K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   er bare så vred (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4993)

buster 31-05-2008 09:10

er bare så vred
 
ja, så er jeg her igen.

Jeg må lige have luft for min utilfredshed.

Jeg er ganske målløs og chokeret.

Tænk engang, vores lokale avis TØR ikke optage et læserbrev jeg har skrevet :mad:

Og vores søn uddeler endda disse - for at det ikke skal være løgn !!!!

SÅ MEGET FOR YTRINGSFRIHEDEN :eek:

Synes at i - kære brugere - herinde skal have fornøjelsen af at læse det og jeg tager gerne imod kommentarer.



Ulovligheder i Sorø Kommunes Jobcenter?
Til sagsbehandler, afdelingschef, kommunaldirektør og borgmester.

”Man må gøre sig klart, at der eksisterer to slags våben; lovens og magtens. De første er karakteristiske for menneskene og de sidste for dyrene. Men da de første ikke altid slår til, må man ved lejlighed benytte sig af de andre” (Citat af historiker Niccolo Machiavelli 1532)

Kan det virkelig passe at en offentlig ansat sagsbehandler kan tillade sig at lyve? Kan det virkelig passe, at hun for at redde sit eget skind- eller måske fordi hun er bange for sin chef og dermed egen stilling – kan finde på at bogføre bagud?

Er du sikker på kære sagsbehandler, at du har valgt det rigtige job? For mig lyder det mere som om du skulle have været politiker, for ofte er det jo sådan, at man i det job allerhøjest kan inkassere en næse for kreativ bogføring, men ikke stilles til ansvar!
Jeg har forståelse og respekt for mennesker, som er deres opgave voksen og er faglig kompetente, men overhovedet ingen forståelse eller respekt for mennesker, som kan udvise en så barnlig opførsel som du,, når du bliver taget i en løgn og/eller løber tør for argumenter.

Jeg må sige, du sætter ikke dit lys under en skæppe, når du uden faglig og lægelig kompetence kan udtale dig om fx hvor meget morfin der er tilrådeligt for min mand.
Iflg din egen udtalelse så”…spiser du advokater til frokost” så du har vel intet imod, at vi har forelagt den lægelige ekspertise dine udtalelser omkring dette?
(Du kan jo selvfølgelig altid forsøge at skaffe dig rygdækning fra den kommunale lægekonsulent skulle du nu blive i tvivl om din kompetence, husk nu at bogføre udtalelsen korrekt!)

Du kan vel heller ikke have noget imod at sende samtlige afgørelser, referater m.m. fra dig og andre i Sorø Kommune(også private aktører) vedr min mands sag til hans partsrepræsentant advokaten – og gerne i ordlyd samstemmende med de papirer han selv får tilsendt sporadisk?

Du har vel således heller ikke noget imod at vedlægge samtlige af sagens akter incl. seneste skriftlige redegørelse af partshøringen, da denne tilsyneladende er blevet væk?
Det er mig totalt uforståeligt at en sådan kan blive væk eftersom du selv udbad dig en skriftlig redegørelse omkring dette og mig bekendt bestod den af 4 sider!

Personligt er jeg skuffet og chokeret over, at kommunens jurister har overværet samt accepteret dette og jeg er endnu mere skuffet over, at trods mine ihærdige forsøg på ad lovformelig vej at blive hørt, oplever jeg en total mangel på og/eller ligegyldighed overfor ansvar fra lederne!

Skulle du nu ønske, at jeg står til ansvar for mine udtalelser er du velkommen og jeg tør love dig, at jeg på intet tidspunkt kunne finde på at triumfere ”Ha, der vandt jeg nok” – som du jo ynder – når det viser sig, at jeg har ret. For jeg er blevet voksen.
PS: Ring venligst i god tid så hjemmeplejen kan være mig behjælpelig og tage over herhjemme.

OBS - jeg har selvfølgelig underskrevet med navn og adr i avisen så jeg er total uforstående hvorfor man ikke tør optage det?

Som sagt jeg har intet at skjule og står ved hvert et ord, for det er sandheden.

:kram: til jer alle


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:22.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension