K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Den nyttige viden vi alle har (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=39)
-   -   Datatilsynet, sådan klager du til... (https://www.k10.dk/showthread.php?t=40379)

phhmw 25-11-2023 20:06

Datatilsynet, sådan klager du til...
 
https://www.datatilsynet.dk/borger/k...adan-klager-du

Sådan klager du

Her kan du læse om, hvilke muligheder du har for at klage til Datatilsynet.

Du kan klage til Datatilsynet over andres behandling af dine personoplysninger. Du kan bl.a. klage over, at

du ikke får de oplysninger, som du har krav på efter reglerne om indsigt
der uretmæssigt er lagt oplysninger om dig på internettet
der uretmæssigt er blevet videregivet oplysninger om dig
du uretmæssigt er blevet registreret som dårlig betaler
Hvad er dine rettigheder.

Inden du klager, bør du tage kontakt til den virksomhed, organisation, person eller myndighed, som du mener, behandler oplysninger om dig i strid med reglerne om databeskyttelse, fordi det ofte vil være muligt at få den dataansvarlige til at komme dig i møde.

Hvis du vil klage til Datatilsynet, anbefaler vi, at du bruger denne formular, fordi den er en hjælp til at få givet de oplysninger, vi skal bruge for at behandle din klage.

Du er dog også velkommen til at klage ved at kontakte os på anden vis.

Datatilsynet skal som minimum kende dit navn og adresse for, at vi kan behandle din klage. Datatilsynet behandler som udgangspunkt ikke anonyme klager.

Hvis du ønsker at give en anden person fuldmagt til at klage på dine vegne, kan du bruge denne fuldmagtsblanket.

NB

Hvis du bruger formularen, er det (afhængigt af browser og pdf-læser) en god idé at gemme filen på din computer, inden du sender den til os. Tjek gerne, at felterne i formularen er udfyldt og gemt, inden du sender den til Datatilsynet.

Datatilsynet modtager ikke bestemte filtyper, som for eksempel .exe, .com, .zip eller .rar. eller filer med lyd- eller videosekvenser. Datatilsynet kan heller ikke hente filer ned fra eksterne links eller modtage filer, der er sendt med usb-stik.

Mere information

Her kan du læse mere om, hvordan vi behandler klagesager og Datatilsynets målsætninger for sagsbehandlingstider.

Vi sidder også klar på telefonen til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Klageformular
https://www.datatilsynet.dk/media/77...tatilsynet.pdf


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:36.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension