Jeg er normalt heller ikke nærtagende, men ret skal være ret hvad angår sygdomme og diagnoser.....hader når de bliver brugt som skældsord, specielt rettet mod grupper der ikke engang er med i personkredsen:D

Enig...
Man går jo heller ikke på gaden og råber din skide blindtarm vel :confused:

For mange år siden da jeg blev godkendt til fleksjob var der to lægekonsulenter inde over, pæne og noble udtalelser.

Da jeg 3 år senere skulle vurderes til pension var det Jens Bang, det eneste han skrev var at jeg var blevet syg som følge af den psykiatriske behandling jeg havde modtaget, og at det eneste der kunne helbrede mig var arbejde.

Det eneste jeg kan sige er at det virker som om nogen lægekonsulenter mister det etiske aspekt i deres arbejde når de ser $$$ på bankbogen.

i misforstår!
 

lægekonsulenter har ikke et læge/patient forhold og de er derfor ikke fungerende læger de laver IKKE lægearbejde ,hvis de åbner munden så har deres udtalelser INGEN autoriseret retsgyldighed det svarer til at en bager kommer med lægepåstande!!

Jens Bang har også været på min sag af flere omgange og med år i mellem - den eneste person i min sag, som rent faktisk forstod mig. Han fredede mig meget tidligt i forløbet og skrev de skulle lade mig være, da jeg ellers ville blive endnu mere syg.
Så i min sag har han været yderst kompetent, men som jeg har skrevet før herinde, så har mit problem nu aldrig været lægekonsulenterne (tværtimod!), men derimod sagsbehandlerne!
Jeg har ikke én eneste fejlagtig udtalelse fra en lægekonsulent, men jeg har side op og side ned med fablerier fra sagsbehandlere der ikke forstod en skid af hvad mine egne læger skrev, eller hvad lægekonsulenterne skrev.
Og så har man altså et noget anderledes problem.

Tror
 

at det einstein mener er, at hvis en person forestiller sig oget som ikke har hold i virkligheden...er i ...og læs nu...Internationale regler.....så er de syge....og kan for så vidt godt følge det lidt...

For hvor mange gange har en af os herinde...ikk været i klørene på en lægekonsulent som mente noget som slet ikk er/ var relavant for vedkommende....

NEJ jeg misforstår IKKE
Det er rigtigt at der ikke er et læge/patient forhold, men jeg er ganske uenig i at de ikke er fungerende læger.
Selvom der ikke er direkte patientkontakt involveret er lægen læge, uanse hvad.
Lægekonsulenten må gerne åbne munden, det er det vedkommende er ansat til, ellers kunne man lige så godt have ansat en bager.

Som skrevet tidligere, så er det ikke lægekonsulentens opgave at yde en aktiv gerning overfor patienten, men det udelukker så sandelig ikke at der kommer behandlinsforslag på bordet.
Behandling foreslået af lægekonsulenten skal så vurderes og udføres af en anden læge, og vælger denne læge at gennemføre en behandling af frygt for lægekonsulenten, så er det altså den udøvende læge der hænger på den.

Hvis man selv har en ordentlig læge/speciellæge så vil der aldrig kunne tvinges en urimelig behandling igennem, idet egne behandlere altid har vetoret i disse sager.

Præcis.
Og man må heller ikke glemme, at sagerne ofte handler om at behandlingsmulighederne skal udtømmes - det har en sagsbehandler ikke en brik forstand på - derfor bruger de så lægekonsulenten som sparringspartner, for at finde ud af, om der lægefagligt ER andre behandlingsmuligheder.
Alt det der med, at de rent faktisk kun må oversætte lægepapirer er ikke sådan virkeligheden på kommunen fungerer.

Fejlbehandlet fordi min sag ikke kom til lægekonsulent.
 

Det burde dt berstemt heller ikke være, det ville være en af de større misforståelser.

Fra min egen sag kan jeg bare sige at jeg slæbte runde på en forkert diagnose i mange år, jeg opdagede tilfældigt at sagsbehandleren som jeg taler med årlig i forbindelse med min hjemmevejleder, havde holdt fast i en diagnose som blev givet for 12 år siden, efter 3 timers indlæggelse på psykiatrisk afdeling (diagnosen kræver at symptomerne har været til stede over 2 år for at stille diagnosen)
Havde den sagsbehandler gidet at rejse sig og anbringe sagen på lægekonsulentens bord havde jeg været skånet for megt fra kommunens side.

Jeg har en bipolar lidelse, den vrede udgave, og det blev forvekslet med udadproicerende personælighedsforstyrrelse, det betød fejlbehandling og misforståelser i alle åren.
som ssagt en lægekonsulent ville have fået trævlet den sag op, og jeg havde undgået utallige beskyldmninger om at være uartig, når det faktisk skyldtes a-typisketræk fra mani.

Første gang jeg faktisk så min egen diagnose hos en anden, var i de udsendelser der er på DR nu om historiske patientjournaler... udsendelsen om "dårekisten", det er mig hvis jeg ikke bliver behandlet for mani.