skal vel argumentere for det? For umiddelbart tænker jeg at jeg ligeså godt kan søge det, for som du siger, så kommer jeg til at stå uden indkomst.
Kan man evt. søge førtidspension og revalidering samtidigt? Og måske fleksjob også?;)
Jeg føler bare at jeg har brug for nogle mere grundige begrundelser fra deres side, sådan at jeg bedre kan modargumentere dem.

Jeg skal til at ud af døren. Men jeg kigger ind senere og uddyber lidt mere. Jeg er stadig meget interesseret hvis nogle vil forklare mig hvor jeg kan læse om "adminstrative forlængelser".
Og gerne andres erfaringer med at søge pension, velvidende at de ville modtage et afslag. Tak

zuza 20-02-2009 11:29

Citat:

ikke skyldes at jeg ikke kan
Den dur helt klart ikke.;)

Måske du kan skrive:

"Da min arbejdsevne er dokumenteret varigt nedsat, forventer jeg snarest at få en afklaring af, om jeg er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, jvf. sygedagpengeloven §28."

Og så kan du jo vedlægge de papirer, der beskriver din nedsatte arbejdsevne.

Den administrative forlængelse er vist noget, der hedder
Citat:

begunstiget forvaltningsakt
. Det er noget med, at når kommunen har begået en fejl, så kommer det dig til gode... altså bliver dine sygedagpenge først standset 14 dage EFTER du har modtaget brev om det og ikke den dag, du falder for varighedsbegrænsningen.

Men vent på, at Hejdien vender tilbage. Hun er ekspert i at formulere breve.

:kram:

Spin 20-02-2009 11:38

Nej, det er klart :-)
Til noget helt andet. Skal ressourceprofilen egentlig være opdateret INDEN de kan varsle mig om ophør af sygedagpenge? Eller er det okay at de vil have min partshøring og kommentarer til ressourceprofilen samtidig med at de har truffet afgørelse i min sag, og denne afgørelse er og bør og skal vel være baseret på min ressourceprofil?

Jeg bliver mere og mere forvirret...det virker totalt uoverskueligt det her.
Har I andre klaret det selv, eller har I fået hjælp fra en jurist? Hvad koster sådan noget evt?

zuza 20-02-2009 12:34

Ja, din ressourceprofil SKAL være opdateret, og i den SKAL være taget stilling til revalidering, fleksjob og pension.

Der SKAL være en PLAN for, hvordan du hurtigst muligt kan blive selvforsørgende.

Jurister er meget dyre.:eek:

Og ja, man skal næsten være professor for at gennemskue lovgivningen, hvilket strider mod al sund fornuft - og måske også strider mod andre lovgivninger.

Det er IKKE rimeligt, at borgerne ikke kan gennemskue lovgivningen.

:kram:

curls 20-02-2009 15:31

Citat:

Oprindeligt indsendt af Spin (Send 50718)
Jeg har sammen med varslingen modtaget min arbejdsevnevurderingjournal til partshøring. Klagevejledningen har jeg ikke modtaget.

Hej jeg ville bare lige sige noget til ovenstående. Partshøringen er ikke en afgørelse. Partshøring er, hvor du kan komme med noget inden de afgør, om de vil stoppe dine sygedagpenge. Det er derfor fint som Zuza har nævnt, hvad du kan skrive til dem og gøre i den forbindelse.

Afgørelse på stop af sygedagpenge med klagevejledning kommer efter partshøring, når de har bestemt sig for at stoppe sygedagpengene.

Spin 20-02-2009 16:03

Citat:

Oprindeligt indsendt af curls (Send 50814)
Hej jeg ville bare lige sige noget til ovenstående. Partshøringen er ikke en afgørelse. Partshøring er, hvor du kan komme med noget inden de afgør, om de vil stoppe dine sygedagpenge. Det er derfor fint som Zuza har nævnt, hvad du kan skrive til dem og gøre i den forbindelse.

Øh, jeg forstår det ikke helt. Jeg har fået brev om at de "påtænker" at stoppe mine sygedagpenge den 3.marts. Er dette ikke en afgørelse? Dette har jeg ikke modtaget klagevejledning til. Er det først en afgørelse og skal jeg først modtage klagevejledning den dag de rent faktisk stopper dem?
Samtidig med dette brev, så har jeg modtaget ressourceprofil til partshøring (samt til opdatering af mine egne oplysninger). Det er ikke dette jeg gerne vil have en klagevejledning til. Men jeg troede at jeg havde fået en afgørelse, og jeg troede at de ikke kunne træffe en afgørelse uden at ressourceprofilen var opdateret og partshørt.

Citat:

Oprindeligt indsendt af curls (Send 50814)
Afgørelse på stop af sygedagpenge med klagevejledning kommer efter partshøring, når de har bestemt sig for at stoppe sygedagpengene.

Det er så her jeg bliver i tvivl om det da ikke er det de har gjort en del af? Altså truffet afgørelse, men ej partshørt eller vedlagt klagevejledning.
Eller har de kun varslet om en afgørelse, så partshører de mig i mellemtiden, og den dag mine sygedagpenge er varslet at ophøre, så kan de tiltræde deres "påtænkning" om at stoppe sygedagpengene, og så har de i mellemtiden fået en opdateret og partshørt ressourceprofil og så er det hele foregået efter bogen?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:12.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension