K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   §84/100 (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5750)

perbeer 24-08-2008 13:34

§84/100
 
Nu har set et par gange, at nogen nævner §84/100 og ville lige høre, om nogen herinde kan forklare hvad den går ud på.
Så vidt jeg har forstået, så er det noget med, at hvis man har ekstra udgifter over 6000,- pr. år, så kan man få dem dækket, er det rigtigt forstået ?
Og i så fald, hvad går ind under disse ekstra udgifter ?

popiae 24-08-2008 18:08

§84 hed merudgifter førhen. Den blev så lavet om til at hedde §100. Det er stadig samme merudgifter.
De udgifter der kan medtages, er som ordet siger, merudgifter som følge af varig eller landvarig sygdom/handicap.
vh popiae

paula 24-08-2008 18:39

Hej

Jeg kan supplere Pia med, at man skal sansynligøre udgifter for minimum kr. 6.000,00 pr. år, hvilket så udlyser en mdl. ydelse på kr. 1.500,00, der er skattefri. Man kigger ikke på indtægts og formueforhold.

Udgifter der kan medtages er sansynligjorte udgifter til den daglige livsførelse og som er en følge af ens funktionsnedsættelse.

Det her har jeg kopieret fra vejledningen på www.socialjura.dk, under servicelovens § 100:

" Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Merudgiftsydelsen skal sikre, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.

Sigtet med tilskud til merudgifter generelt er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.

Merudgiftsydelsen skal samtidig sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet. "


Jeg ved ikke hvor meget klogere man bliver af at læse loven, for der er efterfølgende en hel række SM afgørelser om hvad der ikke dækkes, noget med at det er socialministeren der fastsætter hvad der dækkes, og så kan man vel fastsætte hvadsom helst, bare lige min mening om det.

:):)

perbeer 04-11-2008 17:32

Er der nogen som ved, hvor længe sådan en §100 ansøgning er om at komme i gennem systemet ?
Jeg sendte min afsted i slutningen af august og har intet hørt siden.

velcro 04-11-2008 17:50

Citat:

Er der nogen som ved, hvor længe sådan en §100 ansøgning er om at komme i gennem systemet ?
Jeg sendte min afsted i slutningen af august og har intet hørt siden.
Det er vist meget forskelligt fra kommune til kommune. Jeg søgte §100 i november sidste år, fik afslag men klagede over afgørelsen. Afslaget blev fastholdt og sagen overgik til det sociale nævn. De hjemviste sagen til kommunen den 18. august her i år, fordi kommunen slet ikke havde forholdt sig til den klage jeg havde indgivet. Men nu skriver vi november igen, og jeg har stadigt intet hørt fra kommunen.

Hvis du har fulgt med i debatten, vil du vide at der sidste år kom en afgørelse fra ankestyrelsen, som skærpede kravet til hvem der blev omfattet af personkredsen. Det betød at rigtigt mange mistede deres merudgifter. Men nu er der en lov på vej som skal bringe status tilbage til de tilstande der herskede før den famøse afgørelse. Loven skulle gerne træde i kraft her 1. december. Om det så betyder længere sagsbehandlingstid i kommunerne, fordi de skal revurdere en masse sager kan man jo godt frygte. Men nu er det sådan at bliver man fundet omfattet af merudgiftsordningen, så får man udbetalt merudgifter med tilbagevirkende kraft fra den 1. måned efter at ansøgningen er indgivet.

Velcro

Helenevind 04-11-2008 18:17

Hejsa

Jeg kunne godt tænke mig, hvis nogen af jer ville fortælle hvad det er i søger om merudgifter til?

Jeg føler nogen gange at jeg har nogen muligheder jeg ikke får udnyttet fordi jeg ikke ved hvad mulighederne er... hvis I forstår?

Så hvis der er nogen der vil fortælle lidt om hvad de søger om penge til, så vil det måske hjælpe mig :-)

HIlsen Helene

velcro 04-11-2008 18:34

På Rehabiliterings Centret for Muskelsvind, kan man finde en kort pjece, der nævner en række forslag til hvad merudgifter kan være.

http://www.rcfm.dk/fileadmin/rcfm_fi...aragraf100.pdf

Velcro

Louise 04-11-2008 18:39

Jeg søgte §100 merudgifter til min husleje, da jeg fik handicapbolig (det er et rækkehus i et alm nyttigt selskab) jeg fik en huslejestigning på omkring 2500 om måneden, det søgte jeg via §100 og så søgte jeg igennem §100 til at mine børn kunne komme til børnehave i taxa imens jeg søger om handicapbil. dette får jeg også 2500 til om måneden.
Så ialt får jeg 5000 kr om måneden til mine merudgifter jeg har. Hvilket er en kæmpehjælp i hverdagen.
:kram:Louise

perbeer 04-11-2008 20:24

Citat:

Oprindeligt indsendt af Helenevind (Send 41465)
Hejsa

Jeg kunne godt tænke mig, hvis nogen af jer ville fortælle hvad det er i søger om merudgifter til?

Jeg søger §100 hjælp, fordi jeg har temmeligt høje udgifter til blandt andet medicin (er diabetikker) samt alle mulige ekstra udgifter ifm denne sygdom, f.eks speciel kost, specielt fodtøj, diverse behandlinger samt transport til/fra behandlinger.

popiae 04-11-2008 21:34

Sagsbehandligstid til merudgiften er 8 uger.(alt incl.).
Genbehandling af mer udgiften er 6 uger.
Dette er gældende for alle kommuner.
vh popiae


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:33.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension