K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Klage Brev ????? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=17829)

mrlart 09-05-2011 22:17

Klage Brev ?????
 
jeg har fået afslag på forsat sygedagpenge, og nu efter parts høring er over og jeg stadig har fået afslag, står der i brevet at jeg kan klage over afgørelsen.

Men hvordan skriver man en klage. Det kan jeg slet ikke finde ud af.:mad:
Bare det hvordan man starter sådan et brev kan jeg ikke se.

Nogen der har nogen ideer eller links hvor man kan se forslag.

popiae 10-05-2011 00:05

Du kikker på udformningen fra kommunen.

Hvis du ref. dit afslag med begrundelse, er der helt sikkert hjælp at hendte herinde.

VH Popiae

LUM 10-05-2011 02:20

Det behøver du heller ikke kunne ;)

Det er faktisk nok at du bare skriver at du ønsker at klage over afgørelsen, slut prut.

MEN det bedste er naturligvis at du fremfører hvorfor du mener du har ret til fortsat at modtage lige den ydelse, du behøver ikke en masse §§ og sjov.

Når BAN så har modtaget din klage får du et brev om at det er modtaget og at hvis du ikke reagere giver du samtykke til at de må indhente oplysninger (det er mere til hvis de kan se at der mangler sagsakter så giver du dem lov til at bede kommunen fremsende dem) samt en forventet tidsfrist for hvornår din sag er afgjort.

Når du har modtaget det, skriver du tilbage; du ønsker aktindsigt hos dem, når den er modtaget, sammenligner du den, med aktindsigt fra din kommune, syntes du der mangler relevante oplysninger hos BAN (dvs kommunen ikke har fremsendt det de burde, hvilket faktisk tit ses) tager du en kopi af det du har som du mener har relevans, og taler for din sag og sender det til BAN.

Andet behøver du ikke, Ban skal nok se på §§ for dig.

Vovse 10-05-2011 06:51

Citat:

Oprindeligt indsendt af mrlart (Send 162253)
Men hvordan skriver man en klage. Det kan jeg slet ikke finde ud af.:mad:
Bare det hvordan man starter sådan et brev kan jeg ikke se.

Du kan f.eks. skrive:

"Jeg har xx/xx-2011 modtaget afslag på forlængelse af mine sygedagpenge, dette ønsker jeg at klage over."

Og så skriver du noget om hvorfor du er uenig med dem i deres afslag, evt. med henvisning til §'er.

Hvis du, som popiae foreslår, skriver her hvad der står i brevet, så er der sikkert nogen herinde, der kan hjælpe dig på vej.

mrlart 10-05-2011 10:58

tak for jeres hjælp. jeg har nu prøvet at sætte et brev sammen.
jeg sætter det ind her:


Klage over afgørelsen i min sygedagpenge sag.

Jeg har d. 14-04-2011 modtaget afslag på forlængelse af mine sygedagpenge, dette ønsker jeg at klage over.

Med baggrund i det følgende, mener jeg ikke, der er grundlag for at stoppe min sygedagpenge.

Det er min stadig min opfattelse, at man ikke har gjort nok for at vejlede mig, om mine rettigheder/muligheder, i min sygdoms periode.
Jeg har hele tiden kun fået indkaldelse til samtaler eller telefonopkald. Ikke på noget tidspunkt, har kommunens forskellige sagsbehandlere, jeg har haft gennem hele forløbet, sat andet end henvisning til andre aktører i gang.

Hos de andre aktører, er det ikke min opfattelse, at man gjort nok for at følge op, på de ting der er kommet frem.

Heller ikke på noget tidspunkt, har jeg fået nogen form for vejleding, om de muligheder jeg måske kunne have i forbindelse med min sygdom/helbredstilstand. Her tænker jeg på muligheder for: revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.
Ingen af de sagsbehandlere jeg har haft, har drøftet dette nærmere med mig.

Kan også læse af jeres svar, efter mit partshørings svar, at I skriver: at mine behandlings mugligheder ikke er udtømt. Alene dette burde være grund nok til, at forsætte med at hjælpe mig så jeg kan få en afgørelse, på min sygdomstilstand.

I skriver også, at jeg ikke selv har påbegyndt en sag om førtidspension efter § 17.
hvordan i al verden skulle jeg kunne gøre dette, når jeg ikke har fået nogen form for indsigt ensige rådgivning, i hvordan dette gøres. Eller at jeg heller ikke har fået information om denne muglighed.
Dette har jeg selv måttet finde ud af ved, at søge svar på mine muligheder i et debat forum på internettet.

Igen vil jeg tillade mig at henvise til tidligere skrevne, i forbindelse med min parts høring. Nemlig at jeg ved gennemgang af de parpier, jeg har modtaget i forbindelse med parts høreringen, er der nogle punkter jeg gerne vil fremhæve og kommentere:

Fra kommunens lægekonsulent notat:
Citat: ”Da der var oplysning om, at der var relativt nyudviklede problemer, fandt man dengang, (1999) at der var behov for MR-scanning” citat slut.

Der er aldrig blevet lavet en MR-scanning af mig. Dette har faktisk kun været oppe til en samtale med en af mine sagsbehandler.

I samme afsnit skriver han også at, citat : ” Egen læge forventer, at der ikke opnås fuld arbejdsdygtighed, selvom der sker ændring i den medicinske behandling.

Her mener jeg, at man ikke har taget dette i betragtning i den efterfølgende afgørelse. Jeg ville mene at dette kunne være grundlaget for at se på et eventuelt flexjob.
Og nu har min læge bestemt, at jeg ville have gavn af at komme til en undersøgelse hos en Psykiater da hun mener at mine mugligheder ikke er forbedret og at den medicin jeg får nu, ikke hjælper.

Sidst skriver han, Citat: ” Det er muligt, at det kunne være relevant at tilbyde ham et afklaringsforløb på revalideringscenter, hvor man også eventuelt kunne få indtrykket af, hvorvidt han kunne profitere af sideløbende psykologisk sparring. Citat slut:

Forstår ikke, hvorfor dette ikke er fremlagt for mig, idet jeg ville have været positiv overfor dette, med tanke for en bedre afklaring ag min situation.

Min læge xxxx xxxxx, skriver også i den specifik helbredsattest fra den 7.3.2011. at vi har d.d aftalt at pt kommer til en opfølgende konsulattion mhp evt medicinændringer af den antidepressive/angst medicin. Der forventes ikke at pt opnår fuld arbejdsdygtighed, tros ændring.

Dette udsagn ser jeg som værende et klart udtryk for, at min situation er stationær.
Min tilstand er nu efter sygedagpenge stop, blevet væsentlig forværret, idet jeg nu slet ikke kan overskue, hvordan min hverdag bliver i fremtiden. En tilstand af utryghed, der bestemt ikke virker særlig befordrende, på mit samlede helbredsbillede.

Med venlig hilsen

LUM 10-05-2011 15:01

Se det kunne du jo sagtens finde ud af ;)

Der er lige en enkelt lille fejl 6 linjer nede (samtlige linjer her på siden) aller aller først, eller fejl behøver det ikke være, det kan også være det bare lyder forkert måske??

Citat:

Det er min stadig min opfattelse
MEN ud fra hvad du skriver, uden jeg har læst op på tingene, så kan du roligt regne med afslag også hos BAN.

Og så syntes jeg faktisk du skal smide en klage over sagsbehandlingen, til borgmester/kommunalbestyrelse eller borgerrådgiver, og det syntes jeg fordi, det sådan set er DET du ligger til grund for at du burde blive forlænget (hvilket du kan være sten sikker på ikke at blive hvis der ikke er andet i din sag der siger forlængelse, hvilket der jo godt kan være, for den begrundelse er ikke med i forlængelses mulighederne)

popiae 11-05-2011 01:04

Hvad gives som begrundelse for at du ikke bør afklares yderligere?

Der ligger en mulighed der, samt efterfølgende stk 4, hvis en afklaring af arbejdsevne konkludere at du ikke vender tilbage til ordinært arbejdsmarkedet!

Efter det skrevne, mangler afklaring af arbejdsevne, hvorfor du i første omgang bør gå efter dette.

Det må du gerne være lidt mere konkret om.
Ellers synes jeg at du har fået nogle gode poienter med, men se om du kan forkorte, især beskrivelse af forløb.

VH Popiae

MarianneNM 11-05-2011 13:06

Nogen, der ved hvor meget BAN vægter en klage over kommunen?
Jeg mener, tager de hensyn til de klager man anfører i sin klage?
Jeg skrev 9 siders klage over vores kommunes afslag på forlængelse af sygedagpengestop.
Er det til at forstå?
Marianne:kram:

blj 11-05-2011 14:09

undskyld mig jeg kan ikke forstå alle disse BAN ogSB osv. svært at forstå hvad i mener måske jeg er ??????????????
knus fra mig

LUM 11-05-2011 16:45

Mari: antaget at man har en anke om sygedagpenge stop i BAN og der i sagen er en fejl, så får man IKKE medhold fordi der er en fejl, hvis man ikke har ret til at få medhold. Men fejlen vil blive påtalt og sagen evt hjemsendt.

Hvis nu ens sygedagpenge stanses fordi man rammer varigheden og man anker fordi der er en mase fejl, fx manglende RP eller manglende §7a man ikke er blevet afklaret og hvad har vi af fejlmuligheder. Men der ellers ikke er nogen §-mæssig ret til forlængelse af sygedagpengene, så får man ikke forlænget sygedagpengene, for det har man ikke ret til, til gengæld vil sagen sikkert?? blive hjemsent (dvs om igen) og der vil være påtaler på fejlene.

Det er altså ikke sådan en opvejning af hvad der er rimeligt, eller noget med at det er synd for borger så vi giver medhold på medlidenhed, men hvad der er lov, det er simpelthen §§ og gældende praksis, der bestemmer om man får medhold eller ej.

blj. Det lærer du stille og roligt, ellers er det bare at spørge, lige nu spørger du til:
BAN = beskæftigelsesankenævnet (det er der sagen ryger hen hvis en kommune fastholder deres beslutning, en beslutning man har ankel eller klaget over, så tager BAN stilling til tingene)
SB = sagsbehandler

Et par andre jeg sådan lige på stående fod kan komme i tanke om er:
RP = ressourceprofil eller arbejdsavnevurderingsjournal (det er 2 ens ting udformet forskelligt)
AEV/AEJ/AEVEJ = arbejdsavnevurderingsjournal (de fleste skriver bare RP)
SDP = sygedagpenge

Men ved de fleste af dem giver det lidt sig selv, med de forkortelser... men det kræver naturligvis at man forstår systemet (hvilke ting kommer ca hvornår i en sag) og at man ved hvad tingene hedder for at kunne regne ud/gætte forkortelsen.

Men som allerede skrevet det kommer stille og roligt, og er du i tvivl så spørger du bare, du behøver ikke selv bruge forkortelserne, de rigtige ord kan folk sagtens læse betydningen af ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:59.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension