Arbejdsprøvning..
 

Jeg er pt. i arbejdsprøvning.
Startede op med en opstartsperiode (som ikke tæller i arbejdsprøvningen) på 5 uger med 20 timer pr. uge.
Her i fredags blev jeg så gjort opmærksom på at de havde glemt at fortælle mig at arbejdskonsultenten forresten kom til møde en time senere .. øhh.. så en time senere sad jeg i møde med hende samt lederen i den børnehave jeg er i.

Jobkonsultenten havde jo så nogle spørgsmål til lederen, om hvordan det gik - og havde da heller intet negativt at sige. Jeg følte mig dog meget overrumplet af kun at have fået en times varsel - og blev spurgt af jobkonsultenten hvordan jeg havde det - foran lederen m.m. .. jeg troede at man fik bare lidt privatliv, på trods af at man er i arbejdsprøvning. Grunden til min nedsatte arbejdsevne er psykisk, og har immervæk ikke lyst til at lufte alt foran lederen.
Hvad er jeres erfaringer med de møder?
Jeg fik ikke sagt de ting, jeg nok burde og følte mig generelt bare meget sårbar i den situation.

Jeg har jo så haft de 20 timer, og jeg kan mærke på mig selv at jeg er træt, overskudet hænger i bremsen - og det eneste jeg fik sagt var at jeg var træt i hovedet, men havde det fint.. og det er jo bare ikke helt nok at sige det. Jobkonsultenten var så meget fokuseret på at timeantallet skal øges, og var meget fokuseret på de 37 timer "hvis du ikke når op på dem, så kan vi jo sikkert forlænge.." ..

Argh jeg ved ikke hvad jeg vil med mit indlæg, jeg er simpelten bare råvild, ked og har bare lyst til at glemme alt, og grave mig ned :mad:

Råd, opsange, erfaringer m.m. er velkomne:(

Whattodo jeg må tilstå at min første tanke var:

Ring til jobkonsulenten og få et møde med hende alene -
det har du både ret og pligt til :-)

Med det mener jeg ret til iflg. jeres aftaler og pligt til overfor dig selv.

Ring til hende hurtigst muligt og sig at du har behov for et møde,
med kun jer 2 - så skal du se så ordner det sig.

Håber jeg søreme da ;)

Den tror jeg at rigtig mange af os har oplevet i arbejdsprøvning :) måske ikke lige en times varsel men en jobkonsulent der kommer og mener at alt i vores helbred og situation også rager et tilfældigt menneske på en tilfældig arbejdsplads og det gør det IKKE ....

Jeg har gjort det de gange jeg har haft samtale at jeg har sagt til min jobkonsulent i forvejen at mit helbred IKKE skulle diskutteres foran arbejdsgiver at det skulle diskutteres hvordan jeg klarede ARBEJDET og at noget selvfølgelig ikke kunne undgås at blive sagt men i det store hele så kommer det ikke en leder ved hvordan jeg har det og hvilke diagnoser jeg har , kun hvilke skånehensyn og begrænsninger jeg har ...

Det jeg ville gøre nu hvis jeg var dig , var at jeg ville sætte mig ned og skrive et brev til jobkonsulenten hvori jeg ville skrive at jeg var meget overrerumplet over at blive indkaldt til møde med en times varsel at jeg ikke havde haft mulighed for at få skrevet ned hvad jeg havde af ting jeg gerne ville have talt om , at jeg tillig ville have haft en bisidder med da jeg har det svært ved situationen og at jeg ikke magter sådanne samtaler alene..

Samtidig ville jeg skrive at jeg ikke havde lagt alle kort på bordet da jeg ikke mener at det kommer en leder på en arbejdsplads ved hvordan jeg har det med det hele, at jeg mener hun kun har behov for at vide skånehensyn og begrænsninger ..

Jeg ville så skrive hvad der er ved jobbet hvordan jeg har det med jobbet hvordan jeg har det med helbredet hvordan jeg har det når jeg kommer hjem , hvor meget jeg sover hvad jeg tager af medicin osv osv...

Jeg ville skrive at en af de ting jeg ikke fik sagt var timeantallet, at jeg nu er på 20 timer og at jeg kan forstå at jeg skal op på de 37 at der ikke er noget jeg heller vil , men at jeg altså lige pt ikke engang kan klare de 20 timer hvad jeg også gerne ville have sagt til mødet men at jeg igen ikke bryder mig om at sidde og oplyse en arbejdsgiver om så intime detaljer som der er med omkring helbredet .

Så ville jeg slutte af med at skrive at jeg ved næste møde ser frem til at blive varslet i så god tid at jeg har mulighed for at tage bisidder med og forberede mig på mødet ...

Jeg kan desværre ikke huske hele din sag ellers ville jeg godt lave et udkast til dig .. men det burde være lige ud af vejen at sætte sådan et brev sammen men har du brug for hjælp så sig til så skal jeg prøve at lave et udkast ...

når du slutter brevet af så husk at skriv at det skal lægges ind i din sag og send samtidig skrivelsen til din sagsbehandler så også denne kan få det ind i din sag ... så har du noget dokumentation for behandlingen af din sag og for at du har oplyst din jobkonsulent om at du ikke er enig i det møde og hvad der er er af helbredsting som du ikke fik sagt ..

Ja, få endelig ringet til hende, og få sagt ALT det du manglede.
Hav evt et papir med de ting du vil sige.
Hun skriver ALT ned der bliver sagt og vil blive brugt for/imod dig senere, så det er meget vigtigt at din vudering også står der, og er korrekt.

Kram:kram:

Mange, mange tak - i er guld værd :D

Vil lige få skrevet en mail til min sagsbehandler, om han ikke vil sende mig jobkonsulentens mail, så tror jeg at jeg vil kontakte hende den vej .. og tror at jeg vil følge hejiden´s råd, om at skrive det hele til hende - så er jeg sikker på at jeg får det hele med, og har et par dage til at tænke over det hele, om jeg har fået det hele med

Hejiden, hvis det er ok med dig, og hvis jeg får brug for det, vil du så være åben for at læse et udkast igennem, så jeg kan bruge dig som en sparingspartner til brevet? :)

Hvad er i øvrigt blevet sat op med af timer, når i blev sat op? - jeg skal sættes op med 3 timer pr. gang - og 14 dage med det timeantal før 3 mere bliver koblet på.
Jeg frygter det lidt, for jeg er typen, som arbejder igennem, når jeg er der, men så halter den når jeg kommer hjem.. og jeg kan jo ikke altid mærke min begrænsninger, før uger senere - hvor jeg jo så ER øget i timer .. jeg synes sgu det er lidt uoverskueligt

Lederen tog iøvrigt sagen i egen hånd og sagde at hende og mig da kunne snakke hver uge om hvordan det gik med timeantallet - hvordan jeg havde det .. det går mig så meget i mod, for jeg har IKKE lyst til at sidde og fortælle det overfor hende - intet med hende at gøre, men hun er bare ikke en del af min sag

Iøvrigt, hvordan er man stillet i en arbejdsprøvning med henblik på ansvar, arbejdstider osv - må arbejdsgiver gøre, som de vil?

Hov, hvad er en jobkonsultents forudsætninger for jobbet? .. Altså hvad er en jobkonsultents uddannelse/erfaring?

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/04/09/224448.htm

jeg har enddog set på tv om en der blev aktiveret som jobkonsulent


eksempel på hvilke kvalifikationer der ønskes:

http://www.sonderborgkommune.dk/JobO...x?jobid=140987

Skræmmende!

Jeg mistænker lidt min jobkonsultent for at være en af dem uden forudsætning, for hun virker godt nok lidt .. ja undskyld mig, men blank/ikke inde i sagerne/skøjter lidt over de vigtige ting

Der er vist noget med at man kan få oplyst uddannelsesniveau... er sikker på at der er nogle af de skrappe K10-ere der kan gi et hint om hvordan... altså hvis man ikke har mod til at spørge.

Lige et tip... det er altid en god ting at google dem der har med ens sag at gøre... forventer også at de fleste googler os

(faktisk også en god ide at google sig selv en gang i mellem, da man kan blive overrasket. Men det var lidt af et sideskud);)

Jeg husker ikke lige hele din sag, hvor du er på vej hen, men det er meget vigtigt, at du siger fra i tide, denne arb.prøvning kan blive afgørende et godt stykke ind i din fremtid.

Husker du at skrive udførlig dagbog, ellers kig her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

På sin vis kan det være fint nok, at lade dem se hvad der sker når du overanstrenger dig, så kan de ikke bagefter sige, at du ikke har prøvet.

Sidste gang jeg var i arb.prøvning kørte jeg også "hårdt på", jeg var der 4 timer om dagen mandag og onsdag, men da vi nåede fredag gik jeg hjem efter 1 time, da sagde min ryg simpelthen fra.

Alt dette beskrev jeg i min dagbog, og kunne dermed bevise, at jeg i det mindste havde prøvet.


Om min konsulent hos anden aktør ved jeg, at han var "uddannet i skoven", havde spillet i et band og dyrkede paragliding, men han var rigtig rar og var i besiddelse af en stor portion sund fornuft, kort sagt et ganske behageligt menneske, som gjorde hvad han kunne, for at hjælpe mig igennem kommunes krav på en ordentlig måde.:)

Er du helt sikker på, at det er en arbejdsprøvning?

Du skriver at de første 5 uger IKKE tæller?

Hvad står der helt præcis i din job-plan?

Det er vigtigt, at der er fuldt enighed i, hvad og hvorfor du er (I praktik?) der!

VH Popiae

Det lyder også mærkeligt, at de første 5 uger ikke tæller med !!?? Specielt ikke når du skal starte med op til 20 timer !

I øvrigt er der heller ikke noget der hedder SKAL i forbindelse med en arbejdsprøvning, det er virkelig vigtigt at du holder fast i dig selv og kun arbejder det du formår. Prøv også at have fokus på hvilke skånehensyn du har brug for på din arbejdsplads i forbindelse med arbejdstider, pauser og lign.

I min arbejdsprøvning havde jeg også job konsulenter, der ikke havde forstand på meget. Jeg kørte det nærmest selv. Jeg troede dog at sådan var det bare. Det var hårdt for kommunikationen blev ført med min leder og der var man jo ikke meget for at tale hensyn, man vil jo så gerne. Den første jobkonsulent talte på det første møde også om arbejdstid. Først skulle jeg jo lige lære tingene at kende, og inden jeg så mig om var jeg nok oppe på 20 - 25 timer som er lig med det ordinære arbejdsmarked i flg. ham, så tak for hensyn.

Nu er jeg på vej mod ftp. og det er den rette vej, men jeg pressede mig selv hårdt under arbejdsprøvningen alt for meget. Det var ofte 2 - 3 timer på sofaen om eftermiddagen i bare smerte og det er jo ikke normalt.

Det er super godt at du er opmærksom på "om det nu kan være rigtigt" og at du får skrevet til din jobkonsulent (evt. med kopi til din sagsbehandler?). Hold fast i dig selv og lad være med at lytte til hvad der er "normalt". 37 timer er en stor mundfuld, er det så incl. pauser ? Måske skulle du selv prøve at fornemme hvornår du vil prøve at gå op i tid hvis du kan dette, og går det ikke må du jo gå ned igen. Det er dog vigtigt at du også kan leve og have et liv når du har fri.

Hvilken ydelse er du egentlig på ? Og hvornår starter din arbejdsprøvning så egentlig hvis den ikke allerede er startet ?

Mvh. EE

har aldrig hørt om en arbejdsprøvning hvor målet er 37 timer
en arbejdsprøvning er fordi man er usikker på om det skal være flex eller pension.
som regel i hvertfald

aftalte på forhånd 15 timer om ugen med pause

jo da, det var også ordlyden i min arbejdsprøvning..
men det var så en arbejdsprøvning som de mest sagde ja til for at få en undskyldning for at stoppe mine sygedagpenge efter de første 2½ år.. uden sagsbehandling.

Ordlyden af min jobplan;

Formål; 4-6 uger med arbejdsopøvning, herefter arbejdsprøvning.
Stillingsbetegnelse; Pædagogmedhjælper
Skånehensyn; X har været uden aktivering i 3 år og derfor tages der hensyn til det psykiske i perioden med timeøgning.

Arbejdstid; Der opstartes på 20 timer de første 4-6 uger herefter øges tiden

Kan man skrive et indlæg, og så slette det senere - er det muligt her i forumet?

Tænke på at sætte det udkast ind, som jeg har skrevet, men jeg vil jo gerne kunne slette det igen :)

jeg har forsøgt at google hende og søge på hende på facebook :D Men hendes navn er meget anonymt, så det har jeg ikke haft held med
Googler også mig selv i ny og næ :p

Det er ikke så skidt, at have en uudd. jobkonsultent, så længe man føler sig hørt, og føler de kæmper på ens side :)

Jeg vil forsøge at få skrevet dagbog, men må indrømme det kniber med at samle tankerne omkring det.
Det med at sige fra i tide, er jo netop det hammer svære, nok især når det er psykisk, der er jo ikke konkrete ting at forholde sig til, som fx. graden af smerter

Har skrevet ordlyden i min jobplan :p

Min sagsbehandlers udspil var 25 timer - hvor jeg så satte bremsen i, og fik forhandlet mig ned på 20 timer

Jeg har ikke brug for skånehensyn på arbejdet, som fx. ekstra pauser eller lign - jeg har egentlig bare brug for at komme hjem - groft sagt - bare arbejde det der skal arbejdes og så hjem igen .. dog må jeg indrømme det er slidsomt ved mig at have skiftende arbejdstimer, og at de ligger "midt på dagen"

I den børnehave jeg er i, bliver jeg vitterligt brugt som ekstra arbejdskraft, og står også med det ansvar der følger en fast ansat, og de regner med mine timer - dvs jeg bliver passet ind i vagtskemaet, der hvor de har travlt, eller hvis der mangler en/en der er syg

Min egentlige arbejsprøvning starter reelt i dag, hvor jeg bliver øget i timer - eller dvs jeg har valgt at få en time på ekstra imorgen, og i overmorgen, og så en halv time torsdag + fredag .. synes det er overvældende med 5 timers arb imorgen.. men nu må jeg se..

Min sagsbehandlers indstilling er vist også, at se om jeg pludselig kan klare mere :rolleyes:

Arbejdsprøvning
 

Hej Whattodo.

Jeg er selv i arbejdsprøvning og ud fra den hjælp som er givet her, ifa. dagbog samt smerteskala har, jeg lavet et skema i Word.

Brug det som vejledning, eller slet mine data, erstat med dine egne.
Lav en smerteskala som passer på dig.
Sørg for at udskrive mindst 3 eks. hvis du er overført til anden aktør kan du blive udsat for at du skal udfylde en dagbog som ikke indeholder særligt mange oplysninger. dette kan resultere i at du skal ud i et nyt forløb, for for hvergang at anden aktør får en opgave får de ca. 11.000 kr. af Kommunen.
( har arbejdet i jobcenter kortvarigt, så aftalen )
Hvis de ikke accepterer din dagbog så gør dem opmærksom på at din sagsbehandler får en kopi.
Gem din dagbog i en mappe med et dokument for hver dag, det kan være at du skal rette dem til, muligvis har du glemt en vigtig detalje. Få gerne en af dine næremeste som du har tillid til, at gennemgå dagbogen inden aflevering. Vi har en tilbøjlighed til at gøre os bedre end vi faktisk er i mange hensener, eller modsat dårliger, dette kan en sand ven afsløre.
Betragt dette forløb lige nu som, eksamen/svendeprøve i dit fremtidige liv, så gå ind i opgaven med stor engament og omhug.
En rigtig god ting du kan gøre med stor posetiv virkning er, lav en liste med dine kompecenser inden for det område du er i afprøvning i, og en liste med hvad du kan tilbyde i det pågældende afprøvningsjob.

Jeg håber ikke bare du men også andre kan bruge mit indlæg.

En kærlig Hilsen fra Damper

Dagbogen er utrolig vigtig, den er din dokumentation.

Man kan undre sig, men når du skriver tingene i en dagbog, så vejer de meget tungere end når du fortæller det til din sagsbehandler.

Prøv at se denne tråd: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog

Jeg har taget hul på at lave dagbog her til aften :p

Har skrevet arbejdstid - transporttid (gå ben)
pause/r
Hvis der er sket noget "uordinært" på arb
Generelt humør tilstand den dag (på arb) aften (hjemme)
Hvad der er sket efter arb - så der bliver dannet et overblik over hvor meget jeg magter efterfølgende - fx. at jeg fra kl 19 har siddet på min flade mås i sofaen :(

Lyder det fornuftigt?

Tankespind;

Jeg gennemfører arbejdsprøvningen på XX timeantal.
Jeg vil søge om fleks - ressourceprofil (og ikke er lavet endnu, hmm) osv ligger klar.
Jeg får afslag... og hvad sker der så typisk, en ny arbejdsprøvning, eller?

Hvor mange arbejdsprøvninger skal man typisk igennem før der er hul igennem i en sag?

Super.
Og som du kan se i det første indlæg, i den tråd jeg linkede til, kan det være en god idé at bruge smerteskalaen til, i løbet af dagen, at beskrive hvordan man har det.

Når en uge så er overstået sender du kopi af dagbogen til din sagsbeh. så h*n ved hvad der foregår, og sammen med første afsnit sender du kopi af din smerteskala, sådan at sagsbeh. ved hvad tallene betyder.

Smerteskalaen har jeg svært ved at forholde mig til - mine problemer er jo af psykisk karakter, og hammer svære at skulle sætte ´smerte skala´ på .. jeg har tænkt på hvordan sådan en kunne se ud, men jeg kan simpelthen ikke sætte ord på sådan en psykisk-smerte-skala :eek:

Jeg forsøgte at skrive så udførlig dagbog som muligt. Og både SB og kommunens psykolog var meget glade for, at den var så detaljeret, så de virkelig kunne følge med i, hvordan det gik mig.

Mine problemer er også psykiske.

Jeg gav så dagene karakterer: 0-5, hvor 5 er det bedste. Mine dage lå mellem 1-3.
Sådan ser et par af dagene ud:


5/8: (kl. 8-9 inkl. 10 min. pause), (dag-karakter: 2)
Kom med nød og næppe ud af døren her til morgen pga. angstanfald, og jeg måtte tage dobbelt oxabenz for overhovedet at komme ud. Men må virkelig forsøge, så jeg ikke får den her arb. prøvning forlænget alt for meget.
Ny elev – så støj hele tiden. Og bliver lige mindet om, at jeg ”kun” er her i afklaring, og ikke rigtig medarbejder. Sådan skal det selvfølgelig også være, men det er bare lidt hårdt, at jeg ikke er som de andre. Men kan se mere og mere, at jeg bare får det dårligere ved at forsøge.

7-8/8: (weekend), (dag-karakter: 2-3)
Det har været en noget blandet weekend. Var til fødselsdag lørdag, ville dog allerhelst have sagt fra, men det var samme sted som sidst, så jeg syntes ikke rigtig, at jeg kunne tillade mig det. Så måtte bare bide det i mig og tage med. Sønnen hyggede sig, så det var jo fint. Jeg sad bare sådan lidt for mig selv, og var ikke som sådan med i div. samtaler eller noget.
Søndag gik sådan nogenlunde, manden var oppe i det røde felt et par gange – og jeg kan mærke, at jeg trækker mig med det samme. Er ”bange” for at sige noget ”forkert”, altså noget jeg tror/ved, han ikke vil høre. Han kunne aldrig drømme om at røre mig, men det ligger så dybt i mig, at frygten er der!! Nok pga. en af de her ting:

*Husker ikke alverden fra min barndom, hvis noget overhovedet. Har kun nogle enkelte episoder, der dukker op – og de er ikke positive!!
Der er en specielt, der er lidt voldsom. Jeg kan huske sådan lidt i brudstykker, at jeg sidder i hjørnet af køkkenet ved vores trappe op til loftet. Bare sådan helt krøbet sammen med hænderne over mit hoved. Og en der står og slår mig med et viskestykke – tror det er min far, men det er lidt udvisket……*

Stresser hurtigt og nærmest over ingenting. Der skal ikke meget til at slå mig ud af kurs. Har ufattelig svært ved at sove, tankerne kværner rundt, så jeg ikke kan falde i søvn. Er helt smadret når jeg så kommer hjem fra afprøvningen, hvor jeg er nødt til at være på hele tiden. Kan slet ikke overskue det.

9/8: (kl. 8-9.30 inkl. 20 min. pause), (dag-karakter: 2-3)
Samtale/gåtur med H. kl. 8
Fik styr på de røde sedler – men magter heller ikke meget mere. Kan slet ikke rumme noget i mit hoved. Alle lyde går ind og generer. Synes der er støj overalt.
Var nærmest ikke ”tilstede” hele eftermiddagen/aftenen – ville bare væk fra det hele!!

10/8: (kl. 8-9 inkl. 10 min. pause), (dag-karakter: 2)
Dårlig dag. Måtte tvinge mig ud af døren. Har hjertebanken, er svimmel og hovedpine.
Dagens opgave: Vande blomster. Det er vist også hvad mine evner rækker til efterhånden!! Er virkelig gået ned af bakke. Kan slet ikke overskue noget i øjeblikket.

12/8: (kl. 8-9.30 inkl. 20 min. pause), (dag-karakter: 2)
Føler mig virkelig presset. Er så bange for, at de skal tro, at jeg ikke gør nok for at være her. Især nu efter arb. tiden er sat op til kl. 11 (og fri onsdag). Men jeg prøver virkelig!! Jeg kan simpelthen ikke holde længere end den ca. 1-1½ time, og det går bare nedad.

Men det er jo ikke bare sådan, at fordi jeg har ”fri” onsdag, så er alt godt og jeg er klar igen til dagen efter. Det gør bare, at jeg lige den dag måske kan overskue en alm. hverdag, og kun skal ligge 1 time i forhold til 3 de andre dage, hvor jeg er af sted, men alligevel være fuldstændig smadret.

Det gør desværre ikke, at jeg er ”opladet” til dagen efter.
Frygter virkelig at de ikke tror på mig, når jeg går hjem før tid. At jeg ikke beviser nok. At jeg skuffer dem ved ikke at overholde de fastlagte timer. Håber bare snart at det her kan få en ende. På den ene eller anden måde!!!!

Har så svært ved at huske efterhånden. Jeg kan have alle mulige tanker flyvende rundt i hovedet, som jeg gerne vil have skrevet ned – og når jeg så forsøger, så er det væk. Så kan jeg slet ikke huske, hvad det var, jeg ville ”sige”.

Det her er måske bare min ”paranoia”, der kommer frem for fuld styrke – men føler at alle på ”kontoret” ser mere og mere ned på mig. At det nu er tydeligt, at jeg ”kun” er i afklaring og de er rigtig ansatte. Sådan er det selvfølgelig også, men havde bare håbet, at jeg ikke skulle føle det sådan.

Selv den nye elev har fået dørkode, men ikke mig! Føler at de efterhånden er godt trætte af, at have sådan en som mig gående rundt der.
Jeg gør jo ikke alverdens nyttigt, men fylder bare en plads op, som de sikkert har brug for nu til eleven. Så er lidt spændt på, hvor jeg skal være efter ferien.

Det er dog godt nok, at der ikke er så meget fokus på mig, så kan jeg være lidt mere i fred.

Håber du kan bruge det til noget.

Jeg har kun været igennem en arb.prøvning, og jeg håber virkelig ikke, at der skal flere til.
Min ftp sag bliver formentlig afgjort på torsdag (hvis der ikke er for mange andre sager).

Tak gizmo :)
Er skønt at få lov til at se eksempler på hvordan dagbogs-skrivning kan gøres, og nok især, fra en anden, der døjer med psyken - så bliver det lidt nemmere at forholde sig til, end fysiske smerter, fordi det jo ikke er den del man selv kender til

:)
Er glad for at kunne hjælpe lidt.

Det var min egen læge, der foreslog det med at give dagen karakter. Og det er jo en god idé, da vi netop ikke kan sætte en smerte på, som sådan.

Held og lykke med Torsdag Gizmo, håber du et positivt svar :)

Forresten, dine karakter af dagen, lavede du en oversigt over hvad de enklte tal stod for?

Tak, det håber jeg godt nok også. :)

Nej, jeg skrev bare i dagbogen, at jeg nu gav dagene karakterer fra 0-5 (med 5 som det bedste), mere var det ikke "udpenslet".

Jeg kan stadig ikke se hvad ydelse du er på ? Hvis du er på sygedagpenge og visiteres til fleks så kommer du over på ledighedsydelse, såvidt jeg har forstået. Er du på kontanthjælp, fortsætter du herpå indtil du har fundet et job og været der i 9 mdr. først derefter har du optjent ret til ledighedsydelse.

Det er en super idé med smerte skema eller dagbog. Mine lidelser er også udelukkende af psykisk karakter, men viser sig fortrinsvis i smerter, spændinger, tyngder, træthed osv. Det kan være at du kommer i en form for smerte hvis du kommer for langt ud så ha´ det i baghovedet. Jeg syntes det derhjemme er mindst lige så vigtigt at fører dagbog over som det på arbejdspladsen. Som tiden går vil du måske kunne se et mønster ugen igennem og derved kunne vurdere om der skal flere skånehensyn sidst på ugen end først på ugen eller omvendt.

Godt indlæg Gizmo, meget flot skrevet, jeg tror dog at du har været lidt for god mod smerte skalalen engang imellem !!?? Af og til burde der måske have stået 0 eller 1 ? Vi skal huske af være ærlige mod os selv. Det handler nok også om, at få opdateret dagen mens den er der så man ikke "pynter" på det senere. Jeg førte desværre ikke selv dagbog, men havde jeg gjort det tror jeg, at min arbejdsprøvning havde sluttet noget tidligere end den gjorde og det havde nok også være meget godt ikke mindst for mig selv...

Mvh. EE

Der var dage med 1, men ja, jeg har nok forsøgt at vise mig bedre, end jeg egentlig er/var. Men min SB har i hvert fald "gennemskuet" mig. Han skriver bla. at jeg absolut ikke gør mig dårligere end jeg er, snarere tværtimod!

Så ja, det er utrolig vigtigt at skrive det, som det er, og ikke pynte på noget. Det får man ikke meget ud af.

Og sådan er vi jo alle Gizmo, man tror heldigvis altid på det bedste :).

Held og lykke med på torsdag også, det bliver spændende, vi krydser fingre for dig.

EE

Undskyld, det var jeg ikke lige obs på.:(

Super, at Gizmo kunne hjælpe dig.:kram:

hov, du har ret, havde jeg helt glemt at svare på ..Kontanthjælp aka. mangemillionær :cool:

Det med at være ærlig imod sig selv, der har jeg lidt en opgave i den her arbejdsprøvning .. jeg er lidt for stolt og lidt for stædig til mit eget bedste

Jeg skal lige have rettet i det jeg har skrevet ned til jobkonsulenten, og så må jeg satse på at det er godt nok, giver et bedre billede af min status pt.

Idag har jeg haft en time mere på arbejde, end ellers, og det samme sker så imorgen, og tors+fre har jeg ½ time mere pr. dag - så 3 timers øgning. (23 timer)
I dag lå jeg på gulvet, sammen med min søn, og så lidt tv.. gæt hvem der fandt halvt i søvn, jeg er fuldstændig brugt
Jeg synes faktisk noget at det sværeste er at vide hvad der er normalt - altså hvordan har "normale" personer det, når de kommer fra arbejde, har de overskud? Min kæreste er "normal", men han er nok ikke den rette at se på, det bliver jo ikke objektivt.. men jeg tænker, "normale" mennesker har overskud til sport/træning, ordne vasketøj om aftenen og lign - det har jeg ikke.. måske jeg skal bruge sådan noget, til at "belyse" det overfor mig selv

Arbejdsprøvning
 

Hej Whattodo

Det er en god begyndelse, forsæt men beskriv hvad du ikke magter.

Hilsen Damper

Du tænker på, at jeg fx, skal skrive, hvis jeg ikke magter at ordne vasketøjet (såfremt det trænger, og burde laves) og lign? (altså de daglige ting, som må vige pga manglende overskud)


Så er der sendt mail til arb.konsulenten + sagsbehandler .. er noget spændt på, om der kommer en reaktion tilbage - jeg får helt lyst til at finde en sten at gemme mig under :p

ja jeg kan også kun give dig det råd som hedder at sige fra, hele tiden mærke efter hvordan du har det, og stop så inden du skal kravle hjem.
Jeg ved af erfaring at der f.... svært, men du skal, ellers vil de blive ved at trække rundt med dig indtil du giver op eller du går under.
Altid kun reffere til det du er syg meldt for ikke noget med at du er ked af det eller frustreret over at stå i en uafklaret situation.
Og når de spørger til dit privat liv så lad være med at lukke op, sig at du ikke har overskud til meget andet end job, hvilket jo som jeg læser det er sandt. Ellers kan de finde på at sige at det er det der hjemme som er belastningen.
Held og lykke

Så det vil sige at du intet får fra kommunen eller "bare" er på kontanthjælp ?

Hvis du kan komme hjem fra arbejdsprøvning og have det ok og bare lege med din søn og kunne de daglige opgaver i øvrigt og have det fint, så er det vel ok.

WTD - der må jo være en grund til at du er havnet hvor du er ? Du har formodentlig mærket dine grænser på et tidspunkt ? Det er dem du skal undgå at møde igen. Hvis du ved hvordan du undgår at møde grænserne er det naturligvis dette område du skal arbejde inden for.

Mvh. EE

Det er/var jeg også - bare med det resultat, at jeg kørte fuldstændig ned i løbet af de 3 mdr. arb.prøvning.

Jeg er nu fast på oxabenz (stærkt vanedannende) mod angst, og dem brugte jeg kun før ved specielle lejligheder.

Så pas på dig selv. :)

Og få skrevet ned, hvad du ikke magter - også derhjemme. Der skal du altså også kunne fungere.