Ikke en trusel....
 

...men en kamp hver dag !

Nej jeg truer ikke med selvmord, jeg syntes ikke om trusler, og jeg syntes ikke selvmord er noget at true med !!!!

Men hver morgen når jeg vågner, rammer tanken mig... "øv øv øv, jeg er stadig i live..." efter fuldt af tanken.... "og hvad kan jeg så gøre ved det !!!"

Og det er jo så spørgsmålet ?!? hvad kan jeg gøre ved det, der er jo faktisk flere ting man kan gøre, men ind til nu har det lykkes mig at undvige lysten til handling på dette punkt, for i bund og grund er jeg jo nok alligevel så udulig at jeg ikke en gang kan finde ud af det, når det kommer til stykket, og den sejer vil jeg alligevel ikke give mig, til at slå mig selv med....
"Du er så udulig at du ikke en gang kan finde ud at tage dit eget liv..." ja det kunne være kønt !!!

Men altså, jeg syntes altså ikke det er en trusel, men det er en kamp, en urimelig kamp.
Jeg har nævnt det til div mennesker, der har med min sag at gøre, at jeg har denne kamp, men det bliver åbenbart kun opfattet som en tom trusel.
For pokker det er et råb og hjælp, det er en dræbene tanke, der fylder enormt i mit hoved.
Det er opskriften på hvordan, jeg kan få ro !! fra dette helved...

Jeg kan bare næsten ikke psykisk mere, jeg vil bare så gerne have afklaring og ro... og så er det igen at tanken om selvmord kommer op som den pt. eneste løsning....

Ja, man skal være stærk for at være syg....

Ja, man skal være stærk for at være syg.

Det er desværre normalt, at systemet kører deres borgere derud hvor du er.

Kampen er ulig hård, og umenneskelig hele vejen igennem.

Magtmisbrug, mistænkeliggørelse, langstrækte sagsbehandling, som mangler helhedsvurdering, og mål/handlingsplan.

Men... kæmp, der er et liv efterfølgende, lad dem ikke få den fornøjelse, at det koster dit liv.

Brug os herinde, alt du måtte have brug for, enten det er at læsse af, eller omkring lovgivning, gode råd mv.

Held og lykke, og hold hovedet højt

VH Popiae

Det er en usandsynlig hård kamp mod systemet, som bare nægter at acceptere at nogle mennesker bare ikke kan mere, af den ene eller den anden grund.

Sagsbehandlere er ondskabsfulde til fingerspidserne, og skal ovenikøbet forestille at være der for at hjælpe os.

Systemet er skruet helt tosset sammen, ingen tvivl om det, men søde ven du må ikke lade dig slå ud. Skriv hele din historie ned herinde, fortæl hvad der er sket i din sag, hvad du fejler, hvad din sagsbehandler siger, hvad der står i din ressourceprofil hvis du har fået lavet en, selv de mindste detaljer kan være en hjælp til at komme videre.

Der er mange herinde der sidder klar til at hjælpe. Jeg fik selv en kæmpe hjælp herinde fra, og jeg er hejdien for evigt dybt taknemmelig.

Husk på der er lys på den anden side af kampen med kommunen, stilhed, fred og ro til at pleje sig selv og sin sygdom. En dum sagsbehandler er "sq" ikke værd at opgive livet for søde ven.

Bed om alt den hjælp herinde du har brug for, skriv alt ned i detaljer, og jeg er sikke rpå du vil få mange brugbare råd til at komme videre.

du får lige en masse opmuntrende :kram: fra mig til dig

Bare Mig.. ja det kræver et godt helbred at være sygemeldt... :eek:

Sådan et råb om hjælp skal tages alvorligt... så jeg forstår ikke at din sagsbehandler ikke reagerer på det..

Hvad med din egen læge ??

Og hvad med at få din egen læge til at henvise dig til distriks psykiatri - jeg ved at flere byer har socialrådgivere med en psykiatrisk overbygning ansat..
Det er gratis.. og du kan både få luft og snakket ud om alt hvad det, der rører sig indeni dig.. få styr på alle de der tanker der kommer ...

Du får lige et :kram: og husk nu er det er kun som levende du kan mærke et kram og føle solens varme..
Pas nu godt på dig selv...
KH
Lone

Bare Mig
Ved det er en ringe trøst, men vi er flere i samme båd.
Med hensyn til lægen, kan han gå med skyklapper på eller tænke at når hun har så meget gnist at hun nævner det - så er det nok ikke så galt.
Jeg har nævnt det for min læge, men han syntes ikke at det krævede behandling pt.

Ikke så mærkelig at man bliver opgivende, træt og alt det dårlige der følger med.
Kampen står mod kommunen og dertil lægen, for lægeskift midt i et sygdomsforløb er ikke det smarteste.

1000 tak for :kram:, dem kan man ikke få for mange af i sådan en kamp.

Desværre kan jeg ikke gå ret meget i detaljer ang. min sag, min "søde" sagsbehandler gør nemlig et stort arbejde for at finde alt hvad hun kan bruge mod mig...
Vi skal jo alle huske at sagen skal grundig belyses fra alle sider !

Læger og speciallæger m.m. er allerede inde i billedet, og ved alt om min daglige kamp, men de kan intet gøre, som de siger, det er jo ikke dem der sider med bevillingerne, desværre...

Diagnoserne er stillet, både de fysike og de psykiske, behandlingen er i gang, og det eneste der nu mangler for at det kan komme til at virke rigtig er afklaring og ro...
Men det kan man jo desværre ikke købe på apoteket :eek:

Så jeg må bare håbe på at de forskellige får ret, når læger og speciallæger gang på gang prøver at trøste mig med at det skal nok gå....

Men det er en ringe trøst, når man bare ikke kan mere....

Men NEJ !!!! jeg skal kæmpe, kommunen skal ikke ha det så let, at jeg bare tager mit liv, man kan jo have dem mistænkt for at se hvor stærk jeg er i den retning, for det ville jo alt andet værre lettest for dem om jeg bare gav op...

Det hjælper lidt at få tankerne ud, og det er jo så det jeg må bruge lige pt. om end jeg skal passe noget på med det...