Skal kommunen betale????
 

En tanke som jeg gerne ser jeres kommentarer til :)

Jeg mener umiddelbart ikke at kommunerne bør belaste kommunekassen ved at forsørge syge/handicappede, underforstået tror jeg sagsbehandligen vil forløbe bedre og mere retssikkerhedsmæssigt korrekt, såfremt kommunen var udgiftsneutral i forhold til syge borgere.

Jeg mener at førtidspension/flex/revalidering mv skal betales 100 procent af staten.

Hvad mener I?

Uden tvivl en god ide og en der aldrig lader sig realisere har du aldrig set de folketingsdebatter hvor stupide ministre stiller sig på taler stolen og snakker om det katastrofale ved for mange tildelte førtidspensioner eller fleks....

i stedet til at forholde sig til at det er syge mennesker mener de så at det kan klares ved at fire lidt på økonomien , skær lidt i refusion giv et tilskud der er større hvis de sparker til deres borgere og sådan...

det er den måde at vores kære landspolitikkere får deres vilje og det er den måde de kan få skovlen under kommunerne og få dem til at makke ret ... folk bliver jo ikke raske af at kommunerne bliver fattigere....

så helt klart det ville klart være bedre at det var statens område , men sådan bliver det sgi aldrig

:D:D:D

Lena... du tror da vel ikke, at dem inde på Borgen vil risikere at få det DIREKTE ANSVAR for den lovgivning, de selv laver?:mad:

Nu er det jo lavet så snedigt, at Borgen laver lovgivningen, og overdrager ansvaret for overholdelsen af denne til kommunerne.

Det snedige består så i, at kommunerne IKKE får penge NOK til at overholde denne lovgivning.

Og hvis Utopia, som du foreslår, skulle kunne blive realiseret, så finder de vel bare på nye tricks for at spare penge.

Summa summarum er, at Danmark har IKKE penge nok til den fine lovgivning, den har.

Ergo er lægekonsulenter og en masse andre sparetricks nødvendige for at sige, at borgerne IKKE lever op til det, der står i loven.

Det var jo mere reelt, hvis politikerne lavede love, som der var råd til at overholde - og dermed spille med åbne kort.

En spade er en spade...

Men så er det jo ikke et velfærdssamfund mere, vel?

:kram:

Det ville være det mest fair overfor de syge... der er kun et problem, nemlig det vi så i 80'erne, at når først kommunen kan spare noget ved at smide regningen til staten, så bliver folk kastet FP'ere i nakken for et godt ord, så de kan slippe afsted med så lidt penge udbetalt som muligt.

Hvis det skal være muligt, skal ALT overførselsindkomst betales af staten, på en sådan måde at der kun er human sagsbehandling tilbage at sagsbehandle, men det er vel så også det du mener? Altså at ligegyldigt hvad man havner på af offentlig forsørgelse, så er der ingen incitamenter andet end en menneskelig tilgang til vurderinger og afgørelser i vejen for udfaldet.

Den individuelle sagsbehandlers fordomme slipper vi nok bare ikke af med på denne måde, men de er der jo aligvel ligegyldigt hvilken model vi taler om.

Det er vel i grunden den slags "utopia" Enhedslisten hele tiden snakker om, og jeg kan kun støtte dem i den tankegang... Mennesket før systemet.

Jeg har i mange år haft en tanke om, at det skal ikke være sådan at der er tale om 2 kasser, kommunens og statens.
Det bør, efter min mening, være sådan, at der kun er een pengekasse, så vi kunne undgå al kassetænkningen.
Hvis der ikke er nogen økonomisk fordel ved at sende folk på pension, eller holde dem på kh, så var der måske håb om en fair sagsbehandling.

Desvære kunne man godt forestille sig, at blev det 100% finansieret af staten, at der så MÅSKE begyndte at dukke en helteagtig sagsbehandling op rund omkring i kommunerne. Hvis det ingenting koster kommunerne direkte, og de kan føre sagsbehandling som det passer dem, kunne man forestille sig at de begyndte at kæmpe indbyrdes om at være de mest hensynsfulde overfor deres klienter, i hvert fald de syge, og måske på den måde være lidt for "rundhåndet" med FP'er og fleksjob fordi de lige skal være mere attraktiv som "forsikringskommune" for mulige tilflyttere.

Kontanthjælp ville de nok ikke reklamere som "kom til os!", men som sygesikring kunne jeg godt forestille mig at de ville prøve at lokke raske arbejdere til byen, med intern kamp om hvem der gør mest for deres syge. Altså den omvendte verden af i dag.

I sidste ende bliver lovgivningen brugt til at skaffe kommunen mest muligt, sådan vil det altid være. Om så det er penge eller PR.

Jeg tror det i grunden vil være mest praktisk, om refusionen, eller i det hele taget udgifterne til al overførselsindkomst var 100 ens... sådan at der ikke er nogen fordel ved at de vælger den ene ydelse frem for den anden... så snart det koster kommunen noget vil der være incitament til at smide folk i ORDINÆRT arbejde hvis de kan, og det synes jeg er rimeligt nok... men alt andet end 100% arbejdsdygtig skal koste kommunen det samme i overførselsindkomst, og refusionere det samme. Hvor meget kommunerne skal betale selv, er for så vidt underordnet, bare det er samme beløb hele vejen over, og det er nok til at de prøver at få folk i ordinært arbejde, inden de begynder at forvalte indenfor overførselssystemerne.

Hele problemet ligger efter min mening i den skævridning Hjort bevidst placerer i refusionssystemet imellem de forskellige måder man kan få overførselsindkomst på. Det er bevidst indirekte manipulation med kommunernes valg, for penge motiverer altid.

Derfor bliver jeg gal når jeg ser hjort sige, at ansvaret bliver lagt ud til kommunerne fra august, alt imens han har koblet sig refusionsmæssigt 100% ind på kopmmunernes økonomers hjerner, og styrer dem 100% aligevel med sine refusioner.

A master of puppets.... det er hvad Hjort er.

Det er nu ikke helt korrekt at staten ikke "giver" kommunerne penge nok til at udføre deres opgaver - kommunerne har jo deres skatteudskrivning + bloktilskud.

Problemet er at kommunerne straffes for at have befolkningssammensætning med mange syge/arbejdsløse. Og det sker i virkeligheden dobbelt, for udover ydelser til disse, så mangler der også tilsvarende i skatteopkrævning.

Kommunalreformen var en fiasko fordi den holdt fast i princippet om at kommunerne er små selvstyrende kongedømmer. Jeg mener alle sociale/arbejdsmarkeds-relaterede ydelser burde komme fra statskassen. Så undgår vi kassetænkning og får en ensartet sagsbehandling.

Kommunerne har et stort, stygt bureaukrati der overhovedet ikke er til for borgerne. Derudover poster de læssevis af penge i prestige-projekter, samt stupide integrationsprojekter der alligevel ikke virker, fordi de intet har at gøre med uddannelse og job, men bare er en masse gøjl. Kommunerne spilder så uhyggeligt mange penge på administration og latterlige projekter. Standarden for skoler, ældrepleje, syge, osv kunne blive så meget bedre, hvis vores politikere og embedsmænd rent faktisk kerede sig om de svage og den opgave de skal forvalte i forhold til samfundet, i stedet for at sidde og lege konger og dronninger.

Hvilket får mig til at tænke på, at Venstre's så flotte udsagn om at man skal "Yde før man kan Nyde" åbenbart ikke gælder for kommunernes ledelser. De poster penge i den ene grimme statue og andre åndsforladte projekter efter hinanden, før de bekymrer sig om velfærden.

Her nydes der åbenbart før ydelse...

Det triste er at det gælder hele det politiske spekter - ligefra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, selv "borgerliste" i divers kommuner. Venstrefløjens, "nyde efter behov, yde efter evne" ryger fløjten og højrefløjens "pengene har det bedst i borgernes lommer" lige så. Selvfølgelig sidder der samvittighedsfulde politikere i alle partier, men de er fåtal. Uanset hvem der sidder på magten i kommunerne, er billedet næsten altid det samme - dem der råber højest får penge, og alt hvad der kan bruges på gøjl og spas bruges. Se bare på folketingets udvalg og deres luksusrejser.

Når Claus Bondam køber 10 røvdyre miljøbiler fordi det ser godt ud når miljøkonferencen starter gør det mig godt nok gal - det er 30 invalidebiler, eller mere - men nej, markedsføring og prestige er vigtigere end syge borgere.

Ud med levebrødspolitikere.

Men hvis begge fløje er lige samvittighedsfulde når det kommer til dette, hvad skulle en ny regering så hjælpe os for? Jeg ved godt at det var slemt under Nyrup også, men det var langt fra lige så inhumant som det er blevet under Fogh og Co.

Hvad skal vi så lægge til last for den udvikling der er sket?... er det højkonjukturerne der blot gør danskerne fuldstændig pengegriske? Havde vi set de samme stramninger under højkonjukturen, hvis rød fløj havde bevaret flertallet igennem de sidste 8 år, og havde vi mon haft en anden beskæftigelsesminister der var lige så stort et hul i jorden som Hr. Hjort?

Og hvis det ikke er partierne vi skal bekæmpe for at blive taget seriøst, hvem dælen er det så? Eller er vores situation bare umulig, og vil kun læmpes med lavkonjukturer, hvor så mange danskere har brug for offentlig hjælp, at denne griskhed bliver sunket i knæ?

Det er lidt paradoksalt synes jeg, at man tager sig dårligst af sine svageste og fattigste borgere, i en tid hvor samfundet har flest penge imellem hænderne... dette er selvfølgelig set ud fra et logisk og menneskeligt syn... set fra et egoistisk og liberalistisk synspunkt, så er det ikke så underligt.

Men så spørger jeg: er højrepartierne ikke dem der er liberalistiske? så er det ikke nemt at komme til konklusionen, at blå fløj er værre på taburetterne for os i den lave ende, end de røde? ... de røde er trods alt socialister og ikke liberalister.