K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=92)
-   -   Har ikke fået en skriftlig afgørelse? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29668)

Hedenstedpigen 24-03-2014 19:49

Har ikke fået en skriftlig afgørelse?
 
Jeg fik en indstilling til ressourceforløb den 17 feb. Indstillingen fik jeg 16 dage senere. Nu siger kommunen at jeg ikke får en skriftlig afgørelse, men at de venter på jeg melder tilbage om jeg vil have det forløb. Det vil sige at jeg ikke kan anke denne afgørelse.
Jeg mener selvfølge at vejledningen på området siger at teamet indstiller og forvaltningen træffer den endelige afgørelse.
Mit spørgsmål - er der andre der ikke har fået en afgørelse om ressourceforløb?
Når jeg engang får denne afgørelse og takker ja mod min vilje kan jeg vel anke den?
Hvad sker der så hvis jeg flytter kommune? De afgørelser der ligger i Ankestyrelsen følger de så efter mig og den ny kommune hænger på den, eller vil der kunne sættes krav tilbage til tidligere kommune?
Vi er også på vej med noget til ombudsmanden angående sagsbehandlingen. Hvad sker der med den, hvis jeg er flyttet?
Det er mange spørgsmål. Men på forhånd tak.

Nøgne tær 24-03-2014 20:02

Citat:
(mine svar med rødt)

Jeg fik en indstilling til ressourceforløb den 17 feb. Indstillingen fik jeg 16 dage senere. Nu siger kommunen at jeg ikke får en skriftlig afgørelse, men at de venter på jeg melder tilbage om jeg vil have det forløb. Det vil sige at jeg ikke kan anke denne afgørelse.
Ja !

Jeg mener selvfølge at vejledningen på området siger at teamet indstiller og forvaltningen træffer den endelige afgørelse.
Nej, du forveksler det med, hvis sagen drejede sig om pension.

Mit spørgsmål - er der andre der ikke har fået en afgørelse om ressourceforløb?
Der er ikke tale om afgørelse, men om tilbud, derfor kan man ikke klage, men man kan godt sige nej.
Det er tilsyneladende dit ja eller nej de går og venter på

Når jeg engang får denne afgørelse og takker ja mod min vilje kan jeg vel anke den?
Nej, for der er tale om et tilbud. Ingen kan tvinge nogen i ressourceforløb.

Hvad sker der så hvis jeg flytter kommune? De afgørelser der ligger i Ankestyrelsen følger de så efter mig og den ny kommune hænger på den, eller vil der kunne sættes krav tilbage til tidligere kommune?
Vi er også på vej med noget til ombudsmanden angående sagsbehandlingen. Hvad sker der med den, hvis jeg er flyttet?
Det er mange spørgsmål. Men på forhånd tak.

gisne 24-03-2014 20:14

Der lægges ikke i loven op til at der kan klages over rehabiliteringsteamets indstilling. Dette fordi det er en i dstilling og ikke en afgørelse de laver.

B.la. Socialrådgiverforeningen lavede indsigelser over dette inden loven blev vedtaget, men det blev overhørt. Så indtil der er prøvet nogle sager ved ankestyrelsen er det nok uvist hvordan reglerne omkring dette bliver.

Jeg tror til gengæld at du står rigtig dårligt hvis du takker ja for bagefter at anke afgørelsen. Det vil kunne bruges imod dig at du selv har takket ja, uanset hvor modvilligt det har været
Tror simpelthen ikke man kan vinde en anke over noget man selv har takket ja til.

Jeg tror at det er bedst at du både ringer til den nye komune samt ankestyrelsen ifht hvad det betyder at flytte midt i det hele

Ninja 24-03-2014 20:14

Kunne det tænkes, at det er fordi ressourceforløbet er et frivilligt tilbud, som du frit kan takke ja til, eller nej til??
Der er jo ingen tvang på området, du er frit stillet.

Hedenstedpigen 24-03-2014 21:41

Det forstår jeg ikke en pind af, så læser jeg ikke nedenstående rigtigt?
Hvis jeg ikke skal have en skriftlig afgørelser er der ingen underskrift på noget som helst?
Jeg ved godt det er et tilbud, men vil det sige hvis jeg skal klage, så skal jeg igennem en paragraf 17 først. Jeg fik jo at vide af teamet, at jeg var velkommen til at søge en paragraf 17? Kan jeg så det mens jeg har et ressourceforløb? Eller har de fanget mig på et ressourceforløb i 5 år uden jeg kan gøre noget? Hvis jeg siger nej er jeg på kontanthjælp og kan ikke flytte sammen med min kæreste.

Kapitel 3
Rehabiliteringsteamet
§ 6. På baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del forbereder rehabiliteringsteamets medlemmer sig til et møde i teamet, hvor borgeren og borgerens sagsbehandler deltager, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den enkelte kommune tilrettelægger rehabiliteringsteamets forberedelse og behandling af sager.
Rehabiliteringsteamets indstilling
§ 7. Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om borgeren skal have et ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Stk. 2. Kommunen skal kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, og kommunen skal endvidere kunne udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets indstilling. Teamet skal derfor give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling.

Ninja 25-03-2014 02:31

Ja, det bider sig selv i halen!!

Hvis du søger førtidspension §17 (på det foreliggende) mens du er på ressourceforløb, får du selvfølgelig afslag på førtidspensionen, med begrundelsen, at du ikke er færdig udredt via ressourceforløbet. Så det giver ikke rigtig mening at søge en §17......men som de siger, så er du da velkommen til at søge den, men så sylter du bare din egen sag yderligere, og kommer til at stå ved nøjagtig samme udgangspunkt om X antal måneder.

Et ressourceforløb er jo frivillig tvang, hvis man kan sige det sådan. Du kan takke ja og komme videre med din sag, eller du kan takke nej og sejle i din egen sø.
Det er sådan set op til dig selv hvad du helst vil.

Men hvis det også handler om at du gerne vil bo sammen med din kæreste, så er ressourceforløbet jo fint. Men det koster dig selvfølgelig et JA til projektet, men så er i da fredet 5 år + du kommer videre med din sag, så er der ikke alt at vinde?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension