K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Skal kommuner ikke overholde loven? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=37)
-   -   Har din kommune en BORGERRÅDGIVER.? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5538)

telefonmanden 22-10-2008 03:45

Citat:

Oprindeligt indsendt af buster (Send 33979)
jo da, lad os se at komme i gang, det kan kun gå for langsomt :D

Øh, jeg har været på Sorø Kommunes hjemmeside og kan ikke umiddelbart finde nogen oplysninger om hverken tidsfrister eller borgerrådgiver :confused:

Kan jeg gøre mere og hvordan kan jeg evt finde/fremskaffe oplysningerne?

:cool:

Jeg kommer også fra Sorø, jeg har sendt en mail om det samme til kommunen
Men de har ikke svatet:confused:
Den er sendt for 5 dage siden,, ved ikke hvad svar tider de arbejder med
Hilsen
Telefonmanden

buster 22-10-2008 15:20

Jamen, vi mødes alle på K10 -ikk´:)

Kan da kun sige vedr vores spørgsmål: Håbet er lysegrønt :D

Jeg har tilsvarende heller intet hørt men mon ikke vi så skulle stille spørgsmålet videre til kommunal bestyrelsen hvis ikke vi får svar?

I vores sag skete der na da før vi sendte vores historie til kommunalbestyrelsen mfl så måske er det den vej rundt vi skal meeen ting tager jo tid i den kommunale verden!

Hold ud og sig endelig til skulle du modtage et svar ikk´:)

Phönix 22-10-2008 22:25

I holbæk stoppede borgerrådgiveren i juni og først i denne eller måske næste md. (eller senere.....:p kommer der en ny).:confused:
Dog er det hammerbesværligt at finde den side, hvor oplysningerne står. Eller også er det måske netop meningen, så vi ikke har den mulighed... :D

I mellemtiden kan vi dog henvende os til borgmesterens sekretær.

Svarfrister har de dog ingen af på hjemmesiden.

;) Phönix

zuza 22-10-2008 22:51

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg skal besøge Holbæks jobcenter, som er et pilotjobcenter.

Jeg husker ikke datoen, men det er vist en af dagene.

:kram:

Mella 26-10-2008 07:47

Hej Mella N



I juli måned henvendte du dig til borgervejledningen på Rådhusvej 1 og vi aftalte, at jeg kontaktede dig, når en ny borgervejleder blev ansat.



Ny borgervejleder er Lars Dinesen – Tlf. 7236 6138 eller mail [email protected].



Jeg ved selvfølgelig ikke om det stadig er aktuelt for dig at kontakte borgervejlederen.



Venlig hilsen



Linda Schäffer

Sekretær



Tlf. 7236 5587

Huldra 30-10-2008 14:16

er der nogen som vil læse følgende artikel om lars dinesen. og ikke har adgang til avisen, så send en pb til mig.. så kan jeg sende kopi i din mailboks.

Citat:

Systemets mand skifter side
Holbæk

Byrådet har ansat tidligere skoleleder, ungdomsskoleinspektør, personalechef og UU-leder Lars Dinesen som borgernes advokat og stifinder. Den ny borgervejleder kan hjælpe systemet til at blive bedre.

AF MARGIT PEDERSEN

I over 30 år har han været systemets mand. Nu skifter Lars Roost Dinesen, Holbæk, side. Som ny borgervejleder bliver han borgernes advokat og stifinder i det kommunale system.

Den tidligere skoleleder, ungdomsskoleinspektør, personalechef, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland og senest projektkonsulent i Holbæk Kommune tror ikke, det bliver svært at skifte side.

- Selvfølgelig er det mærkeligt efter at have været systemets mand i årevis. Men jeg har altid set det som et mål at sikre, at systemet

phhmw 30-03-2022 19:52

Borgerrådgivere på vej: Minister indskærper tilsynsforpligtelse
 
phhmw

En BorgerVELEDER er IKKE en Borgerrådgiver. Punktum.

Borgerrådgiveren har tilsynspligt med Forvaltningen.

Borgerrådgiveren er ansat direkte af og under kommunalbestyrelsen. Fri af Forvaltningen.

Borgerrådgiveren har pligt til een gang ombåret at udsende sin Beretning til kommunalbestyrelsen og offentligheden



https://www.e-pages.dk/nordjyske/324..._b6SQihvG5rmJQ

BRØNDERSLEV: Det skal indskærpes - blandt andet overfor Brønderslev Kommune - at den kommende borgerrådgiver også skal føre tilsyn med den kommunale administration. Det har indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), netop fastslået i et svar til Folketinget .

Reaktionen fra ministeren kommer efter, at der i flere danske kommuner har været debat om borgerrådgiverfunktionen. En del debat var der eksempelvis, da man forleden kunne læse hos Nordjyske, at Brønderslev Kommune er på vej til at oprette en borgerrådgiverfunktion i fællesskab med Thisted, Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune.

Borgerrådgivere er på vej: - Jeg har på egen krop oplevet, hvor meget man skal kæmpe

De fire kommuner har i fællesskab besluttet at ansætte to borgerrådgivere, der både skal vejlede borgerne i mødet med det kommunale system - og samtidig også skal føre tilsyn med den kommunale administration.
Modvilje mod tilsyn

I forarbejdet med at etablere funktionen har det stået det ret klart, at der i de fire kommuner ikke var stor begejstring for tilsynsdelen. I et referat fra et kommunalbestyrelsesmødet i Jammerbugt 24. juni 2021 kunne man således læse følgende:

"En forudsætning for Jammerbugt Kommunes deltagelse i arbejdet har været, at borgerrådgiverens opgave skal handle om rådgivning og vejledning, ikke om kontrol og tilsyn. Flere af kommunerne i samarbejdet har signaleret, at de bakker op om denne linje og eventuelt er interesseret i at finansiere udgiften til borgerrådgiveren selv, det vil sige uden om ansøgningspuljen."

Senere valgte kommunerne dog alligevel at gøre plads til tilsynsopgaven - hvilket også gav mulighed for at få del i de statslige puljemidler, der er til rådighed for at oprette funktionen. På den konto blev kommunerne stillet 5,8 millioner kroner i udsigt i perioden frem til og med 2024.
Andre kommuner - eksempelvis Hjørring - har etableret funktionen uden tilskud og uden tilsynsforpligtelse.
Skepsis gav bekymring
Trods det faktum, at kommunerne altså indvilgede i tilsynsdelen, så var der alligevel bekymring hos Morten Fuglsang, der er borger i Brønderslev Kommune og tæt har fulgt arbejdet med at etablere funktionen.
- Det så jo ud til, at eksempelvis Jammerbugt Kommune var klar til at gå ret langt for at undgå tilsynsdelen , sagde Morten Fulgsang til Nordjyske.
Bekymringen omkring tilsynsdelen fandt man også på Christiansborg, hvor folketingsmedlemmet Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) stillede indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) følgende spørgsmål :
"Mener ministeren, at det er en forudsætning for at opnå statslige midler til en borgerrådgiver, at denne får tilsynsbeføjelser, jf. at spørgeren er bekendt med, at flere kommuner går langt for at undgå dette?"

Minister beder om indskærpelse
I sit skriftlige svar på spørgsmålet lyder det fra Kaare Dybvad Bek:
- Ja, det er en forudsætning for at opnå midler fra ansøgningspuljen til borgerrådgivning, at borgerrådgiveren har tilsynsbeføjelser over for kommunens administration.

Ministeren svarer videre, at tilsynet både skal ske gennem udarbejdelse af en årlig rapport til byrådet - med anbefalinger om forbedringer - og desuden skal borgerrådgiveren "som led i tilsynet kunne foretage generelle undersøgelser, stikprøver eller udtagelse af bestemte sagskategorier til gennemgang".
- I kommuner, der modtager tilskud fra puljen, må kommunalbestyrelsen således ikke begrænse borgerrådgiverens opgaver på en måde, der indebærer, at ovennævnte tilskudskrav ikke overholdes, fastslår Kaare Dybvad Bek.
Formelt set overholder samtlige tilskudsmodtagerne reglerne - for ellers havde de ikke fået tilskud. Men alligevel bliver det nu indskærpet, at tilsynet skal prioriteres. Det fastslår Kaare Dybvad Bek i slutningen af sit svar, hvor det hedder sådan her:
- Indenrigs- og Boligministeriet har på baggrund af spørgsmålet bedt Bolig- og Planstyrelsen, der administrerer puljen, om at gøre samtlige tilskudsmodtagende kommuner opmærksomme herpå.

Brønderslev Kommune skal på byrådsmødet her i marts give den endelige formelle godkendelse af funktionen.


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 11:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension